Bekendtgørelse om Svendborg Vildtreservat
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Bilag
§ 1. Bekendtgørelsen har til formål at sikre Svendborgsund, Thurø Sund og Thurø Bund som et jagtfrit område af hensyn til rastende vandfugle og områdets bynære beliggenhed.
Afgrænsning
§ 2. Svendborg Vildtreservat i Fyns Amt omfatter Svendborgsund, Thurø Sund og Thurø Bund som angivet på kortbilag, afgrænset
1) Mod vest af en ret linie fra skellet mellem matr.nr. 15v Skt. Jørgens, Svendborg Jorder og Sættingstrandvej til skellet mellem matr. nr. 5c og 6d Bjernemark By, Bregninge.
2) Mod Skårupøre Sund af det østlige dæmningsafsnits østfod, henholdsvis matr. nr. 1c Bjørnemose Hdg., Tved og matr.nr. 117 Thurø By, Thurø ved Nordodde og en ret linie i dæmningsfodens forlængelse over Skårupøre Sund.
3) Mod syd af en ret linie fra skellet mellem matr.nr. 1o Valdemarsslot Hdg., Bregninge og sydsiden af Lodsvej til nordsiden af anløbsbroen ved Grasten, matr. nr. 62f Thurø By, Thurø.
Stk. 2. Mod land afgrænses de i stk. 1, nævnte dele af søterritoriet af højeste, daglige vandstandslinie.
Jagt
§ 3. Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle.
Stk.2. Færdsel med ladt skydevåben er forbudt.
Dispensation og tilsyn
§ 4. Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i § 3.
Stk. 2. Skov og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 5. Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes.
Straf og ikræfttrædelse
§ 6. Efter § 54, stk. 1, nr. 5 og nr. 7, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3 eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 4 med bøde, med mindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.
Miljø- og Energiministeriet, den 15. november 1999
Svend Auken
/Jens Peter Simonsen
Bilag
Bekendtgørelse om Svendborg Vildtreservat
I medfør af § 33 og § 49, stk. 1 og 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, fastsættes
Formål