Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel B II-5 Lastelinjer, 1. juli 1999
Statutory Text (3 Articles)
KAPITEL II-5 B
Lastelinier
Regel 1 Anvendelsesområde
Den internationale konvention om lastelinier af 5. april 1966 som ændret ved protokollen af 1988, der trådte i kraft den 3. januar 1994. Dette kapitel indeholder regler, som udfylder, udbygger eller afviger fra konventionens bestemmelser.
Regel 2 Nærmere bestemmelser vedrørende mærkningen
(Reglement 7 og 8 i konventionen)
1 Udover at være forsynet med et lasteliniemærke påmærket D-L for angivelse af den myndighed der tildeler lastelinier, skal der for og agter afsættes dybgangsmærker.
2 På eksisterende skibe der indflages fra udlandet kan det, såfremt rederiet ønsker dette, accepteres, at de eksisterende bogstaver der er anbragt af skibets klassifikationsselskab, for angivelse af den myndighed der tildeler lastelinier, bibeholdes.
Regel 3 Beskyttelse for besætningen (Reglement, 25 ( 4), og
Reglement 26, ( 2) og (3), i konventionen)
1 Som almindelig regel gælder, at der på ethvert skib skal findes løbebroer, stræktove eller andre tilfredsstillende midler til beskyttelse af besætningen på vej til og fra opholdsrum, arbejdspladser m.v.
2 De nærmere bestemmelser herom er angivet i reglement 25, (4) og i reglement 26, (2) (3) i konventionen, samt i dette regelværks kapitel II-1/Regel 3-3 for tankskibe. Disse beskyttelsesforanstaltninger skal udføres i overensstemmelse med et anerkendt klassifikationsselskabs regler, samt IACS fortolkninger og retningslinier.
Regel 4 Passagerskibe
1 Passagerskibe og skibe der uden at være passagerskibe anvendes til regelmæssig transport af passagerer, der ikke er omfattet af bestemmelserne i regel 2, skal være forsynet med fribordsmærke og et fribordscertifikat.
2 Ved beregning af fribord og ved anbringelse af fribordsmærker finder lasteliniekonventionens bestemmelser anvendelse i det omfang, det er muligt under hensyn til skibets anvendelse.
3 Fribordsmærket skal udføres og placeres som et lasteliniemærke for skibe omfattet af den internationale konvention om lastelinier af 1966, men uden bogstaverne D-L.
Rækværk
3.1 Passagerskibe skal på de dæk, hvor passagerne tillades adgang, og hvor skanseklædning af fornøden højde ikke forefindes, være forsynet med rækværk, der opfylder følgende
.1 Rækværkets totale højde skal være mindst 1000 mm målt fra dækket.
.2 Rækværket skal konstrueres med lodrette stænger, der kun er forbundet til en øvre og en nedre vandret stang, evt. stringer eller gardinplade.
.3 Afstanden mellem de i nr. 2 nævnte øvre og nedre vandrette stænger/stringer- eller gardinplader må ikke være mindre end 800 mm.
.4 Åbningen under den i nr. 2 nævnte nedre vandrette stand må ikke overstige 120 mm.
.5 Lysningen mellem de lodrette stænger må ikke overstige 120 mm og afstanden mellem sceptre må ikke overstige 1,5 m.
3.2 Udvendige trapper, afsatser o.l. skal forsynes med rækværk af tilsvarende konstruktion.
3.3 De dæk, der er effektivt afspærrede for passagerers ophold og færden, skal enten være forsynede med rækværk, der opfylder ovennævnte nr. 1-5, eller rækværk/skanseklædning som foreskrevet i lasteliniekonventionen.
3.4 Som effektiv afspærring vil ikke kunne godkendes et arrangement, der er ringere end et rækværk eller en låge, der opfylder ovennævnte nr. .1-.5.
3.5 Hvor låge anvendes, må lukkeanordningen ikke være umiddelbar tilgængelig for passagererne, og passende skiltning skal forefindes.
3.6 Søfartsstyrelsen kan tillade afvigelser fra ovenstående under forudsætning af, at den tilsigtede sikring mod forcering og fald opnås.
Regel 5 Certifikater
1 For skibe, der er omfattet af den internationale konvention om lastelinier, 1966, er klassifikationsselskaber, som er anerkendt af Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i regel XI/1, og som udfører opgaver vedrørende vurdering af skibes sikkerhed på Søfartsstyrelsens vegne, bemyndiget til at udføre fribordsberegning, fribordssyn samt til at udstede og påtegne lasteliniecertifikater.
2 Fribordscertifikat for passagerskibe og skibe i national fart, der regelmæssigt transporterer passagerer, jf. regel 4.1, udstedes af Søfartsstyrelsen
KAPITEL II-5 B
Lastelinier
Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel B II-5 Lastelinjer, 1. juli 1999