Bekendtgørelse om udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Socialfond i særlige tilfælde
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Arbejdsministeren kan udbetale tilskud fra Den Europæiske Socialfond under Mål 3 og Fællesskabsinitiativerne Employment og Adapt, selvom beløbet ikke er modtaget fra Europa-Kommissionen, hvis
1) støttemodtager er privat eller en selvejende institution,
2) støttemodtager er berettiget til at modtage betaling af 1. rate, 2. rate eller restbeløbet efter § 9 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 910 af 15. oktober 1996 om regnskab og revision m.v. i forbindelse med udbetaling af støttemidler fra Den Europæiske Socialfond, og
3) helt særlige økonomiske forhold nødvendiggør udbetaling, før beløbet er modtaget fra Europa-Kommissionen.
Stk. 2. Udbetalingen sker under forbehold af Europa-Kommisionens godkendelse af det endelige danske socialfondsregnskab.
§ 2. Ansøgning om udbetaling efter §1 sendes til den projektadministration, der har givet tilsagnet om tilskud. Såfremt projektadministrationen ikke varetages af Arbejdsmarkedsstyrelsen, skal projektadministrationen behandle de modtagne ansøgninger om udbetaling af tilskud og sende støttemodtagerens ansøgning samt en skriftlig indstilling til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse eller afslag på ansøgningen. Arbejdsmarkedsstyrelsen informerer støttemodtageren og den relevante projektadministration om afgørelsen samt udbetaler tilskuddet til støttemodtageren.
§ 3. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om
1) støttemodtagerens navn, adresse, pengeinstitut, registrerings- og kontonummer,
2) projektets navn,
3) bevillingsperiode,
4) størrelsen af beløbet, der ønskes udbetalt,
5) hvorvidt der er tale om 1. rate, 2. rate eller restbeløbet, og
6) en redegørelse for hvori de særlige økonomiske forhold består, jf. § 1.
Stk. 2. Ansøgningen skal være underskrevet af den projektansvarlige samt projektets revisor.
§ 4. Afgørelser om godkendelse eller afslag på ansøgning om udbetaling af tilskud efter § 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. april 2000.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 27. april 2000
Inge Mærkedahl
/Morten Fenger
Bekendtgørelse om udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Socialfond i særlige tilfælde
I medfør af § 14, stk. 4 i lov nr. 335 af 1. maj 1996 om administrationen af tilskud fra Den Europæiske Socialfond fastsættes efter bemyndigelse