Legislator Case Law & Legislation
B19991024205 DK

Bestemmelser om procedurer for radiokommunikation

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 1999 10242 Historic

Bestemmelser om procedurer for radiokommunikation

I medfør af § 54, § 82 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 373 af 4. juni 1997, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 810 af 19. november 1998 om delegation af beføjelser til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende

1. Referencedokumenter

1.1 ICAO Annex 10, Aeronautical Telecommunications, Volume II, seneste udgave.

1.2 ICAO Annex 11, Air Traffic Services, seneste udgave.

1.3 ICAO Doc 4444-RAC/501, Rules of the Air and Air Traffic Services, seneste udgave.

1.4 ICAO Doc 8400, Abbreviations and Codes, seneste udgave.

1.5 ICAO Doc 8585, Designators for aircraft, operating agencies, aeronautical authorities and services, seneste udgave.

1.6 ICAO Doc 9432-AN/925, Manual of Radio Telephony, seneste udgave.

1.7 Telestyrelsens bekendtgørelse om oprettelse og anvendelse af radioanlæg i maritime radiotjenester og luftfartsradiotjenester med individuel tilladelse til frekvensanvendelse, seneste udgave (p.t. bekendtgørelse nr. 731 af 18. september 1997).

1.8 BL 3-4, Bestemmelser om rekordering af talekommunikation, seneste udgave.

1.9 BL 7-1, Bestemmelser om lufttrafiktjeneste, seneste udgave.

1.10 BL 7-10, Bestemmelser om definitioner vedrørende lufttrafiktjeneste, seneste udgave.

1.11 Publikationen "Luftfartsfraseologi".

Anm.: De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5 og 1.6, foreligger i engelsk udgave, og det dokument, der er nævnt i pkt. 1.11 i dansk udgave. Dokumenterne kan købes ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV.

2. Definitioner

Se BL 7-10, Bestemmelser om definitioner vedrørende lufttrafiktjeneste.

3. Anvendelsesområde

Denne BL fastsætter bestemmelser om procedurer for radiokommunikation i forbindelse med lufttrafik og kørsel med luftfartøjer inden for dansk område samt inden for de områder, hvor Danmark i henhold til internationale aftaler er forpligtet til at udøve radiokommunikations- og lufttrafiktjeneste.

4. Ansvar

Den, der udøver radiokommunikation til, fra eller mellem luftfartøjer, er ansvarlig for, at egen radiokommunikation udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL.

5. Tidssystem

5.1 Koordineret universal tid (UTC) skal anvendes af alle stationer i luftfartens mobile tjeneste. Midnat 2400 UTC skal betegne afslutning af et døgn, og midnat 0000 UTC skal betegne start på et døgn.

5.2 En datotidsgruppe skal bestå af 6 tal, hvoraf de to første tal angiver dato, og de fire sidste tal angiver henholdsvis timer og minutter i UTC

6. Sprog

6.1 Ved radiokommunikation skal anvendes engelsk eller dansk.

6.2 En lufttrafiktjenesteenhed skal besvare et opkald fra et luftfartøj på samme sprog, som luftfartøjet anvender, jf. pkt. 6.1.

6.2.1 I forbindelse med udøvelse af lufttrafiktjeneste til IFR-flyvninger kan dog altid benyttes engelsk.

Anm.: Det vil fremgå af Aeronautical Information Publication (AIP), hvilke luftfartsstationer der kun anvender dansk.

7. Radiotelefoniprocedurer

7.1 Transmission generelt

7.1.1 Hvis det er nødvendigt for et luftfartøj at skulle udsende signaler for afprøvning og justering af udstyr, og hvis dette må forventes at kunne forstyrre en nærliggende luftfartsstations arbejde, skal tilladelse fra luftfartsstationen indhentes, forinden sådanne signaler udsendes.

7.1.2 Hvis det er nødvendigt for en radiostation at udsende test inden opkald, må den ikke overstige 10 sekunder. Sådan test skal bestå af udtalte tal (et, to, tre/one, two, three o.s.v.), afsluttet med radiostationens kaldesignal).

7.1.3 Følgende transmissionsteknik skal følges

· Der skal lyttes ind på frekvensen, forinden transmisison påbegyndes, for ikke at forstyrre igangværende korrespondance.

· Der skal anvendes almindelig talehastighed, og der skal tales klart og kortfattet.

· Standardfraseologi skal anvendes, hvor det er muligt.

7.1.4 Hvis en luftfartsstation kaldes samtidigt af flere luftfartøjer, bestemmer luftfartsstationen den rækkefølge, i hvilken luftfartøjerne må afgive deres meldinger.

7.1.5 Hvis retransmission er etableret, skal denne være aktiveret, når der arbejdes på flere frekvenser samtidigt. Retransmissionen kan dog afbrydes, hvis dette er nødvendigt for en hensigtsmæssig afvikling af radiokommunikationen.

7.2 Fraseologi

7.2.1 I radiokommunikation skal der anvendes standardord, tal og standardudtryk som anført i bilaget til denne BL.

Anm. 1: Statens Luftfartsvæsen har udgivet en publikation indeholdende praktiske eksempler på anvendt fraseologi inden for dansk ansvarsområde, jf. pkt. 1.11 ovenfor.

Anm. 2: Rammer for fraseologi er anført i ICAO Doc 4444, afsnit X.

7.2.1.1 Hvis der i en given situation enten ikke findes standardfraseologi til benyttelse, eller hvis der opstår forståelsesmæssige problemer i korrespondancen med et luftfartøj, skal anden passende fraseologi anvendes. Denne bør være så klar og kortfattet som muligt og udformes således, at misforståelser undgås.

7.2.2 Forkortelser, initialord (ord bestående af forbogstaver) og koder skal anvendes, når det er muligt, og hvor det vil afkorte og afhjælpe kommunikationen.

Anm.: I ICAO Doc 8400 er anført de forkortelser, initialord og kodefraser, der er godkendt til brug i radiokommunikation, ved at udtale hvert bogstav for sig eller som almindelige talte ord.

7.3 Klareringer og flyvekontrolinstruktioner

7.3.1 Standardudtrykket "CLEARED / TILLADT" og afledninger heraf må kun bruges i forbindelse med

· start- og landingsklareringer,

· anflyvningsklareringer og

· klareringer vedrørende flyvevej.

7.3.2 I alle andre tilfælde end dem, der er beskrevet i pkt. 7.3.1, skal der anvendes direkte udtrykte flyvekontrolinstruktioner. Eksempler på disse fremgår af bilaget til denne BL.

7.3.3 For at undgå forveksling ved udstedelse af ATC-klareringer og tilbagelæsning heraf skal både ATC-personale og piloter altid tilføje kaldesignalet på det luftfartøj, som ATC-klareringen afsendes til.

7.3.4 Klareringer eller flyvekontrolinstruktioner i form af betingede udtryk, f.eks. "efter lan-dende luftfartøj" eller "efter startende luftfartøj", må ikke afsendes i forbindelse med kørsel, der vedrører en bane, der benyttes til start eller landing, medmindre de implicerede luftfartøjer eller køretøjer kan ses af kontroltårnet og pågældende luftfartøj. En betinget klarering skal afsendes i følgende rækkefølge og indeholde

· kaldesignal,

· betingelse og

· klarering.

7.4 Tilbagelæsning (read back)

7.4.1 Alle klareringer eller flyvekontrolistruktioner vedrørende flyvevej, højde, kurs, hastighed, start, landing og kørsel på manøvreområdet skal gentages af modtageren.

7.4.2 Andre klareringer eller flyvekontrolistruktioner og betydningsfulde meldinger skal gentages af modtageren eller bekræftes på en måde, der klart viser, at klareringen, flyvekotrolinstruktionen eller meldingen er forstået.

7.4.3 Oplysninger om bane i brug, højdemålerindstilling og SSR-skode skal gentages af modtageren.

7.4.4 Enhver tilbagelæsning skal afsluttes med eget kaldesignal.

7.4.5 Lufttrafiktjenesteenheder skal medvirke til, at bestemmelserne pkt. 7.4 overholdes.

7.5 Stavealfabetet

Når der afsendes kaldesignaler eller ord, hvis stavemåder der kan herske tvivl om, skal ICAOs stavealfabet anvendes. Ved dansk kommunikation kan endvidere anvendes det danske stavealfabet for bogstaverne æ, ø og å. Stavealfabetet fremgår af bilaget til denne BL.

7.6 Afgivelse af tal og talgrupper

7.6.1 På dansk afsendes tal og talgrupper på samme måde, som disse siges i almindelig tale. Tal i tusindgruppen under ti tusind bortset fra angivelse af højdemålerindstilling (QNH/QFE) kan opdeles i 2 gange 2 talgrupper, f.eks. må tallet 3764 udtales som enten "tre tusind syv hundrede fire og tres" eller "syvogtredivie fireogtres". Pejlinger og kurser skal altid bestå af tre cifre, f.eks. "kurs, nul tyve".

7.6.2 På engelsk afsendes tal og talgrupper, ved at udtale hvert ciffer enkeltvis, medmindre andet følger af pkt. 7.6.2.1.

7.6.2.1 Alle tal og talgrupper, som angiver højde over havet, skyhøjde, sigtbarhed og banesynsvidde, der indeholder hele hundreder og hele tusinder, skal afsendes ved at nævne hvert ciffer af hundrede eller af tusinde efterfulgt af ordet HUNDRED eller THOUSAND. Kombinationer af tusinde og hele hundrede skal afsendes ved at nævne hvert ciffer i antallet af tusinde efterfulgt af ordet THOUSAND efterfulgt af antal hundrede efterfulgt af ordet HUNDRED.

7.6.3 I tal, der indeholder komma, skal kommaet nævnes.

7.6.3.1 Ved angivelse af kanaler for VHF-frekvenser, som er adskilt med 25 kHz, skal kun de 5 første cifre angives. Der må maksimalt angives 2 cifre efter kommaet, men hvis disse begge er nul, vil et enkelt nul være tilstrækkeligt.

7.6.3.2 Ved angivelse af kanaler for VHF-frekvenser, som er adskilt med 8,33 kHz, skal alle 6 cifre angives. Der skal angives 3 cifre efter kommaet.

7.6.4 Klokkeslet afsendes kun med angivelse af minuttallet. Hvis der kan være tvivl, afsendes dog også timetallet.

Anm.: Eksempler på tal og talgrupper frem-går af bilaget til denne BL.

7.7 Prioritering af meldinger

7.7.1 Afsendelse og behandling af meldinger skal ske i nedenstående prioritetsrækkefølge

1. Nødmeldinger (distress messages "MAYDAY"), jf. pkt. 7.17.

2. Ilmeldinger (urgency messages "PAN PAN" eller "PAN PAN MEDCIAL"), jf. pkt. 7.17.

3. Meldinger vedrørende pejlinger (direction finding).

4. Meldinger vedrørende en flyvnings sikkerhed (flight safety messages).

5. Meteorologiske meldinger (meteorological messages).

6. Meldinger vedrørende luftfartøjers regularitet under forudsætning af, at irregulariteten er opstået i flyvetiden (flight regularity messages).

7.7.2 Meldinger vedrørende luftfartøjers regularitet må ikke befordres over kontrolfrekvenser, hvis andre luftfartsfrekvenser er til rådighed.

7.8 Sammensætning af meldinger

7.8.1 Luftfartsmeldinger, der alene udveksles mellem luftfartøjer og luftfartsstationer, skal bestå af

a. opkald, der tilkendegiver modtagerens kaldesignal efterfulgt af afsenderens kaldesignal, jf. pkt. 7.9 og pkt. 7.10, og

b. meldingens tekst, jf. pkt. 7.8.4.

7.8.2 Meldinger fra luftfartøjer, der af luftfartsstationen skal viderebringes til andre, skal sammensættes som følger

a. Opkald, jf. pkt. 7.8.1 a., efterfulgt af ordet: FOR/TIL eller MESSAGE FOR/MELDING TIL,

b. navnet og/eller adressen, til hvilken meldingen skal viderebringes, og

c. meldingens tekst, jf. pkt. 7.8.4.

7.8.3 Meldinger til luftfartøjer udstedt af andre end luftfartstjenester skal afsendes som følger

a. Opkald, jf. pkt. 7.8.1 a., efterfulgt af ordet: FROM/FRA eller MESSAGE FROM/MEDDELELSE FRA,

b. navnet og adressen på den, der har udstedt meldingen, og

c. meldingens tekst, jf. pkt. 7.8.4.

7.8.4 Teksten skal generelt være så kortfattet som muligt for viderebringelse af de nødvendige oplysninger.

7.9 Kaldesignaler for luftfartøjer

7.9.1 Et luftfartøjs kaldesignal skal være en af følgende tre typer

a. Luftfartøjets registreringsbetegnelse (navnet på enten luftfartøjets fabrikat eller typemodel må anvendes som "præfix" til registreringsbetegnelsen).

b. Luftfartsselskabets telefonibetegnelse (ICAO Doc 8585) efterfulgt af de sidste fire karakterer af luftfartøjets registreringsbetegnelse.

c. Luftfartsselskabets telefonibetegnelse efterfulgt af rutenummeret.

Anm. 1: Eksempler på kaldesignaler fremgår af bilaget til denne BL.

Anm. 2: Svævefly, der deltager i en konkurrence, som er arrangeret af Dansk Svæveflyver Union, og som i forbindelse hermed har fået tildelt et konkurrencenummer, kan efter aftale med pågældende lufttrafiktjenesteenhed anvende kaldesignalet "Svævefly" eller "Glider" efterfulgt af det tildelte konkurrencenummer.

7.9.2 Når tilfredsstillende kommunikation er blevet etableret, og det ikke kan medføre forveksling, må luftfartøjet anvende den forkortede form som vist nedenfor, hvis luftfartsstationen har anvendt denne form

a. Den første (eventuelt luftfartøjets fabrikat eller typemodel) og mindst de to sidste karakterer af registreringen.

b. Luftfartsselskabets telefonibetegnelse efterfulgt af mindst de to sidste karakterer af registreringen.

c. Må aldrig forkortes.

7.9.3 Et luftfartøj må ikke ændre sit kaldesignal under en flyvning. Hvis der kan opstå mulighed for forveksling af kaldesignaler, kan en flyvekontrolenhed instruere luftfartøjet om midlertidigt at anvende andet kaldesignal.

7.9.4 Et luftfartøj med en maksimalt tilladt startmasse (MTOM) på 136.000 kg eller derover skal ved første opkald til Tower/AFIS og Approach/Arrival tilføje HEAVY til sit kaldesignal.

7.10 Kaldesignaler for luftfartsstationer

En luftfartsstations kaldesignal skal bestå af

a. et geografisk stednavn og

b. et suffix, der angiver den tjeneste, der ydes.

Fortegnelse over suffix for tjenesteenheder fremgår af bilaget til denne BL. Det geografiske stednavn eller "suffix" kan udelades under forudsætning af, at sikker kommunikation er etableret.

7.11 Etablering af kommunikation

7.11.1 Ved etablering af kommunikationsforbindelse skal der altid anvendes fulde kaldesignaler af både den kaldende og den svarende station.

7.11.2 Eventuelt prøveopkald skal sendes således

Modtagers kaldesignal efterfulgt af afsenders kaldesignal og udtrykket "RADIO CHECK" (eventuelt frekvens).

7.11.3 Svar på prøveopkald skal sendes således

Den kaldendes kaldesignal efterfulgt af eget kaldesignal, og som udtryk for læselighed anvendes nedenstående gradueringer

1. UNREADABLE/ULÆSELIG.

2. READABLE NOW AND THEN/LÆSELIG AF OG TIL.

3. READABLE BUT WITH DIFFICULTY/ LÆSELIG, MEN MED BESVÆR.

4. READABLE/LÆSELIG.

5. PREFECTLY READABLE/FULDSTÆNDIG LÆSELIG.

7.11.4 Når tovejsforbindelse er etableret, kan sekvenser af kommunikation udveksles mellem samme stationer uden yderligere anvendelse af kaldesignaler, indtil forbindelsen afsluttes, under forudsætning af, at et forstyrrende opkald/kaldesignal ikke er brudt ind under udvekslingen.

7.11.5 Kommunikation skal indledes med opkald og svar, medmindre det er sikkert, at den kaldte station vil modtage meldingen. Etablering af første kontakt skal dog altid være i overensstemmelse med pkt. 7.11.1.

7.11.6 Opkald til luftfartøjer, der befinder sig i startfasen, under sidste del af slutindflyvningen og under landingsafløbet, må kun finde sted, hvis det af sikkerhedsmæssige årsager er påkrævet.

7.11.7 Hvis en luftfartsstation ønsker at sende en generel information til alle luftfartøjer, skal meldingen indledes med

ALL STATIONS/TIL ALLE STATIONER.

Der forventes ikke svar på sådanne meldinger, medmindre der særskilt anmodes herom.

7.11.8 Når en station kaldes, men identifikation af den kaldende er usikker, skal den kaldte station svare

STATION CALLING (kaldesignal) SAY AGAIN YOUR CALLSIGN/HVEM KALDER (kaldesignal) GENTAG DIT KALDESIGNAL.

7.11.9 Direkte kommunikation mellem luftfartøjer må ikke finde sted over lufttrafiktjenestefrekvenser, medmindre særskilt tilladelse er indhentet fra pågældende lufttrafiktjenesteenhed.

7.11.9.1 Ved kommunikation mellem luftfartøjer skal ved første opkald anvendes ordet INTERPILOT umiddelbart efter angivelse af kaldesignaler.

7.11.9.2 Hvis luftfartøjer af en luftfartsstation har fået tilladelse til at kommunikere direkte sammen, skal modtagende luftfartøj kontrollere kommunikationen og straks foranledige denne bragt til ophør, hvis det konstaterer, at luftfartsstationen ønsker at sende.

7.11.10 Alle stationer skal besvare opkald rettet til dem og skal udveksle kommunikation på anmodning.

7.11.11 Luftfartøjer skal under normale forhold kommunikere på de frekvenser, der er anført for de enkelte luftfartsstationer i relevante AIP-sektioner.

7.11.12 Luftfartsstationer skal instruere luftfartøjer om at skifte til anden specificeret frekvens, når luftfartøjerne må forlade en frekvens, for hvilken der ifølge BL 7-1, pkt. 4.6.5.1, er stillet krav om etablering af tovejsradiokommunikation.

Anm.: Luftfartøjer, hvortil der ikke stilles krav om tovejsradiokommunikation, bør meddele, når frekvensen forlades.

7.12 Kvittering for modtagelse

7.12.1 Et luftfartøjs kvittering for modtagelse af en melding skal ske ved at udtale luftfartøjets kaldesignal.

7.12.2 En luftfartsstations kvittering for en melding skal ske ved

a. Til luftfartøjer

at angive luftfartøjets kaldesignal efterfulgt om nødvendigt at luftfartsstationens eget kaldesignal.

b. Til en anden luftfartsstation

at angive den anden luftfartsstations kaldesignal.

Særligt vanskelige meldinger skal tilbagelæses af en luftfartsstation og afsluttes med luftfartsstationens kaldesignal.

7.13 Rettelse og gentagelse

7.13.1 Fejl i en transmission skal rettes ved at udtale ordet

CORRECTION/RETTELSE,

hvorefter sidste, rigtige gruppe eller udtryk gentages, og transmissionen fortsættes.

7.13.1.1 Hvis en rettelse bedst kan udføres ved at gentage hele meldingen, udtrykkes

CORRECTION, I SAY AGAIN/RETTELSE, JEG GENTAGER,

hvorefter meldingen transmitteres forfra.

7.13.2 Hvis en modtager ønsker en hel melding gentaget, skal dette angives ved anvendelse af udtrykket

SAY AGAIN/GENTAG.

Ønskes dele af en melding gentaget, udtrykkes henholdsvis

SAY AGAIN ALL BEFORE/GENTAG ALT FØR eller SAY AGAIN ALL AFTER/GENTAG ALT EFTER eller SAY AGAIN ALL BETWEEN/GENTAG ALT MELLEM.

Ønskes et bestemt emne gentaget, udtrykkes f.eks.

SAY AGAIN RUNWAY IN USE/GENTAG BANE I BRUG.

7.13.3 Hvis afsenderen af en melding, der læses tilbage, konstaterer fejl eller misforståelser, skal der svares

NEGATIVE, I SAY AGAIN/NEGATIV, JEG GENTAGER,

hvorefter den korrekte version gentages.

7.14 Annullering

7.14.1 Hvis en klarering eller flyvekontrolinstrukton skal annulleres, skal luftfartsstationen udtrykke

CANCEL/ANNULLER.

7.14.2 Hvis en melding/transmission skal annulleres, skal afsenderen udtrykke

DISREGARD/IGNORER.

7.15 Afslutning af kommunikation

En korrespondance skal afsluttes ved, at den modtagende station afsender sit eget kaldesignal.

7.16 Lyttevagt

7.16.1 Luftfartøjer, der i medfør af bestemmelserne i BL 7-1 skal opretholde lyttevagt på angivne frekvenser, må ikke ophøre hermed uden den pågældende luftfartsstations tilladelse, medmindre der foreligger sikkerhedsmæssige årsager hertil.

7.16.2 Luftfartøjer, der flyver over Nordsøen og Skagerrak inden for København FIR, og luftfartøjer, der flyver inden for Sondrestrom FIR, skal holde uafbrudt lyttevagt på VHF-nødfrekvensen 121.5 Mhz undtagen i sådanne perioder, hvor luftfartøjerne udfører kommunikation på andre VHF-frekvenser, eller arbejdet i førerkabinen ikke tillader samtidig aflytning af to frekvenser.

7.16.3 Luftfartøjer, der på VHF-nødfrekvensen 121.5 Mhz hører et ELT (Emergency Locator Transmitter) signal (piijjooouuu-piijjooouuu ..... 2 à 4 gange pr. sekund), der bedømmes at være andet end en kort afprøvning, skal straks underrette nærmeste luftfartsstation med angivelse af luftfartøjets position, flyvehøjde, rute og tidspunkt, da ELT-signalet hørtes første gang, samt om signalets lydstyrke. Under flyvningen oplyses endvidere, om signalets lydstyrke til- eller aftager.

7.16.3.1 Ophører ELT-signalet, underrettes på tilsvarende måde om luftfartøjets position, flyvehøjde, rute og tidspunkt, da signalet sidst blev hørt.

7.16.4 Luftfartsstationer skal inden for tjenestetiden opretholde konstant lyttevagt på deres arbejdsfrekvenser samt på nødfrekvensen 121.5 MHz, hvor denne er etableret.

7.16.5 Luftfartsstationer, der ikke har H-24 tjeneste, som er eller forventes at blive involveret i nødtrafik, iltrafik og trafik vedrørende ulovlig handling, skal udstrække deres normale tjenestetid for at yde den kommunikationsstøtte, som den pågældende situation kræver.

7.17 Nød- og ilmeldinger

7.17.1 Nød- og iltrafik skal bibeholdes på den frekvens, hvor første opkald skete, medmindre det skønnes, at der kan ydes bedre assistance på anden frekvens.

Nødmeldinger

7.17.2 Nødopkald skal indledes med signalet MAYDAY, om muligt udtalt tre gange. Derefter i rækkefølge så mange som muligt af følgende punkter

a. Kaldesignal på den station, meldingen er tiltænkt, eventuelt ALL STATIONS/TIL ALLE STATIONER.

b. Eget kaldesignal.

c. Beskrivelse af nødsituationen.

d. Luftfartøjschefens hensigter.

e. Luftfartøjets position, højde og kurs.

f. Andre relevante oplysninger til brug for eventuel eftersøgning.

7.17.3 Den kaldte luftfartsstation eller den første station, der reagerer på nødmeldingen, skal

a. øjeblikkeligt kvittere med luftfartøjets kaldesignal, efterfulgt af eget kaldesignal og ROGER MAYDAY/MODTAGET MAYDAY,

b. overtage kontrol med kommunikationen eller efter omstændighederne overdrage den til en anden mod samtidig at informere luftfartøjet herom og

c. underrette alle behørige i henhold til alarmeringsplanen.

7.17.4 Det luftfartøj, der er i nød, eller den luftfartsstation, der har overtaget kontrol med nødtrafikken, kan pålægge andre, der forstyrrer udvekslingen af nødtrafikken, radiotavshed ved at udsende

STOP TRANSMITTING, MAYDAY/STOP UDSENDELSE, MAYDAY.

7.17.5 Når luftfartøjet, der har udsendt MAY-DAY, ikke længere befinder sig i nødsituation, skal det udsende annullering heraf til den kontrollerende luftfartsstation således

(Luftfartsstationens kaldesignal - luftfartøjets kaldesignal) CANCEL DISTRESS/ANNULLER NØDMELDING.

7.17.6 Den kontrollerende luftfartsstation skal, når nødtrafikken er ophørt, og radiotavshed ikke længere er nødvendig, udsende

ALL STATIONS/TIL ALLE STATIONER, (luftfartsstationens kaldesignal), DISTRESS TRAFFIC ENDED/NØDTRAFIK AFSLUTTET.

Ilmeldinger

7.17.7 Ilmelding skal indledes med signalet PAN PAN, om muligt udtalt tre gange, derefter så mange som muligt af følgende punkter

a. Kaldesignalet på den station, meldingen er tiltænkt, eventuelt ALL STATIONS / TIL ALLE STATIONER.

b. Eget kaldesignal.

c. Beskrivelse af situationen.

d. Luftfartøjschefens hensigter.

e. Luftfartøjets position, højde og kurs.

f. Andre relevante oplysninger.

7.17.8 Den kaldte luftfartsstation eller førstkommende station, der reagerer på ilmeldingen, skal

a. kvittere for ilmeldingen og

b. underrette alle behørige i henhold til lokal alarmeringsplan.

7.17.9 Når flyvningen omfatter medicinsk transport, skal indledes med signalet PAN PAN MEDICAL som ilmelding, om muligt udtalt tre gange. Meldingsindholdet skal omfatte

a. luftfartøjets kaldesignal eller anden genkendelig identifikation af den medicinske transport,

b. luftfartøjets position,

c. antal og art af den medicinske transport,

d. afgangssted og bestemmelsessted,

e. påtænkt rute og forventet flyvetid og

f. enhver anden oplysning om flyvningen, såsom flyvehøjde, aflyttede radiofrekvenser, anvendt sprog samt SSR-mode og -kode.

7.17.10 Den procedure, der er nævnt i pkt. 7.17.8, skal anvendes af den station, der modtager en PAN PAN MEDICAL melding.

7.17.11 Efter opkald, hvor nød- og ilsignalerne er udsendt, kan nød- og ilsignalerne anvendes, hver gang der udveksles efterfølgende kommunikation.

7.18 Kommunikation vedrørende ulovlig handling

Den station, der bliver kaldt af et luftfartøj, der er udsat for en ulovlig handling, eller første station, der reagerer herpå, skal underrette i henhold til lokale alarmeringsplaner samt yde al mulig assistance, jf. også bestemmelsen i pkt. 7.16.5.

7.19 Svigtende radioforbindelse

7.19.1 Hvis det ikke er muligt for et luftfartøj at etablere forbindelse med en luftfartsstation på den frekvens, som stationen normalt anvender, skal luftfartøjet

a. forsøge at etablere forbindelse på en anden hensigtsmæssig frekvens eller,

b. hvis dette ikke lykkes, ved valg af passende frekvens forsøge at etablere forbindelse med andre luftfartøjer eller luftfartsstationer eller,

c. hvis dette heller ikke lykkes, på den normalt anvendte frekvens indlede udsendelsen med udtrykket TRANSMITTING BLIND/SENDER BLINDT og derefter sende meldingen 2 gange. Hvis luftfartøjet et udstyret med SSR-transponder, skal mode A, kode 7600, vælges.

7.19.2 Hvis årsagen til, at luftfartøjet er ude af stand til at etablere radioforbindelse, skyldes fejl i modtageanlægget, skal luftfartøjet sende sine meldinger i normalt omfang og på den normalt anvendte frekvens. Der indledes med udtrykket

TRANSMITTING BLIND DUE TO RECEIVER FAILURE/SENDER BLINDT PÅ GRUND AF MODTAGERFEJL.

Meldingen skal gentages og derefter afsluttes med tidspunktet for næste forventede opkald.

8. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

9. Straf

9.1 Flyvesikringstjenestepersonale, der overtræder bestemmelserne i afsnit 5, 6 og 7, straffes med bøde.

9.2 I øvrigt straffes overtrædelse af bestemmelserne i denne BL i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 8, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

10. Ikrafttræden

10.1 Denne BL træder i kraft den 1. august 1999.

10.2 Samtidig ophæves BL 7-14, 3. udgave af 6. april 1994, med senere ændringer.

Statens Luftfartsvæsen, den 13. juli 1999

Ole Asmussen

/Sven E. Andresen

Bilag til BL 7-14

Eksempler på direkte udtrykte flyvekontrolinstruktioner

TAXI.....KØR

CLIMB.....STIG

DESCEND.....GÅ NEDAD

CROSS.....KRYDS

TURN.....DREJ

CONTACT.....KONTAKT

REPORT.....RAPPORTER

HOLD.....VENT

GO AROUND.....OVERSKYD

LINE-UP.....KØR IND PÅ BANEN

Stavealfabetet

A Alfa AL FAH

B Bravo BRAH VOH

C Charlie CHAR LEE or SHAR LEE

D Delta DELL TAH

E Echo ECK OH

F Foxtrot FOKS TROT

G Golf GOLF

H Hotel HOH TELL

I India IN DEE AH

J Juliett JEW LEE ETT

K Kilo KEY LOH

L Lima LEE MAH

M Mike MIKE

N November NO VEM BER

O Oscar OSS CAH

P Papa PAH PAH

Q Quebec KEH BECK

R Romeo ROW ME OH

S Sierra SEE AIR RAH

T Tango TANG GO

U Uniform YOU NEE FORM or OO NEE FORM

V Victor VIK TAH

W Whiskey WISS KEY

X X-ray EKCS RAY

Y Yankee YANG KEY

Z Zulu ZOO LOO

Æ Ægir ÆGIR

Ø Øresund ØRESUND

Å Åse ÅSE

Der lægges tryk på understregede stavelser.

Eksempler på udtale af tal

Tal Dansk Engelsk

0 Nul ZERO

1 Eet/Een WUN

2 To TOO

3 Tre TREE

4 Fire FOW-er

5 Fem FIFE

6 Seks SIX

7 Syv SEV-en

8 Otte AIT

9 Ni eller NEJ-ner* NIN-er

, Komma DAY-SEE-MAL

100 Eet hundred One HUN-dred

1000 Eet tusind One TOU-SAND

Trykket skal lægges på de stavelser, der er skrevet med store bogstaver

* når tallet 9 står alene eller sidst i en gruppe, skal det altid udtales NEJ-ner.

Eksempler på udtale af talgrupper på engelsk

Aircraft call signs (kaldesignaler for luftfartøjer)

OCA 238 Air China TWO THREE EIGHT

OAL 242 Olympic TWO FOUR TWO

Flight levels (flyveniveauer)

FL180 flight level ONE EIGHT ZERO

FL 200 flight level TWO ZERO ZERO

Headings (kurser)

100 degrees heading ONE ZERO ZERO

080 degrees heading ZERO EIGHT ZERO

Wind directions and speed (vindretning og -hastighed)

200 degrees 79 knots wind TWO ZERO ZERO degrees SEVEN NIN-er knots

160 degrees 18 knots wind ONE SIX ZERO degrees ONE EIGHT knots

Transponder codes (transponderkoder)

2400 squawk TWO FOUR ZERO ZERO

4203 squawk FOUR TWO ZERO THREE

Runway (bane)

27 runway TWO SEVEN

30 runway THREE ZERO

Altimeter setting (højdemålerindstilling)

1010 QNH ONE ZERO ONE ZERO

1000 QNH ONE ZERO ZERO ZERO

Altitude (højde over havet)

800 EIGHT HUNDRED

3400 THREE THOUSAND FOUR HUNDRED

12000 ONE TWO THOUSAND

cloud height (skyhøjde)

2200 TWO THOUSAND TWO HUNDRED

4300 FOUR THOUSAND THREE HUNDRED

Visibility (sigtbarhed)

1000 visibility ONE THOUSAND

700 visibility SEVEN HUNDRED

Runway Visual Range (banesynsvidde)

600 RVR SIX HUNDRED

1700 RVR ONE THOUSAND SEVEN HUNDRED

Eksempler på tal, der indeholder komma

Tal Dansk Engelsk

118,000 Eet hundred atten komma nul One one eight decimal zero

118,025 Eet hundred atten komma nul to One one eight decimal zero two

118,005 Eet hundred atten komma nul nul fem One one eight decimal zero zero five

118,010 Eet hundred atten komma nul ti One one eight decimal zero one zero

118,025 Eet hundred atten komma nul femogtyve One one eight decimal zero two five

