Legislator Case Law & Legislation
B20000003705 DK

Bekendtgørelse om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing for medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere ved udbetaling af dagpenge m.v.

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 2000 37 Historic

§ 1. Arbejdsløshedskasser for lønmodtagere tilbageholder den særlige pensionsopsparing hos medlemmer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Endvidere tilbageholder kasserne den særlige pensionsopsparing hos medlemmer over 25 år, der modtager uddannelsesgodtgørelse, og hos medlemmer som modtager praktikydelse, efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Bekendtgørelse 2000 37 Historic

§ 2. Pensionsopsparingen udgør 1 procent af den ugentlige ydelse efter fradrag af medlemmets del af ATP-bidraget af den pågældende ydelse.

Stk. 2. Opsparingen for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Bekendtgørelse 2000 37 Historic

§ 3. Arbejdsløshedskasserne opgør og indbetaler den tilbageholdte pensionsopsparing kvartalsvis bagud til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Sidste rettidige betalingsdag er den 14. i måneden efter hvert kvartals udløb. For oktober kvartal er sidste rettidige betalingsdag dog den 20. januar.

Stk. 2. Betaling skal ske til Arbejdsmarkedets Tillægspensions konto for Den Særlige Pensionsopsparing med angivelse af det SE-nummer, den enkelte ydelse er udbetalt under.

Stk. 3. Indbetaler kassen ikke opsparing rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Reglerne for udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte arbejdsløshedskasser til dækning af dagpenge, kursusgodtgørelse, uddannelsesgodtgørelse til personer over 25 år samt praktikydelse finder anvendelse på beløb, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 2000 37 Historic

§ 4. For hvert medlem skal arbejdsløshedskasserne senest den 1. juni hvert år indberette størrelsen af den indbetalte pensionsopsparing for det foregående år. Indberetningen sker direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bekendtgørelse 2000 37 Historic

§ 5. Hvis et medlem skal tilbagebetale dagpenge, kursusgodtgørelse, uddannelsesgodtgørelse eller praktikydelse, der er modtaget med urette, skal indbetalte opsparingsbeløb af ydelsen overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsløshedskassen. Beløb under 50 kr. overføres dog ikke.

Bekendtgørelse 2000 37 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 763 af 23. oktober 1998 om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing for medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere ved udbetaling af dagpenge m.v.

Stk. 3. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen udarbejder en vejledning til denne bekendtgørelse.

Arbejdsministeriet, den 20. januar 2000

Ove Hygum

/Vibeke Dalbro

Bekendtgørelse 2000 37 Historic

Bekendtgørelse om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing for medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere ved udbetaling af dagpenge m.v.

I medfør af § 85 e, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, § 38 b, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 1999, og § 41 c, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 19. august 1999, som ændret ved § 1 i lov nr. 1082 af 29. december 1999, fastsættes efter indstilling fra direktøren for arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →