Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel B II-1 A Konstruktion inddeling, stabilitet, maskineri og elektriske installationer, 1. juli 1998

KAPITEL II-1

Konstruktion bygning, inddeling og stabilitet,maskineri og elektriske anlæg

Afsnit A Almindelige bestemmelser

Regel 1 Anvendelsesområde

1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på skibe, hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 1. juli l986 eller senere.

1.2 I dette kapitel betyder udtrykket »et tilsvarende byggestadium« det stadium, hvor

.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes; og

.2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.

1.3 I dette kapitel

.1 betyder udtrykket »skibe, der er bygget« »skibe, hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende byggestadium«;

.2 betyder udtrykket »alle skibe« »skibe, der er bygget før den 1. juli l986 eller efter denne dato«;

.3 skal et lastskib, uanset hvornår det er bygget, der ombygges til et passagerskib, ligestilles med et passagerskib, der er bygget på det tidspunkt, da en sådan ombygning påbegyndes.

2 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal Administrationen, for såvidt angår skibe, der er bygget før 1. juli l986, sikre sig, at de krav, der i henhold til kapitel II-1 i den internationale konvention af l974, som ændret ved resolution MSC.1 (XLV), MSC.11(55) og MSC.12 (56) er opfyldt.

3.1 Alle skibe, der gennemgår reparationer, ombygninger, ændringer og udrustning i forbindelse dermed, skal fortsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for disse skibe. Sådanne skibe skal, hvis de er bygget før 1. juli 1986, som en hovedregel opfylde kravene for skibe, der er bygget på eller efter denne dato, i mindst samme omfang, som de gjorde før de gennemgik sådanne reparationer, ombygninger, ændringer eller udrustning. Reparationer, ombygninger og ændringer af større omfang samt udrustning i forbindelse hermed, skal opfylde kravene for skibe, der er bygget den 1. juli 1986 eller derefter i så stor udstrækning som Administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt.

3.2 Uanset bestemmelserne i stk. 3.1 skal passagerskibe der gennemgår reparationer, ombygninger og ændringer for at opfylde kravene i regel 8-1, ikke anses for at have gennemgået reparationer, ombygninger og ændringer af større omfang.

4 Administrationen i en stat kan, hvis den skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at anvendelsen af en eller flere bestemmelser i dette kapitel ville være urimelig eller unødvendig, fritage bestemte skibe eller klasser af skibe, som har ret til at føre den pågældende stats flag, og som under rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra nærmeste land, for at opfylde disse krav.

5 Hvad angår passagerskibe, der anvendes til befordring af et større antal passagerer i særlig fart, som f.eks. pilgrimsfart, kan Administrationen i flagstaten, hvis den skønner, at det ikke er praktisk muligt at forlange kravene i dette kapitel opfyldt, fritage sådanne skibe for at opfylde disse krav, forudsat at de fuldtud overholder reglerne i

.1 bilaget til overenskomst af l971 om passagerskibe i særlig fart; og i

.2 bilaget til protokol af l973 om pladskrav for passagerskibe i særlig fart.

Regel 2 Definitioner

1.1 »Inddelingslastelinie« er en vandlinie, der lægges til grund ved bestemmelse af skibets inddeling.

1.2 »Dybeste inddelingslastelinie« er den vandlinie, som svarer til det største dybgående, der er tilladt efter de inddelingskrav, der finder anvendelse.

2 »Skibets længde« er længden målt mellem perpendikulærer oprejst i yderpunkterne af den dybeste inddelingslastelinie.

3 »Skibets bredde« er den største bredde fra yderkant af spant til yderkant af spant målt ved eller under den dybeste inddelingslastelinie.

4 »Dybgang« er den lodrette afstand fra kølens overkant midtskibs til den pågældende inddelingslastelinie.

5 »Skoddæk« er det øverste dæk, hvortil de vandtætte tværskibsskodder er ført op.

6 »Nedsænkningslinie« trukket mindst 76 mm under overkanten af skoddækket i borde.

7 »Et rums fyldbarhed« er den procentdel af rummet, som kan opfyldes af vand. Rumindholdet af et rum, der strækker sig op over nedsænkningslinien, skal kun måles til højde med denne linie.

8 »Maskinrum« skal regnes for at strække sig fra kølens overkant til nedsænkningslinien og mellem de yderste vandtætte tværskibs hovedskodder, der afgrænser de rum, hvori hoved- og hjælpefremdrivningsmaskineriet samt kedler, der er nødvendige til fremdrivning, og alle faste kulkasser er opstillet. I tilfælde af mere specielle indretninger kan Administrationen fastlægge grænserne for maskinrummet.

9 »Passagerrum« er de rum, der er indrettet til anvendelse for passagerer, bortset fra bagage-, stores-, proviant- og postrum. Ved anvendelsen af reglerne 5 og 6 skal rum, der er indrettet under nedsænkningslinien til beboelse og brug for mandskabet, betragtes som passagerrum.

10 Rumindhold og arealer skal overalt beregnes til konstruktionslinierne.

11 »Vejrtæt« betyder, at der uanset forholdene på søen ikke vil trænge vand ind i skibet.

12 »Et olietankskib« er et olietankskib som defineret i regel 1 i annex 1 til protokollen fra 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973.

13 Et ro-ro passagerskib er et passagerskib med ro-ro lastrum eller speciallastrum som defineret i regel II-2/3.

Regel 3 Definitioner vedrørende afsnit C, D og E

Ved anvendelse af bestemmelserne i afsnit C, D, og E gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner

1 »Styremaskine kontrolsystem« er det middel, hvorved ordrer overføres fra kommandobroen til styreanlæggets drivanordninger. Kontrolsystemet for styreanlæg omfatter sender- og modtageapparater, hydrauliske kontrolpumper og dermed forbundne motorer, kontrolapparater, rørledninger og kabler.

2 »Hovedstyreanlæg« er maskineriet, roraktivatorerne og de eventuelle kraftenheder for styreanlægget med dertil hørende udstyr samt midler til overføring af fornødne torsionsmoment til rorstammen (f.eks. rorpind eller kvadrant) til at bevæge roret med henblik på styring af skibet under normale driftsforhold.

3 »Drivanordning til styreanlæg« er

.1 hvor det drejer sig om elektriske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr;

.2 hvor det drejer sig om elektrohydrauliske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr og tilsluttet pumpe;

.3 hvor det drejer sig om andet hydraulisk styreanlæg, en drivmotor med tilsluttet pumpe.

4 »Reservestyreanlæg« er det udstyr, der uden at være en del af hovedstyreanlægget er nødvendigt for at styre skibet i tilfælde af, at hovestyreanlægget skulle svigte, men som ikke omfatter rorpind, kvadrant eller komponenter, der tjener samme formål.

5 »Normale drifts- og opholdsforhold« er forhold, hvorunder skibet som helhed, maskineriet, anlæg, apparater og hjælpemidler til sikring af fremdriften, styreevne, sikker navigation, sikring mod brand og fyldning, indvendige og udvendige kommunikationer og signaler, udgangsveje og bådespil for både samt indretningen af komfortable opholdsrum, er i orden og fungerer normalt.

6 »Nødsituation« er en situation, hvor anlæg, der er nødvendige for normale drifts- og opholdsforhold, ikke fungerer som følge af, at den elektriske hovedenergikilde svigter.

7 »Elektrisk hovedenergikilde« er en kilde, der skal forsyne hovedstrømtavlen med elektrisk energi til fordeling til alle anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale drifts- og opholdsforhold i skibet.

8 »Dødt skib« er en situation, hvor hovedfremdrivningsanlægget, kedler og hjælpemaskineri er ude af drift på grund af manglende kraft.

9 »Hovedkraftstation« er det rum, hvor den elektriske hovedenergikilde er beliggende.

10 »Hovedstrømtavle« er en strømtavle, der forsynes direkte fra den elektriske hovedenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til skibets anlæg.

11 »Nødstrømstavle« er en strømtavle, som i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde skulle svigte, forsynes direkte fra den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige nødenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til nødanlæggene.

12 »Elektrisk nødenergikilde« er en elektrisk energikilde, der skal forsyne nødstrømtavlen i tilfælde af, at strømtilførslen fra den elektriske hovedenergikilde skulle svigte.

13 »Kraftaktiverende system« er det hydrauliske udstyr, der skal levere kraft til drejning af rorstammen, omfattende en eller flere drivanordninger med tilhørende rørledninger og armatur samt en roraktivator. De kraftaktiverende systemer kan dele fælles maskinkomponenter, dvs. rorpind, kvadrant og rorstamme, eller komponenter, der tjener samme formål.

14 »Største fart fremover« er den største fart, som skibet er konstrueret til at opretholde på søen ved største dybgående.

15 »Største fart bak« er den fart, som skibet skønnes at kunne opnå med den maksimale bakevne ved største dybgående, som skibet er konstrueret til.

16 »Maskinrum« er alle maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum.

17 »Maskinrum af kategori A« er de rum og trunke til sådanne rum, som indeholder

.1 forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning; eller

.2 forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, når dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW; eller

.3 en oliefyret kedel eller en brændselsolieinstallation.

18 »Kontrolrum« er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, nødenergianlægget eller de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol er anbragt.

19 »Kemikalietankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af ethvert af følgende flydende produkter, der er opført i enten

.1 Den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, kapitel 17, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved Resolution (MSC.4(48)), og herefter kaldet »den internationale kemikaliekode« (the International Bulk Chemical Code MSC.4(48)), således som den måtte blive ændret af Organisationen; eller

.2 koden for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, vedtaget af Organisationen ved resolution A.212(VII), herefter kaldet »Kemikaliekoden« (Bulk Chemical Code A.212(VII)), således som den er eller måtte blive ændret af Organisationen;

alt efter hvilken der måtte være relevant.

20 »Gastankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af en fordråbet luftart eller andet stof, der er opført i enten;

.1 den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører fordråbede luftarter i bulk, kapitel 19, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC.5(48), herefter kaldet »den internationale gaskode« (the International Gas Carrier Code (MSC.5(48)), således som det måtte blive ændret af Organisationen; eller

.2 koden for konstruktion og udrustning af skibe, som fører fordråbede luftarter i bulk, kapitel XIX, som er vedtaget af Organisationen ved Resolution A.328 (IX), herefter kaldet »gaskoden« (Gas Carrier Code (A.328(IX)), således som den måtte blive ændret;

alt efter hvilken der måtte være relevant.

21 »Dødvægt« er forskellen i metriske tons mellem et skibs deplacement i vand med en specifik massefylde på 1,025 ved den lastevandlinie, der svarer til det tildelte sommerfribord og skibets letvægt.

22 »Letvægt« betyder et skibs deplacement i metriske tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, skibsproviant samt passagerer og mandskab med deres effekter.

23 »Centralvarmekedel« er en kedel til fremstilling af varmt vand til cirkulation.

Afsnit A-1 Bygning af skibe

Regel 3-1 Bygningsstruktur, maskinelle og elektriske krav til skibe

Udover de krav, der findes andre steder i disse regler, skal skibe være konstruerede, byggede og vedligeholdt i overensstemmelse med reglerne fra et klassifikationsselskab, som er anerkendt af Administrationen, i overensstemmelse med bestemmelserne i regel XI/1, med hensyn til skrogkonstruktion, styrke, materialedimensioner, ankre, kæder, ankerspil og slæbetrosser, maskineri, kedelanlæg og elektriske installationer, eller opfylde Administrationens nationale standarder, som skal give et tilsvarende sikkerhedsniveau.

Regel 3-2 Korrosionsbeskyttelse af ballasttanke for saltvand (søvand)

1 Denne regel gælder for olietankskibe og bulk carriers køllagt på eller efter den 1. juli 1998.

2 Alle ballasttanke, der er bestemt for saltvand, skal have et effektivt korrosionsbeskyttelsessystem som for eksempel en hård beskyttelsescoating eller tilsvarende.

Denne coating skal fortrinsvis være af en lys farve. Planen for udvælgelse, anvendelse og vedligeholdelse af systemet skal godkendes af Administrationen på basis af vejledninger vedtaget af Organisationen. Hvor dette er hensigtsmæssigt skal offeranoder også anvendes.

Regel 3-3 Sikker adgang til boven på tankskibe

1 Anvendelsen af denne regel og regel 3-4, inkluderer olietankskibe som defineret i regel 2.12, kemikalietankskibe som defineret i regel VII/8.2 og gastankskibe som defineret i regel VII/11.2.

Dødvægt er den dødvægt, som er defineret i regel II-1/3.21

2 Ethvert tankskib der er køllagt på eller efter den 1. Juli 1998, skal være forsynet med midler til at give besætningen sikker adgang til boven, selv i hårdt vejr. For tankskibe byggede før den 1. juli 1998 skal sådanne midler monteres ved den første planlagte dokning efter 1. juli 1998, men ikke senere end 1. juli 2001. Sådanne midler for adgang skal godkendes af Administrationen, baseret på vejledninger vedtaget af Organisationen.

Regel 3-4 Nødbugseringsarrangementer på tankskibe

Der skal være monteret et nødbugseringsarrangement i begge ender af alle tankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover, som er bygget den 1. januar 1996 eller senere. For tankskibe bygget før den 1. januar 1996 skal et sådan arrangement monteres ved første planlagte dokning efter 1. januar 1996, dog senest 1. januar 1999. Udformning og konstruktion af bugseringsarrangementet skal godkendes af Administrationen på basis af de retningslinier, som er udarbejdet af Organisationen.

Regel 3-5 Luger, lastlejdere m.v. i passager- og lastskibe

1 Hvor højden fra dækkets overkant til lastrummenes bund er større end 1,5 m, skal der findes forsvarlige lejdere, der kan fortsættes direkte i trin eller lignende på lugekarmen. Er der flere dæk, skal lejdere mellem de nedre dæk, hvor det er praktisk gennemførligt, være anbragt i linie med lejdere fra ovenfor beliggende dæk. Ved lugekarmene skal der være den fornødne plads for benyttelse af lejderne. Trinene skal være mindst 250 mm i bredden, og fodfæstet skal være mindst 115 mm i dybden. Foden må ikke kunne glide til side uden for trinet.

2 Omkring luger, hvis karmhøjde er under 75 cm målt fra dækkets overkant, og som fører til lastrum af over 1,5 m dybde, skal der kunne opsættes en indhegning af en højde af mindst 90 cm bestående af rækværk, stræktov eller lignende.

3 Lignende indhegning skal findes ved nedgange eller andre åbninger i dækkene, hvor det anses for nødvendigt.

4 Skærstokke skal kunne sikres imod vertikal og horisontal forskydning.

Regel 3-6 Retningslinier for konstruktion og installation af hængedæk med tilhørende sikringsanordninger i passagerskibe

1.1 I passagerskibe, der indrettes med hængedæk til befordring af personbiler, skal konstruktion, installation og betjening af bevægelige platforme med tilhørende ramper udføres efter retningslinier som angivet i regel 3-5.

I stedet for pkt. 1.2, kan anvendes et af de anerkendte klassifikationsselskabers regler.

1.2 Til konstruktionerne skal anvendes skibsbygningsstål med klassecertifikat, og røntgenfotografering af svejsesømme skal foretages i fornødent omfang. Dimensionering af ramper og platforme med tilhørende ophængnings- og hejsesystemer baseres på en jævnt fordelt belastning på 200 kg/m2 på det effektive areal inden for autoværn m.v. samt et akseltryk på min. 5,9 kN, med tillæg for rampernes egenvægt. Derudover skal den dynamiske belastning fra skibets bevægelse i søen lægges til i henhold til klassifikationsselskabernes regler.

1.3 Afhængig af arrangementet af ophængnings- og hejsesystemer kan Søfartsstyrelsen i tillæg til ovenstående kræve dokumentation af udmattelseslevetid af vitale konstruktionsdetaljer. Ramper og hængedæk skal udføres af ikke brændbare materialer, eventuelle overfladebelægninger skal have lav flammespredningsevne.

2 Den frie ende af hver rampe skal forsynes med automatisk virkende faldsikring, der skal sikre rampen ved wirebrud eller hydrauliksvigt i hovedsystemet. Faldsikringer kan dog erstattes af et dobbelt wiresystem eller andet ligeværdigt arrangement.

3 Der skal anvendes en sikkerhedsfaktor på 6 i forhold til brudbelastningen på de anvendte komponenter i hejsesystemet.

4 Der skal i forbindelse med det hydrauliske anlæg til manøvrering af ramper og platforme installeres automatisk virkende rørbrudsventiler.

5.1 Den frie ende af hver rampe skal forsynes med et automatisk virkende autoværn, der slår op, så snart ramperne hæves fra dækket. Autoværnets højde skal være 200 mm.

5.2 De sider af ramper og platforme, der vender væk fra hussider eller lignende, skal forsynes med autoværn af en højde på mindst 200 mm.

6.1 Oven over den frie ende på hver rampe opsættes et illumineret advarselsskilt med følgende tekst

FÆRDSEL PÅ RAMPEN FORBUDT FORBLIV I BILEN

6.2 Skiltet, som skal være synligt for føreren og passagererne i bilerne, der parkeres på rampen, skal kunne tændes og slukkes manuelt, samt være forsynet med automatik, så det altid er tændt, når rampen manøvreres. Skiltet skal tændes forinden til- og frakørsel.

6.3 Skiltet må først slukkes, når rampen er sikret i vandret stilling.

6.4 Endvidere skal der ved manøvrepultene opsættes skilte med følgende tekst

»Før manøvrering af ramperne skal det påses, at der ikke befinder sig personer på ramperne uden for bilerne.«

7 Platformene og ramper skal kunne sikres i stuvet position og ramperne både i vandret arbejdsposition og i stuvet position. Platforme og ramper må ikke hænge permanent i løftesystemet.

8 Nødvendige gelændere og afskærmninger skal anbringes og udføres forskriftsmæssigt.

9.1 Adgangsdøre til platforme og ramper skal sikres mod at kunne åbnes, når disse er i øverste stilling.

9.2 Hvor adgangsdøre til dæk er placeret under ramper, skal disse ligeledes sikres mod at kunne åbnes, når ramperne manøvreres.

9.3 Opkørselsramper til platformdæk må ikke kunne blokere de godkendte udgange.

10.1 Platforme og ramper skal prøvebelastes under overværelse af Søfartsstyrelsen eller et af de anerkendte klassifikationsselskaber ved anvendelse af følgende prøvebelastninger: 125% af arbejdsbelastningen, hvis denne er indtil 20 t, 5 t + arbejdsbelastningen, hvis denne er mellem 20 og 50 t, 110% af arbejdsbelastningen, hvis denne er 50 t og derover. Platforme prøvebelastes med ovennævnte belastninger, hvis den ene eller begge kanter hænger i stag eller wirer. Hvis platformen i begge kanter hviler på faste konsoller, foretages der ikke prøvebelastning, men hele den bærende konstruktion inspiceres.

10.2 Ramper prøvebelastes statisk (understøttet i den bevægelige ende) med ovennævnte prøvebelastning.

11 Det hydrauliske system skal trykprøves med 1,5 gange det maksimale arbejdstryk, dog højst 7 N/mm2 over arbejdstrykket.

12 Faldsikringer afprøves ikke med belastet rampe, men der udføres en simuleret udløsning af faldsikringen med rampen hvilende på bukke eller lignende. Hvor der i stedet for faldsikring er monteret dobbelt wiresystem, skal ramperne prøvebelastes i vandret stilling med ovennævnte prøvebelastning.

13 Der skal ved anvendelse af rampers og platformes løfteanordning foretages belastningsprøve af hver platform og rampe under bevægelse fra arbejdsstilling til hvilestilling, eller så tæt mod denne som muligt med en prøvebelastning på 25% af platformens resp. rampens egenvægt.

14 Efter afsluttende prøver skal der foretages en grundig undersø-gelse af konstruktionen, og såfremt nogen del af denne viser en i sikkerhedsmæssig henseende betænkelig formforandring, revnedannelse eller anden beskadigelse, skal skaden udbedres og ny afprøvning kan kræves efter Søfartsstyrelsens anvisning i det enkelte tilfælde.

15.1 Hvert år skal der foretages en fuldstændig undersøgelse af platforme, ramper og løfteanordninger, herunder afprøvning af faldsikringer, jf. stk. 12.

15.2 Såfremt faldsikringen er af en sådan type eller konstruktion, at en afprøvning ikke kan arrangeres, skal alle komponenter i systemet funktionsprøves og udskiftes om nødvendigt.

15.3 Hvert andet år skal der tillige afholdes belastningsprøver, jf. stk. 10, 13 og 14.

15.4 For ramper og platforme, der kun manøvreres, når der ikke er personer på disse, kan belastningsprøverne, jf. stk. 10, 13 og 14, afholdes hvert fjerde år.

15.5 Funktionsprøver og udskiftninger skal indføres i tilsynsbogen.

Søfartsstyrelsen, den 16. juni 1998

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel B II-1 A Konstruktion inddeling, stabilitet, maskineri og elektriske installationer, 1. juli 1998