Eksempler på tal, der angiver kanaler for VHF-frekvenser

Tal Dansk Engelsk

118,000 Et hundred atten komma nul One one eight decimal zero

118,100 Et hundred atten komma een One one eight decimal one

118,125 Et hundred atten komma tolv One one eight decimal one two

Eksempler på tal ved angivelse af klokkeslet

Kl. Dansk Engelsk

0920 Tyve (eller) eller nul ni tyve Two zero (eller) zero niner two zero

1643 Treogfyrre (eller) seksten treogfyrre Four three (eller) one six four three

Klokken hel På timen (eller) nul nul On the hour (eller) zero zero

(hele timer)

Eksempler på standardord og -udtryk

ACKNOWLEDGE Lad mig vide, at min melding er modtaget og for-

BEKRÆFT MELDING stået

AFFIRM Ja

JA

APPROVED Forespørgsel godkendt

GODKENDT

BREAK Jeg indikerer hermed adskillelse mellem dele af min

BREAK melding

BREAK BREAK Jeg indikerer hermed adskillelse mellem meldinger

BREAK BREAK til forskellige luftfartøjer

CANCEL Annuller ...............................

ANNULLER

CHECK Kontroller (systemer eller procedurer)

CHECK eller KONTROLLER

CLEARED Tilladt at udføre .....

TILLADT

CONFIRM Har jeg modtaget meldingen korrekt, eller har du

BEKRÆFT modtaget min melding korrekt

CONTACT Etabler radiokontakt med .....

KONTAKT eller SKIFT TIL

CORRECT Det er korrekt

KORREKT

CORRECTION Jeg har sagt en fejl, den korrekte version er .....

RETTELSE

DISREGARD Betragt pågældende melding som værende ikke

ANNULLER MELDING sendt

GO AHEAD Påbegynd udsendelse

KOM

HOW DO YOU READ Hvad er læseligheden (kvaliteten) af min udsen-

HVORDAN LÆSER DU MIG delse

I SAY AGAIN Jeg gentager (for at understrege)

JEG GENTAGER

MONITOR Lyt på (frekvens)

AFLYT

NEGATIVE Nej, eller tilladelse ikke givet, eller det er ikke kor-

NEJ rekt

OVER Min melding er afsluttet, og jeg forventer svar (an-

SKIFTER vendes normalt ikke ved kommunikation på VHF)

OUT Udveksling af meldinger afsluttet (anvendes nor-

SLUT malt ikke ved kommunikation på VHF)

READ BACK Gentag hele eller nærmere angivet del af den mel-

LÆS TILBAGE ding, jeg lige har sendt

RECLEARED Klarering ændret til ..... (denne nye klarering erstat-

ÆNDRET TILLADELSE ter den tidligere eller dele heraf)

REPORT Send følgende oplysning .....

RAPPORTER

REQUEST Jeg vil gerne vide, eller jeg anmoder om .....

ANMODER OM

ROGER Jeg har forstået meldingen (må ikke bruges som

FORSTÅET eller MODTAGET kvittering for meldinger, der kræver tilbagelæsning)

SAY AGAIN Gentag hele eller nærmere angivet del af din mel-

GENTAG ding

SPEAK SLOWER Nedsæt talehastigheden

TAL LANGSOMMERE

STANDBY Vent, jeg kalder dig

VENT

VERIFY Kontroller og bekræft rigtigheden (hos udstederen)

UNDERSØG

WILCO Jeg forstår din melding og vil efterkomme denne.

WILCO (WILCO er en sammentrækning af "will comply")

WORDS TWICE a. Som anmodning: Kommunikationen vanskelig,

SEND HVERT ORD TO GANGE så send hvert ord eller grupper af ord to gange

b. Som information: Da kommunikation er vanskelig, vil hvert ord eller grupper af ord blive sendt to gange (anvendes normalt ikke på VHF)

Eksempler på kaldesignaler

Type Fuldt kaldesignal Forkortet kaldesignal

a. OYABC OBC

CESSNA FABCD CESSNA CD

CITATION FABCD CITATION CD

b. VARIG PVMA VARIG MA

c. VARIG 401 (ingen forkortet form)

Suffixer for tjenesteenheder

Tjenesteenhed Suffic til kaldesignal

Area control centre CONTROL

Approach control APPROACH

Approach control radar arrivals ARRIVAL

Approach control radar departures DEPARTURE

Aerodrome control TOWER

Surface movement control GROUND

Radar (in general) RADAR

Precision approach radar PRECISION

Direction-finding station HOMER

Flight information service INFORMATION

Clearance delivery DELIVERY

Apron service APRON

Company dispatch DISPATCH

Aeronautical station RADIO

Aerodrome Flight Information Service AFIS

Heliport Information Service HIS

Eksempler

AALBORG TOWER * ROSKILDE APPROACH * COPENHAGEN CONTROL * THISTED AFIS * SONDRESTROM INFORMATION o.s.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →