Legislator Case Law & Legislation
B20000020405 DK

Bekendtgørelse om fleksjobordning vedrørende selvejende institutioner under Socialministeriet

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 2000 204 Historic

§ 1. Ifølge tekstanmærkning nr. 104 på § 15 i finansloven for 2000 er selvejende institutioner, der i henhold til lov modtager driftstilskud fra staten, samt selvejende institutioner, hvor mindst 50 pct. af institutionernes ordinære driftsudgifter dækkes af tilskud fra staten, omfattet af den statslige refusionsordning for fleksjob, jf. finanslovens § 07.17.03. Fleksjobordning i staten.

Stk. 2. Tekstanmærkningen omfatter følgende selvejende institutioner

1) Kofoeds Skole

2) Døvefilm Video

3) Center for Ligebehandling af Handicappede

4) Center for Små Handicapgrupper

5) Dansk Ungdomsklubseminarium

6) Center for forebyggende og socialt arbejde med prostituerede

7) Center for selvmordsforskning

8) Støttecenter mod Incest i Danmark

9) Videncenter for Socialpsykiatri

10) Videncenter om Alkohol

11) Udrykningsholdet

12) Center for frivilligt socialt arbejde, Odense

13) Formidlingscenter for socialt arbejde i Ribe, Ringkjøbing og Vejle amter

14) Formidlingscenter Nord, Aalborg

16) Formidlingscenter Storkøbenhavn

17) Formidlingscenter Øst, Ringsted

18) Formidlingscenter Århus

19) Udviklings- og Formidlingscenter for Fyn og Sønderjylland

20) Udviklings- og Formidlingscenter for socialt arbejde med unge

21) Broen - Fountain House i Odense

22) Kristeligt Studenter-Settlement

23) SV-Netværket ved Søerne

Bekendtgørelse 2000 204 Historic

§ 2. Til finansiering af refusionsordningen betaler de omfattede selvejende institutioner ifølge tekstanmærkningen et bidrag på 30 kr. pr. ansat pr. måned. Refusionsordningen administreres af Økonomistyrelsen, som også opkræver bidrag til finansiering af ordningen. Bidrag betales efter hvert kvartal ud fra institutionens registrerede årsværksforbrug i kvartalet.

Stk. 2. Hvis det i løbet af 2000 under hensyn til udviklingen i antallet af fleksjob besluttes for et eller flere kvartaler at justere bidragssatsen pr. måned pr. ansat for statslige institutioner til et beløb, der er lavere end det i stk. 1 angivne, vil bidragssatsen for de omfattede selvejende institutioner ifølge tekstanmærkningen blive nedsat tilsvarende i det eller de pågældende kvartaler.

Bekendtgørelse 2000 204 Historic

§ 3. De selvejende institutioner, der er omfattet af tekstanmærkningen, skal følge de retningslinier for administration af ordningen, som Økonomistyrelsen udsender.

Bekendtgørelse 2000 204 Historic

§ 4. Revision af ordningen om fleksjob for selvejende institutioner, der ikke revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., skal udføres efter stk. 2-4 af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af et kommunalt revisionsorgan.

Stk. 2. Revision af ordningen om fleksjob skal som minimum omfatte

1) beregning af bidrag til ordningen, herunder opgørelse af årsværksforbrug,

2) beregning af lønrefusionsbeløb fra staten, herunder at ansættelsesforholdet er i et godkendt fleksjob, beregning af løn, kommunal refusion, og

3) angivelse af institutionens pengeinstitutkonto ved beløbsoverførsler vedr. ordningen.

Stk. 3. Revisor skal i revisionsprotokollen oplyse, at ordningen om fleksjob er revideret i henhold til gældende regler og retningslinier.

Stk. 4. I forbindelse med indsendelse af oplysninger til Økonomistyrelsen for 4. kvartal skal revisor bekræfte stk. 2 med en erklæring svarende til erklæringsbekendtgørelsens §§ 13-16 (Bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996), der dækker kvartalerne 1 - 4.

Bekendtgørelse 2000 204 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2000 og har virkning for finansåret 2000.

Socialministeriet, den 23. marts 2000

Henrik Dam Kristensen

/Knud Hagensen

Bekendtgørelse 2000 204 Historic

Bekendtgørelse om fleksjobordning vedrørende selvejende institutioner under Socialministeriet

I medfør af tekstanmærkning nr. 104 på § 15 i finansloven for 2000 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →