Bestemmelser om ændring af BL 7-21
Statutory Text (1 Articles)
Bestemmelser om ændring af BL 7-21
I medfør af § 54 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 373 af 4. juni 1997, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 810 af 19. november 1998 om delegation af beføjelser til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende
1. Der indsættes et nyt pkt. 12.1.1.3 med følgende ordlyd
12.1.1.3 Hvor der er behov for at reducere kommunikationsbyrden for lufttrafiktjenestens VHF luft-jord kommunikationskanal, skal der etableres en automatisk terminalinformationstjeneste ved anvendelse af tale (Tale-ATIS).
2. Pkt. 12.2.4.1 affattes således
12.2.4.1 Kommunikationsudstyr, der er krævet i pkt. 12.2.2 og pkt. 12.2.3, skal indeholde mulighed for,
a. at direkte talekommunikation alene eller i kombination med datalink kommunikation normalt kan etableres inden for 15 sekunder,
b. at transmitteringstiden for skriftlig kommunikation, hvor en skrevet rekordering er krævet, ikke er længere end 5 minutter, og
c. at forbindelsen ved kommunikation om overdragelse af radarkontrol skal kunne etableres umiddelbart.
3. Der indsættes et nyt pkt. 13.1.2.4 med følgende ordlyd
13.1.2.4 Lufttrafiktjenesteenheder, der udøver indflyvningskontroltjeneste for slutindflyvning, landing og start, skal forsynes med informationer om "wind shear", som kan have en negativ effekt på luftfartøjer under indflyvning, under start og under cirkling.
4. Der indsættes et nyt pkt. 13.1.3.4 med følgende ordlyd
13.1.3.4 Kontroltårne og AFIS-enheder skal forsynes med informationer om "wind shear", som kan have en negativ effekt på luftfartøjer under indflyvning, under start og under circling, samt på luftfartøjer, der befinder sig på banen under start- eller landingsfasen.
5. Der indsættes et nyt pkt. 13.1.3.5 med følgende ordlyd
13.1.3.5 Kontroltårne og AFIS-enheder skal forsynes med oplysninger om meteorologiske forhold, som kan have en negativ effekt på luftfartøjer på jorden, herunder parkerede luftfartøjer, flyvepladsanlæg og flyvepladstjenester.
6. Afsnit 16, Klageadgang, ophæves
7. Ikrafttræden
Denne BL træder i kraft den 1. august 1999.
Statens Luftfartsvæsen, den 13. juli 1999
Ole Asmussen
/Sven E. Andresen