Legislator Case Law & Legislation
B19991030305 DK

Bekendtgørelse om Holsteinborg Nor Vildtreservat

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen har til formål at sikre Holsteinborg Nor som raste- og fourageringsområde for vandfugle.

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

§ 2. Holsteinborg Nor Vildtreservat i Vestsjællands Amt omfatter Holsteinborg Nor og øerne Ormø og Fuglehøj, som angivet på kortbilag. Holsteinborg Nor afgrænses i løbet øst for Glænø Østerfed af en ret linie fra feddets sydøstligste punkt til det nordvestligste punkt på odden syd for Bisserup Havn og i løbet gennem Østerfed af en ret linie på tværs af løbet, hvor dette er smallest.

Stk. 2. Mod land afgrænses søterritoriet af højeste, daglige vandstandslinie.

Jagt

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

§ 3. Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle i Holsteinborg Nor (Holsteinborg Indernor) nordvest for en linie, som forløber fra det nordligste punkt på odden 400 m nordøst for Slagsgård på Glænø til det sydvestligste punkt på Ormøs sydkyst, langs kystlinien til Ormøs østligste punkt og herfra til det nærmeste punkt på Kalvenæs.

Stk. 2. Det er forbudt at medbringe skydevåben på den del af søterritoriet, hvor jagt er forbudt.

Stk. 3. Forbudet i stk. 2 gælder ikke ved sejlads til og fra Ormø og Fuglehøj for ejeren, dennes husstand og personale.

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

§ 4. Det er forbudt at udøve jagt på vandfugle med undtagelse af skarv på øerne Ormø og Fuglehøj.

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

§ 5. Jagt fra motordrevet fartøj er forbudt.

Færdsel

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

§ 6. Motordrevet sejlads med højere hastighed end 5 knob er forbudt.

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

§ 7. Brætsejlads er forbudt.

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

§ 8. Adgang til Ormø og Fuglehøj er i medfør af Statsministeriets bekendtgørelse af 11. november 1936 om fredning af Holsteinborg Nor forbudt uden forud indhentet tilladelse fra ejeren.

Dispensation og tilsyn

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

§ 9. Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3-7.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan Farvandsvæsenet eller andre (f.eks. havne) udføre arbejder i forbindelse med redningsopgaver.

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

§ 10. Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes.

Straf og ikrafttrædelse

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

§ 11. Efter § 54, stk. 1, nr. 5 og nr. 7, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-7 eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 9 med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1999.

Miljø- og Energiministeriet, den 28. juni 1999

Svend Auken

/Jens Peter Simonsen

Bekendtgørelse 1999 10303 Historic

Bekendtgørelse om Holsteinborg Nor Vildtreservat

I medfør af § 33 og § 49, stk. 1 og 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, fastsættes

Formål

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →