Legislator Case Law & Legislation
B20000009005 DK

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og andre betingelser for transport og levering af elektricitet samt hel eller delvis salg af ejerandele i elforsyningsvirksomheder

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 2000 90 Historic

§ 1. Anmeldelsespligt efter denne bekendtgørelse påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, dvs. offentligt eller privat ejede virksomheder med bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-, forsyningspligtig eller systemansvarlig virksomhed.

Bekendtgørelse 2000 90 Historic

§ 2. Anmeldelsespligten omfatter de i § 1, nævnte virksomheders

1) hele eller delvise afståelse af egne ejerandele i elproduktionsvirksomheder eller andre kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. lovens § 39,

2) oplysninger om hvilke virksomheder, der besidder ejerandele i virksomheden, i det omfang virksomheden er bekendt med dette, jf. lovens § 39,

3) priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingen, samt grundlaget for fastsættelse af disse herunder leveringsaftaler, jf. lovens § 76, stk.1, nr. 1,

4) anmodninger og aftaler om transit herunder forhandlede priser og betingelser, jf. lovens § 76, stk. 1, nr. 2,

5) dokumentation for adskillelse af kommercielle aktiviteter, jf. lovens § 76, stk. 1, nr. 3,

6) opgørelse af indskudskapital og kapital, som ønskes forrentet, jf. lovens § 76, stk. 1, nr. 4 samt lovens § 74,

7) opgørelse over dækning af realiserede tab ved sideordnet virksomhed efter bestemmelserne i § 9, stk. 6, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning med senere ændringer,

8) regnskaber, budgetter og andre oplysninger til brug ved fastsættelse af og tilsyn med de i lovens § 70 nævnte indtægtsrammer, jf. lovens § 76, stk. 1, nr. 6.

Bekendtgørelse 2000 90 Historic

§ 3. Anmeldelse i henhold til § 2, stk. 1, omfatter endvidere anmeldelse af en kommunes eller en amtskommunes salg af en elforsyningsvirksomhed eller af andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksomhed, jf. lovens § 37.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal inden salget effektueres opgøre og anmelde størrelsen af kommunens eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt af nettoprovenuet ved salget.

Stk. 3. Med salg, jf. stk. 2, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af

1) elforsyningsvirksomhed,

2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over elforsyningsvirksomhed,

3) kapitalandele, som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller indirekte.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2, gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen eller amtskommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen eller amtskommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i stk. 1, gælder endvidere, hvis kommunen eller amtskommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v., som nævnt i 1. pkt.

Bekendtgørelse 2000 90 Historic

§ 4. Anmeldelse af net- og transmissionsvirksomheders priser, tariffer og betingelser skal ske inden 30 dage efter disses fastsættelse eller vedtagelse dog senest samtidig med, at priserne, tarifferne eller betingelserne træder i kraft.

Stk. 2. Anmeldelse af systemansvarlige og forsyningspligtige virksomheders tariffer og leveringsbetingelser sker efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. Samtidig med anmeldelsen efter stk. 2, skal systemansvarlige og forsyningspligtige virksomheder anmelde grundlaget for tariffastsættelsen.

Bekendtgørelse 2000 90 Historic

§ 5. De nødvendige oplysninger til fastsættelse af de i lovens § 70, nævnte indtægtsrammer skal anmeldes til Energitilsynet senest 3 måneder før den periode, for hvilken indtægtsrammerne skal være gældende.

Stk. 2. For den første periode for fastlæggelse af indtægtsrammer, der starter den 1. januar 2000, gælder specielle frister for indsendelse i henhold til særskilt bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 2000 90 Historic

§ 6. Aftaler om transit, jf. lovens §§ 5 og 25, skal anmeldes senest 7 dage efter, at aftalen er indgået.

Stk. 2. Afslag på anmodning om transit skal anmeldes til tilsynet senest 7 dage efter, at anmodningen om transit er afslået.

Bekendtgørelse 2000 90 Historic

§ 8. Anmeldelse af dækning af tab ved sideordnet virksomhed efter bestemmelserne i § 9, stk. 6, i lov nr. 54 af 25. februar 1976, jf. elforsyningslovens § 76, stk. 1, nr. 5, skal ske samtidig med, at virksomheden anmelder priser efter denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 2000 90 Historic

§ 9. De anmeldte priser og andre betingelser fremlægges i Energitilsynets offentligt tilgængelige register, medmindre Energitilsynet tiltræder, at de ikke offentliggøres, fordi væsentlige hensyn taler imod offentliggørelse, jf. lovens § 82, stk.3.

Bekendtgørelse 2000 90 Historic

§ 10. Med bøde straffes, jf. lovens § 88,

1) tilsidesættelse af anmeldelsespligt efter denne bekendtgørelse,

2) meddelelse af urigtige eller vildledende oplysninger efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 2000 90 Historic

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og andre betingelser for transport og levering af elektricitet samt hel eller delvis salg af ejerandele i elforsyningsvirksomheder

I medfør af §§ 37, stk. 3, 76, stk. 3, og 88, stk.1, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →