Legislator Case Law & Legislation
B20000007705 DK

Bekendtgørelse af forretningsorden for Koordinationsudvalget for skibsrelaterede spørgsmål

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Bekendtgørelse 2000 77 Historic

§ 1. Koordinationsudvalget for skibsrelaterede miljøspørgsmål skal ifølge lovens § 47a, stk. 1,

1) følge den tekniske udvikling vedrørende forebyggelse af forurening fra skibe,

2) bistå Miljøstyrelsen med at samordne myndighedernes arbejde inden for dette område og

3) medvirke ved udarbejdelsen af regler vedrørende skibsrelaterede miljøspørgsmål.

Bekendtgørelse 2000 77 Historic

§ 2. Koordinationsudvalget består af en formand og 6 medlemmer, der hver skal repræsentere en af følgende myndigheder

1) Miljøstyrelsen.

2) Søfartsstyrelsen.

3) Skov- og Naturstyrelsen.

4) Forsvarsministeriet.

5) Trafikministeriet.

6) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Stk. 2. Ved behandlingen af spørgsmål i henhold til § 1, nr. 1 og 3, jf. lovens § 47a, stk. 2, tiltrædes koordinatinsudvalget af yderligere 15 medlemmer, der skal repræsentere følgende arbejdstager-, arbejdsgiver-, samt interesseorganisationer

1) SID.

2) Metal Søfart.

3) Danmarks Fiskeriforening.

4) Danmarks Rederiforening.

5) Rederiforeningen for mindre skibe.

6) Bilfærgernes Rederiforening.

7) Rederiforeningen af 1895.

8) Danmarks Skibsmæglerforening.

9) Sammenslutningen af Danske Havne

10) Dansk Navigatørforening.

11) Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening.

12) Skibsværftforeningen.

13) Maskinmestrenes Forening.

14) Danmarks Naturfredningsforening.

15) Greenpeace Danmark.

Bekendtgørelse 2000 77 Historic

§ 3. Miljø- og energiministeren udnævner koordinationsudvalgets formand.

Stk. 2. Myndighedsrepræsentanterne og disses stedfortrædere indstilles af vedkommende ministre. Repræsentanterne for arbejdstager- og arbejdsgiver-, samt interesseorganisationerne samt disses stedfortrædere indstilles af de organisationer, de skal repræsentere.

Stk. 3. Formand, medlemmer og stedfortrædere udnævnes af Miljø- og energiministeren for en periode af 3 år. Såfremt der opstår behov for udnævnelse af ny formand, medlemmer og stedfortrædere i perioden udpeges disse ikke for en ny 3-årig periode, men kun for den resterende del af perioden.

Bekendtgørelse 2000 77 Historic

§ 4. Miljøstyrelsen fungerer som sekretariat for koordinationsudvalget. Sekretariatet udarbejder referat af koordinationsudvalgets møder, som sendes til koordinationsudvalgets medlemmer.

Stk. 2. Mødeindkaldelse, dagsorden og øvrigt materiale udsendes til koordinationsudvalgets medlemmer af sekretariatet.

Bekendtgørelse 2000 77 Historic

§ 5. Tid og sted for koordinationsudvalgets møder fastsættes af formanden. Koordinationsudvalget skal indkaldes til møde, når mindst 3 af koordinationsudvalgets medlemmer ønsker det og retter skriftlig henvendelse til formanden herom med angivelse af det emne, der ønskes behandlet.

Stk. 2. Indkaldelse til møde skal ske skriftligt med mindst 7 hverdages varsel. I særlige tilfælde kan indkaldelse dog ske med kortere varsel.

Bekendtgørelse 2000 77 Historic

§ 6. Mødeindkaldelsen skal indeholde en dagsorden med angivelse af de sager, der kommer til behandling. Senest samtidig med dagsordenen skal der foreligge det materiale, der skønnes nødvendigt for behandlingen af sagen i koordinationsudvalget.

Bekendtgørelse 2000 77 Historic

§ 7. Formanden kan bestemme, at en sag af særlig hastende karakter sendes til skriftlig behandling hos medlemmerne. Medlemmerne afgiver i så tilfælde skriftlig udtalelse i den pågældende sag inden for en rimelig tidsfrist fastsat af formanden.

Stk. 2. Alle sager, der har været til skriftlig behandling, forelægges til orientering ved førstkommende møde.

Bekendtgørelse 2000 77 Historic

§ 8. Formanden leder og tilrettelægger koordinationsudvalgets møder.

Stk. 2. Formanden kan tilkalde sagkyndige eller andre personer med særlig interesse i en sags behandling til at deltage i koordinationsudvalgets behandling af sagen.

Bekendtgørelse 2000 77 Historic

§ 9. Koordinationsudvalget kan nedsætte arbejdsgrupper til behandling af særlige emner. Koordinationsudvalgets formand udpeger formanden for arbejdsgruppen.

Bekendtgørelse 2000 77 Historic

§ 10. Alle, der deltager i koordinationsudvalgets arbejde, er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt.

Bekendtgørelse 2000 77 Historic

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. februar 2000.

Miljø- og Energiministeriet, den 13. januar 2000

Svend Auken

/Jesper Hermansen

Bekendtgørelse 2000 77 Historic

Bekendtgørelse af forretningsorden for Koordinationsudvalget for skibsrelaterede spørgsmål

I medfør af § 47 a, stk. 2 og 3, i lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som senest ændret ved lov nr. 902 af 16. december 1998, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →