Legislator Case Law & Legislation
B20000003305 DK

Bekendtgørelse om videregivelse af oplysninger fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 2000 33 Historic

§ 1. Lægemiddelstyrelsen kan til amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner videregive oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret om lægers og tandlægers ordination af lægemidler. Oplysningerne må kun videregives med henblik på at fremme rationel lægemiddelanvendelse eller med henblik på vurdering af hensigtsmæssigheden af konkrete receptudstederes ordinationer.

Stk. 2. Receptudstederne kan identificeres ved CPR-nummer, ydernummer eller på lignende entydig måde.

Bekendtgørelse 2000 33 Historic

§ 2. Lægemiddelstyrelsen kan til Sundhedsstyrelsen videregive oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret om lægers og tandlægers ordination af lægemidler.

Stk. 2. Oplysninger, der identificerer receptudstederne ved CPR-nummer, ydernummer eller på lignende entydig måde, må kun videregives med henblik på vurdering af hensigtsmæssigheden af konkrete receptudstederes ordinationer.

Bekendtgørelse 2000 33 Historic

§ 3. Lægemiddelstyrelsen kan til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri videregive oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret om dyrlægers ordination af lægemidler. Oplysninger må kun videregives med henblik på at indgå i et register over anvendelse, udlevering og ordinering af veterinærlægemidler.

Stk. 2. Dyrlægerne kan identificeres ved CPR-nummer, autorisationsnummer eller på lignende entydig måde.

Bekendtgørelse 2000 33 Historic

§ 4. Lægemiddelstyrelsen kan til andre offentlige myndigheder videregive oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret om læger, tandlæger og dyrlægers ordination af lægemidler. Oplysningerne må kun videregives, hvis ganske særlige hensyn taler for det, og disse hensyn vejer væsentligt tungere end hensynet til receptudstederen.

Stk. 2. Receptudstederen kan identificeres ved CPR-nummer, ydernummer, autorisationsnummer eller på lignende entydig måde.

Bekendtgørelse 2000 33 Historic

§ 5. Lægemiddelstyrelsen kan til receptudstedere videregive oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret om de pågældendes egne ordinationer af lægemidler.

Bekendtgørelse 2000 33 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. februar 2000.

Stk. 2. Adgangen til at videregive oplysninger efter §§ 1-5 omfatter alle data i Lægemiddelstatistikregisteret, herunder data indberettet til registeret før ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse.

Sundhedsministeriet, den 19. januar 2000

Carsten Koch

/J. Bartels Petersen

Bekendtgørelse 2000 33 Historic

Bekendtgørelse om videregivelse af oplysninger fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister

I medfør af § 11, stk. 3, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret ved lov nr. 1042 af 23. december 1998, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →