Bestemmelser om udøvelse af lufttrafiktjeneste

Bestemmelser om udøvelse af lufttrafiktjeneste

I medfør af § 54 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 373 af 4. juni 1997, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 810 af 19. november 1998 om delegation af beføjelser til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende

1. Referencedokumenter

1.1 ICAO Annex 2, Rules of the Air, seneste udgave.

1.2 ICAO Annex 11, Air Traffic Services, seneste udgave.

1.3 ICAO Annex 15, Aeronautical Information Services, seneste udgave.

1.4 ICAO DOC 4444-RAC/501, Rules of the Air and Air Traffic Services, seneste udgave.

1.5 BL 7-1, Bestemmelser om lufttrafikregler, seneste udgave.

1.6 BL 7-8, Bestemmelser om drift af lufttrafiktjeneste, seneste udgave.

1.7 BL 7-10, Bestemmelser om definitioner vedrørende lufttrafiktjeneste, seneste udgave.

1.8 BL 7-13, Tabel over marchhøjder, seneste udgave.

1.9 BL 7-21, Bestemmelser om etablering af lufttrafiktjeneste for offentlige flyvepladser, seneste udgave.

Anm.: De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1, pkt. 1.2, pkt. 1.3 og pkt. 1.4, kan købes i engelsk udgave ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV.

2. Definitioner

Se BL 7-10, Bestemmelser om definitioner vedrørende lufttrafiktjeneste.

3. Anvendelsesområde

Denne BL fastsætter bestemmelser for udøvelse af lufttrafiktjeneste inden for dansk område samt inden for områder, hvor Danmark i henhold til internationale aftaler er forpligtet til at udøve lufttrafiktjeneste.

Anm. 1: Bestemmelser om etablering af lufttrafiktjeneste for offentlige flyvepladser findes i BL 7-21.

Anm. 2: Bestemmelser om drift af lufttrafiktjeneste findes i BL 7-8.

4. Generelt

4.1 Lufttrafiktjeneste skal tilrettelægges i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL og skal udøves i overensstemmelse med de ATS-instrukser, der er fastsat i medfør af BL'en og BL 7-8.

4.2 Statens Luftfartsvæsen

fastsætter ATS-instrukser for udøvelse af lufttrafiktjeneste, herunder for

samarbejde mellem lufttrafiktjenesteenheder,

kritiske situationer m.v. jf. afsnit 10,

videregivelse af meteorologiske oplysninger til det meteorologiske kontor, jf. afsnit 11,

videregivelse af oplysninger af vigtighed for en flyvnings sikre gennemførelse til luftfartsinformationstjenesten (AIS), jf. afsnit 12,

samarbejde med militære myndigheder, jf. afsnit 13, samt

koordination af aktiviteter, som udgør en mulig fare for luftfarten, jf. afsnit 14, og

udarbejder aftaler med ATS-myndigheder i tilstødende flyveinformationsregioner om udøvelse af lufttrafiktjeneste.

Anm. 1: De instrukser og aftaler, der er nævnt i pkt. 4.2, fastsættes og indgås af Statens Luftfartsvæsen, Flyvesikringstjenesten.

Anm. 2: Med hensyn til ansvar for den daglige leder af lufttrafiktjenestepersonalet henvises til BL 7-8.

4.3 Lufttrafiktjenesteenheder skal anvende Koordineret Universal Tid (UTC) og skal angive tiden i timer og minutter, og hvor krævet tillige i sekunder, af døgnets 24 timer startende ved midnat.

4.4 En lufttrafiktjenesteenheds ure og andet tidsregistreringsudstyr skal kontrolleres for at sikre, at tiden angives med en nøjagtighed inden for +/- 30 sekunder i forhold til korrekt UTC. Hvis lufttrafiktjenesteenheden anvender datalink kommunikation, skal tiden angives med en nøjagtighed inden for +/- 1 sekund i forhold til korrekt UTC.

5. Lufttrafiktjenestens opdeling og formål

5.1 Udøvelse af lufttrafiktjeneste omfatter følgende

5.1.1 Flyvekontroltjeneste, som opdeles i følgende tre kategorier

Områdekontroltjeneste: Udøvelse af flyvekontroltjeneste med det formål

at forebygge sammenstød mellem luftfartøjer og

at fremme og regulere lufttrafik.

Denne tjeneste udøves for kontrollerede flyvninger, bortset fra de dele af sådanne flyvninger, som er anført under indflyvnings- og tårnkontroltjeneste, jf. b. og c.

Indflyvningskontroltjeneste: Udøvelse af flyvekontroltjeneste med det formål

at forebygge sammenstød mellem luftfartøjer og

at fremme og regulere lufttrafik.

Denne tjeneste udøves for de dele af kontrollerede flyvninger, der henhører under ind- og udflyvningsfasen.

Tårnkontroltjeneste: Udøvelse af flyvekontroltjeneste med det formål

at forebygge sammenstød mellem luftfartøjer,

at forebygge sammenstød på manøvreområdet mellem luftfartøjer og hindringer og

at fremme og regulere lufttrafik.

Denne tjeneste udøves for flyvepladstrafik, bortset fra de dele af flyvningerne, for hvilke der udøves indflyvningskontroltjeneste.

5.1.2 Flyveinformationstjeneste, herunder flyvepladsflyveinformationstjeneste, som udøves med det formål at give råd og oplysninger af betydning for flyvningers sikre og effektive gennemførelse.

5.1.3 Alarmeringstjeneste, som udøves med det formål at underrette henholdsvis kontrolcentral eller flyveinformationscentral og redningscentral om luftfartøjer, der har behov for eftersøgnings- og redningstjeneste, og i nødvendigt omfang assistere disse.

6. Luftrumsklassifikation

6.1 ATS-luftrum klassificeres og benævnes i overensstemmelse med følgende

Klasse A. Kun IFR-flyvninger er tilladt. Der ydes flyvekontroltjeneste til alle flyvninger, og der sikres indbyrdes adskillelse.

Klasse B. IFR- og VFR-flyvninger er tilladt. Der ydes flyvekontroltjeneste til alle flyvninger, og der sikres indbyrdes adskillelse.

Klasse C. IFR- og VFR-flyvninger er tilladt. Der ydes flyvekontroltjeneste til alle flyvninger, og der sikres adskillelse mellem IFR-flyvninger og andre IFR- eller VFR-flyvninger. VFR-flyvninger modtager trafikinformationer om andre VFR-flyvninger.

Klasse D. IFR- og VFR-flyvninger er tilladt. Der ydes flyvekontroltjeneste til alle flyvninger. Der sikres adskillelse mellem IFR-flyvninger indbyrdes, og IFR-flyvninger modtager trafik-informationer om VFR-flyvninger. VFR-flyvninger modtager trafikinformationer om alle andre flyvninger.

Klasse E. IFR- og VFR-flyvninger er tilladt. Der ydes flyvekontroltjeneste til IFR-flyvninger. Der sikres adskillelse mellem IFR-flyvninger indbyrdes. Alle flyvninger modtager trafikinformationer, så vidt det lader sig gøre.

Klasse F. IFR- og VFR-flyvninger er tilladt. Der ydes flyverådgivningstjeneste til alle IFR-flyvninger, der har anmodet herom. Alle flyvninger, der har anmodet herom, vil modtage flyveinformationstjeneste.

Klasse G. IFR- og VFR-flyvninger er tilladt. Der ydes flyveinformationstjeneste til alle flyvninger, der har anmodet herom.

6.2 Kravene til flyvning inden for de enkelte luftrumsklasser og oplysninger om, hvilke tjenester der ydes, er som anført i nedenstående skema

Lufttrafiktjenesteluftrum. Klassifikation

Klasse

IFR/

VFR

Adskillelse sikres mellem

Tjeneste

VMC minima

Hastig-hedsbe-græns-ning

Krav om

Radio-kom.

SSR mode

Kla-rering

A

Kun IFR

Al trafik

Flyvekontroltjeneste

Tovejs

A+C

Ja

B

IFR

Al trafik

Flyvekontroltjeneste

Tovejs

A+C

Ja

VFR

Al trafik

Flyvekontroltjeneste

8 km i eller over FL 100

5 km under FL 100

Fri af skyer

Tovejs

A+C

Ja

C

IFR

IFR og IFR

IFR og VFR

Flyvekontroltjeneste

Tovejs

A+C

Ja

VFR

VFR og IFR

Flyvekontroltjeneste for adskillelse til IFR.

VFR/VFR: Trafikinformationer. Undvigerådgivning efter anmodning

8 km i eller over FL 100

5 km under FL 100

1500 m horisontal og 300 m vertikal afstand fra skyer

250 KT IAS under FL 100

Tovejs

A+C

Ja

D

IFR

IFR og IFR

Flyvekontroltjeneste. Trafikinformationer om VFR. Undvigerådgivning efter anmodning

250 KT IAS under FL 100

Tovejs

A+C

Ja

VFR

Ingen

Flyvekontroltjeneste. Trafikinformationer om IFR og VFR. Undvigerådgivning efter anmodning

8 km i eller over FL 100

5 km under FL 100

1500 m horisontal og 300 m vertikal afstand fra skyer

250 KT IAS under FL 100

Tovejs

Ja

E

IFR

IFR og IFR

Flyvekontroltjeneste. Trafikinformationer om VFR i muligt omfang

250 KT IAS under FL 100

Tovejs

A+C

Ja

VFR

Ingen

Flyveinformations-tjeneste.

Trafikinformationer i muligt omfang

8 km i eller over FL 100

5 km under FL 100

1500 m horisontal og 300 m vertikal afstand fra skyer

250 KT IAS under FL 100

Nej

Klasse Krav om

Radio-kom.

SSR mode

Kla-rering

F

IFR

IFR og IFR i muligt omfang

Flyverådgivningstje-neste. Flyveinformationstjeneste

250 KT IAS under FL 100

Tovejs

A+C

Nej

VFR

Ingen

Flyveinformationstje-neste

8 km i eller over FL 100

5 km under FL 100

1500 m horisontal og 300 m vertikal afstand fra skyer

250 KT IAS under FL 100

Nej

I eller under 900 m (3000 FT) MSL eller 300 m (1000 FT) over terræn afhængig af, hvilken der er højest

5 km fri af skyer og med jordsigt.

3 km* fri af skyer og med jordsigt.

250 KT IAS

140 KT IAS

G

IFR

Ingen

Flyveinformationstje-neste

250 KT IAS under FL 100

Tovejs

A+C

Nej

VFR

Ingen

Flyveinformationstje-neste

8 km i eller over FL 100

5 km under FL 100

1500 m horisontal og 300 m vertikal afstand fra skyer

250 KT IAS under FL 100

**

Nej

I eller under 900 m (3000 FT) MSL eller 300 m (1000 FT) over terræn afhængig af, hvilken der er højest

5 km fri af skyer og med jordsigt.

3 km* fri af skyer og med jordsigt.

250 KT IAS

140 KT IAS

* Med luftfartøjer, der er etableret i trafikrunden til en flyveplads, er flyvning tilladt med en flyvesigtbarhed på mindst 1,5 km, fri af skyer og med flyvepladsen i syne.

Med bemandede friballoner er flyvning i eller under 450 m (1500 FT) MSL eller 300 m (1000 FT) over terræn afhængig af, hvad der er højest, tilladt med en flyvesigtbarhed på mindst 1,5 km.

Med helikoptere er flyvning tilladt med en flyvesigtbarhed på mindst 0,8 km under forudsætning af, at helikopteren opererer med en hastighed, der giver tilstrækkelig mulighed for at observere anden trafik eller hindringer i tide til at undgå kollision.

** Generelt intet krav om radiokommunikation. Inden for de dele af luftrummet, som benævnes trafikinformationszoner (TIZ'er) eller trafikinformationsområder (TIA'er), er der dog krav om etablering af tovejs radiokommunikation.

6.2.1 Hvor flyvning foregår i en højde, der danner grænse mellem to luftrumsklasser, skal alle flyvninger i denne højde udføres efter de regler, der gælder for den mindst restriktive luftrumsklasse, og lufttrafiktjeneste skal ydes i overensstemmelse hermed. Ved fastlæggelse af disse kriterier skal klasse B betragtes som mindre restriktiv end klasse A, klasse C mindre restriktiv end klasse B o.s.v.

7. Flyvekontroltjeneste

7.1 Anvendelse

Flyvekontroltjeneste skal ydes til

IFR-flyvninger i luftrum klasse A, B, C, D og E,

VFR-flyvninger i luftrum klasse B, C og D,

Speciel VFR-flyvninger, og

flyvepladstrafik ved kontrollerede flyvepladser.

7.2 Udøvelse af flyvekontroltjeneste

7.2.1 Områdekontroltjeneste udøves

af en kontrolcentral eller

af den enhed, der udøver indflyv-ningskontroltjeneste i en kontrolzone eller i et kontrolområde af begrænset udstrækning, og som primært er oprettet for at udøve indflyvningskontroltjeneste.

7.2.2 Indflyvningskontroltjeneste udøves

af et kontroltårn eller en kontrolcentral eller

af en indflyvningskontrol, når dette ønskes eller kræves jf. BL 7-21.

7.2.3 Tårnkontroltjeneste udøves af et kontroltårn.

Anm.: Forpladstjeneste kan udøves af et kontroltårn eller en særlig enhed.

7.3 Flyvekontroltjenestens funktioner

7.3.1 For at udøve flyvekontroltjeneste skal en flyvekontrolenhed

være i besiddelse af oplysninger om hvert enkelt luftfartøjs påtænkte bevægelser samt til stadighed modtage oplysninger om luftfartøjets virkelige bevægelser,

bestemme kendte luftfartøjers indbyrdes position på grundlag af de modtagne oplysninger,

udstede klareringer og oplysninger for at hindre sammenstød mellem luftfartøjer under enhedens kontrol samt for at fremme og regulere trafikstrømmen hensigtsmæssigt og

koordinere klareringer med andre enheder,

når et luftfartøj kan komme i konflikt med trafik, som er under kontrol af sådanne enheder, og

inden kontrollen med et luftfartøj overdrages til sådanne enheder.

7.3.2 Oplysninger om luftfartøjers bevægelse samt oversigt over klareringer, som er udstedt til de pågældende luftfartøjer, skal forefindes, således at en analyse hurtigt kan foretages med det formål at sikre en hensigtsmæssig strøm af lufttrafik under anvendelse af fornøden adskillelse.

7.3.3 Klareringer udstedt af flyvekontrolenheder skal tilvejebringe adskillelse

mellem alle flyvninger i luftrum klasse A og B,

mellem IFR-flyvninger i luftrum klasse C, D og E,

mellem IFR-flyvninger og VFR-flyvninger i luftrum klasse C,

mellem IFR-flyvninger og Speciel VFR-flyvninger, og

mellem Speciel VFR-flyvninger.

Dog kan der til IFR-flyvninger i luftrumsklasse D og E, når et luftfartøj anmoder herom, udstedes klareringer, som ikke tilvejebringer adskillelse, for en nærmere angivet del af flyvningen, der udføres under visuelle vejrforhold og under FL 200.

7.3.4 Adskillelse skal tilvejebringes på mindst en af følgende måder

Højdeadskillelse opnået ved tildeling af forskellige flyvehøjder valgt fra tabeller over marchhøjder i BL 7-13. Dog skal flyvehøjders korrelation til flyvevej ikke anvendes, når anden fremgangsmåde er angivet i vedkommende AIP eller i klareringen.

Horisontal adskillelse opnået ved tilvejebringelse af

længdeadskillelse ved bibeholdelse af intervaller, udtrykt i tid eller distance, mellem luftfartøjer, der flyver på samme, skærende eller modsatte flyveveje, eller

sideadskillelse ved bibeholdelse af luftfartøjer på forskellige ruter eller i forskellige geografiske områder.

Kombineret adskillelse bestående af en kombination af højdeadskillelse og horisontal adskillelse. Kombineret adskillelse må kun anvendes på basis af regionale aftaler.

7.4 Adskillelsesminima

7.4.1 De adskillelsesminima, der anvendes inden for et givet luftrum, skal være i overensstemmelse med de adskillelsesminima, der er anført i ICAO DOC 4444 eller fastsat ved regionale aftaler.

7.4.1.1 Valget af adskillelsesminima skal foretages i samråd med de ATS-myndigheder, som er ansvarlig for udøvelsen af lufttrafiktjeneste i tilstødende luftrum, når

trafik vil passere fra det ene luftrum til det andet, eller

ruter er tættere på den fælles grænse mellem tilstødende luftrum end de adskillelsesminima, som anvendes i pågældende tilfælde.

7.4.2 Oplysninger om de anvendte adskillelsesminima og deres anvendelsesområde skal publiceres for de berørte lufttrafiktjenesteenheder og i AIP.

7.5 Ansvar for kontrol

7.5.1 En kontrolleret flyvning skal til enhver tid kun kontrolleres af én flyvekontrolenhed.

7.5.2 Ansvar for kontrollen med samtlige luftfartøjer, der flyver inden for et nærmere bestemt luftrum, skal overdrages en enkelt flyvekontrolenhed. Kontrollen med et enkelt eller flere luftfartøjer kan dog overdrages til andre flyvekontrolenheder under forudsætning af, at der er sikret koordination mellem de berørte enheder.

7.6 Overdragelse af ansvaret for kontrollen

Bestemmelser for overdragelse af kontrol og kommunikation skal fremgå af samarbejdsaftaler mellem de enkelte lufttrafiktjenesteenheder og skal optages i lokale ATS-instrukser.

7.7 Klareringer

7.7.1 Klareringer skal udstedes med det formål at opfylde de krav, som udøvelse af flyvekontroltjeneste og lufttrafikregulering stiller.

7.7.2 Klareringens indhold

7.7.2.1 En klarering skal angive

luftfartøjsidentitetsbetegnelse som anført i flyveplanen,

klareringsgrænse,

flyverute,

flyvehøjde for hele ruten eller for dele deraf og om nødvendigt ændringer af flyvehøjde,

tidsperiode, inden for hvilken luftfartøjet skal starte eller passere en angiven position (SLOT), hvis tildelt, og

nødvendige instrukser eller oplysninger om andre forhold, f.eks. manøvrer i forbindelse med ind- og udflyvning, kommunikation eller tidspunktet, hvor klareringen udløber.

7.7.3 Klareringer til supersoniske flyvninger

7.7.3.1 Klarering til udførelse af supersonisk flyvning over dansk område må ikke udstedes.

Anm.: Dansk område omfatter dansk territorium, herunder dansk territorialfarvand.

7.7.3.2 Klarering i forbindelse med acceleration fra subsonisk til supersonisk flyvning skal være gældende, indtil luftfartøjet er etableret med supersonisk hastighed.

7.7.3.3 Klarering i forbindelse med deceleration fra supersonisk til subsonisk flyvning skal være gældende, indtil luftfartøjet er etableret med subsonisk hastighed.

7.7.4 Koordination af klareringer

7.7.4.1 En klarering skal koordineres mellem flyvekontrolenheder for at gælde for et luftfartøjs hele flyverute eller en nærmere angivet del heraf i henhold til pkt. 7.7.4.2 - pkt. 7.7.4.5.

7.7.4.2 Et luftfartøj skal have klarering for hele flyveruten til bestemmelsesstedet, når

det er sandsynligt, at forudgående koordination vil finde sted mellem kontrolenhederne, under hvis kontrol luftfartøjet efterhånden vil komme, eller

det forud for start har været muligt at koordinere klareringen mellem de enheder, som vil få kontrol med luftfartøjet.

7.7.4.3 Hvis koordination i henhold til pkt. 7.7.4.2 ikke er eller kan forventes foretaget, skal luftfartøjet kun gives klarering til det sted, hvortil koordination efter al sandsynlighed vil kunne foregå. Før eller ved ankomsten til sådant sted skal der efter omstændighederne gives luftfartøjet yderligere klarering eller venteinstruktioner.

7.7.4.4 Hvis det er foreskrevet i ATS-instrukserne, skal et luftfartøj anmodes om at tage kontakt til en efterfølgende flyvekontrolenhed for at modtage en downstream klarering før overdragelsen af kontrollen finder sted.

Anm.: Et luftfartøj skal opretholde tovejs radiokontakt med den kontrollerende flyvekontrolenhed, mens det indhenter en downstream klarering.

7.7.4.5 En klarering, udstedt som en downstream klarering, skal tydeligt identificeres som en sådan for piloten.

7.7.4.6 Hvis et luftfartøj påtænker at starte fra en flyveplads i et kontrolområde og flyve ind i et andet kontrolområde inden for 30 minutter eller på et sådant andet tidspunkt, som er aftalt mellem kontrolcentralerne, skal koordination med kontrolcentralen i dette andet område være foretaget, før der gives startklarering.

7.7.4.7 Når et luftfartøj påtænker at forlade et kontrolområde og derved et kontrolleret luftrum samt derefter flyve ind i samme eller et andet kontrolområde, kan der udstedes en klarering fra startsted til bestemmelsessted. En sådan klarering er kun gældende for de dele af flyvningen, der foregår inden for kontrolleret luftrum, og forudsætter koordination med efterfølgende lufttrafiktjenesteenheder.

7.8 Regulering af trafikintensiteten

Når det kan forudses, at trafik udover den, som allerede er accepteret, ikke kan afvikles inden for et vist tidsrum, ved et bestemt sted eller kun kan afvikles i et vist omfang, skal der ske underretning til flyvekontrolenheder, luftfartsforetagender og luftfartøjer, der kan blive berørt af, at der forventes betydelig forsinkelse. Der kan udstedes særlige restriktioner gældende for yderligere trafik i et nærmere angivet tidsrum med den hensigt at undgå alt for store forsinkelser for luftfartøjer i luften.

7.9 Kontrol med personer og køretøjer

7.9.1 Færdsel på manøvreområdet, herunder bugsering af luftfartøjer, må kun foregå efter tilladelse fra kontroltårnet.

7.9.2 Når der anvendes særlige procedurer på grund af dårlige sigtbarhedsforhold,

skal antallet af personer og køretøjer på manøvreområdet indskrænkes mest muligt,

skal der tages særligt hensyn til at beskytte instrumentlandingssystemets følsomme områder, når der finder kategori II eller kategori III operationer sted, og

kan der kræves indført minimums-adskillelse mellem køretøjer og luftfartøjer under kørsel.

7.9.2.1 Kriterierne for at bringe særlige procedurer i anvendelse samt den minimums-adskillelse, der skal anvendes, skal indeholdes i lokale ATS-instrukser.

7.9.3 Færdsel på manøvreområdet skal ske i henhold til flyvepladsreglementet. Medmindre andre instruktioner er udstedt af kontroltårnet, følges nedennævnte regler, jf. dog pkt. 7.9.4

For luftfartøjer, der manøvrerer ved egen kraft, har al anden færdsel ubetinget vigepligt.

For personer og køretøjer, der vejleder et manøvrerende luftfartøj, har al anden færdsel end den, der er nævnt under a., ubetinget vigepligt.

Færdsel mellem et manøvrerende luftfartøj og personer eller køretøjer, som vejleder dette, er forbudt.

For luftfartøjer, der er under bugsering, har al anden færdsel end den, der er nævnt under a. og b., ubetinget vigepligt.

For brand- og redningskøretøjer samt lodskøretøjer under udrykning har al anden færdsel end den, der er nævnt under a., b. og d., ubetinget vigepligt.

7.9.4 Brand- og redningskøretøjer samt lodskøretøjer under udrykning skal, hvis det er muligt, gives forret for al anden trafik på jorden.

8. Flyveinformationstjeneste

8.1 Anvendelse

8.1.1 Flyveinformationstjeneste skal ydes til alle luftfartøjer, som må formodes at blive berørt af oplysningerne, jf. pkt. 8.2, og

til hvilke der ydes flyvekontroltjeneste, eller

som de pågældende lufttrafiktjenesteenheder på anden måde har kendskab til.

8.1.2 Hvor lufttrafiktjenesteenheder udøver både flyveinformationstjeneste og flyvekontroltjeneste, har udøvelse af flyvekontroltjeneste forret for udøvelse af flyveinformationstjeneste, når flyvekontroltjeneste måtte nødvendiggøre det. Dog kan luftfartøjer under slutindflyvning, landing, start og stigning have behov for flyveinformationstjeneste forud for flyvekontroltjeneste.

8.2 Flyveinformationstjenestens omfang

8.2.1 Flyveinformationstjeneste omfatter afgivelse af

SIGMET- og AIRMET-oplysninger,

oplysninger om tegn på vulkansk aktivitet, vulkansk udbrud eller vulkansk askesky,

oplysninger om radioaktive og giftige kemiske udslip,

oplysninger om forandringer i navigationshjælpemidlers brugbarhed,

oplysninger om forandring i flyvepladsers og deres tilhørende hjælpemidlers tilstand, herunder oplysning om trafikområdernes tilstand, når disse områder er dækket af sne, is eller vand,

oplysninger om ubemandede friballoner eller

enhver oplysning, der må formodes at berøre sikkerheden.

8.2.2 Flyveinformationstjeneste, der ydes til flyvninger, skal ud over, hvad der er anført i pkt. 8.2.1, omfatte afgivelse af oplysninger vedrørende

Rapporterede vejrforhold eller vejrudsigter for start- og bestemmelsessteder efter anmodning fra luftfartøjet samt for alternative flyvepladser.

Kollisionsfare for luftfartøjer, der flyver i luftrum klasse C, D, E, F og G.

8.2.3 Flyveinformationstjeneste, der ydes til VFR-flyvninger, skal ud over, hvad der er anført i pkt. 8.2.1, omfatte afgivelse af foreliggende oplysninger om trafik- og vejrforhold på flyveruten, som må formodes at gøre flyvning efter visuelflyvereglerne umulig.

8.2.4 Lufttrafiktjenesteenheder skal så hurtigt som muligt sende rapporter om andre forhold af betydning for lufttrafikkens afvikling (specielle flyverapporter) til andre berørte luftfartøjer, til det tilknyttede meteorologiske kontor og til andre berørte lufttrafiktjenesteenheder.

8.3 Automatisk terminalinformationstjeneste - ATIS

8.3.1 ATIS skal anvendes ved flyvepladser, hvor der er behov for at nedsætte belastningen af lufttrafiktjenestens VHF-kanaler. Når ATIS etableres, skal det ske som Tale-ATIS, der kan suppleres med datalink ATIS (D-ATIS).

8.3.1.1 ATIS skal omfatte

a. Én udsendelse, der betjener ankommende luftfartøjer, eller

b. én udsendelse, der betjener afgående luftfartøjer, eller

c. én udsendelse, der betjener både ankommende og afgående luftfartøjer, eller

d. to udsendelser, der betjener henholdsvis ankommende og afgående luftfartøjer, på de flyvepladser, hvor længden af én udsendelse vil blive for lang.

8.3.1.2 Tale-ATIS udsendelser skal tilstræbes ikke at overstige 30 sekunders varighed med skyldig hensyn til, at forståelsen af ATIS-meldingen ikke forringes på grund af transmissionshastigheden.

9. Alarmeringstjeneste

9.1 Anvendelse

9.1.1 Alarmeringstjeneste skal ydes til

alle luftfartøjer, der har afgivet flyveplan, og

alle luftfartøjer, som lufttrafiktjenesteenheden får kendskab til har behov herfor som følge af forhold, der leder direkte til en af de kritiske faser, der er nævnt i pkt. 9.2.1 a., b. og c.

9.1.2 Flyveinformationscentralen eller kontrolcentralen er det centrale sted for indsamling af alle oplysninger vedrørende en kritisk situation for et luftfartøj, der flyver inden for ansvarsområdet, samt for videre afgivelse af oplysninger til redningscentralen.

9.1.3 Hvis en lufttrafiktjenesteenhed bliver bekendt med, at et luftfartøj befinder sig i en kritisk situation, skal enheden omgående underrette flyveinformations- eller kontrolcentralen, som derefter underretter redningscentralen. Underretning af flyveinformations-, kontrol- eller redningscentral kræves ikke, hvis den kritiske situation er af en sådan art, at underretning vil være overflødig.

9.1.3.1 Uanset pkt. 9.1.3 skal lufttrafiktjenesteenheden, når situationen kræver det, først iværksætte lokal alarmeringsplan.

9.2 Anmeldelse til redningscentralen

9.2.1 Flyveinformations- eller kontrolcentralen skal omgående underrette redningscentralen, når et luftfartøj i henhold til følgende anses for at være i en kritisk situation

Uvishedsfase (INCERFA) foreligger, når

ingen melding er modtaget fra et luftfartøj inden for 30 minutter efter det tidspunkt, hvor en melding skulle være modtaget, eller fra det tidspunkt, hvor et resultatløst forsøg på at etablere forbindelse blev gjort første gang, regnet fra det tidligste af disse tidspunkter, eller

et luftfartøj ikke ankommer inden for 30 minutter efter det beregnede ankomsttidspunkt, som sidst er meddelt til eller beregnet af lufttrafiktjenesteenheden, reg-net fra det seneste af disse tidspunkter.

Beredskabsfase (ALERFA) foreligger, når

det efter uvishedsfasen ikke lykkes at etablere forbindelse med luftfartøjet eller forespørgsel hos andre relevante kilder ikke resulterer i nye oplysninger om luftfartøjet,

et luftfartøj er overdraget til kontroltårnet eller AFIS-enheden og ikke lander inden for 5 minutter efter det beregnede landingstidspunkt, og forbindelsen med luftfartøjet ikke har kunnet genetableres,

der er modtaget oplysninger, som indikerer, at luftfartøjets luftdygtighed er blevet forringet, dog ikke i en sådan grad, at en nødlanding er sandsynlig, eller

et luftfartøj vides eller formodes at være udsat for en ulovlig handling.

Nødfase (DETRESFA) foreligger, når

yderligere forsøg på at etablere forbindelse med luftfartøjet efter beredskabsfasen viser sig resultatløse, og omfattende forespørgsler gør det sandsynligt, at luftfartøjet er i nød,

brændstofbeholdningen må anses for at være opbrugt eller utilstrækkelig til, at luftfartøjet kan nå i sikkerhed,

der modtages oplysninger, hvoraf det fremgår, at luftfartøjets luftdygtighed er blevet forringet i sådan en grad, at en nødlanding må forventes, eller

der modtages oplysninger om, eller der er rimelig vished for, at luftfartøjet er ved at nødlande eller har foretaget en nødlanding.

9.2.2 Anmeldelsen til redningscentralen skal indeholde de af følgende oplysninger, som foreligger og i den anførte rækkefølge

Kodeordet INCERFA, ALERFA eller DETRESFA i overensstemmelse med den kritiske situation,

enhed og person, der anmelder,

den kritiske situations art,

væsentlige oplysninger fra flyveplanen,

den enhed, som sidst havde forbindelse med luftfartøjet, tidspunktet herfor samt den benyttede frekvens,

sidste positionsrapport, og hvorledes positionen har været bestemt,

luftfartøjets farve og typiske kendetegn,

hvilke forholdsregler der er taget af den enhed der rapporterer, og

andre betydningsfulde oplysninger.

9.2.3 Endvidere skal der til redningscentralen snarest afgives enhver nyttig supplerende oplysning, især om den kritiske situations udvikling gennem de forskellige faser, eller oplysning om, at den kritiske situation ikke længere består. Annullering af en aktion påbegyndt af redningscentralen påhviler denne central.

9.2.4 Oplysninger, der gives til redningscentralen af en kontrolcentral eller en flyveinformationscentral, skal, hvis det er relevant, gives til luftfartsforetagendet.

10. Kritiske situationer m.v.

10.1 Der skal tages mest mulig hensyn til, ydes mest mulig assistance til og gives forret for andre luftfartøjer i det omfang, omstændighederne nødvendiggør det, til et luftfartøj, som vides eller formodes at befinde sig i en kritisk situation, herunder at være udsat for en ulovlig handling.

10.2 Når et luftfartøj er udsat for en ulovlig handling, eller der er mistanke herom, skal lufttrafiktjenesteenheder øjeblikkeligt reagere på anmodninger fremsat fra luftfartøjet. Informationer af betydning for flyvningens sikre gennemførelse skal fortsat gives, og der skal træffes de nødvendige forholdsregler for at fremme gennemførelsen af alle flyvningens faser, specielt luftfartøjets sikre landing.

10.3 Der skal fastlægges procedurer med hensyn til vildfarne eller uidentificerede luftfartøjer.

10.4 Når en kritisk situation anses for at være til stede, skal luftfartøjets flyvevej markeres på et kort eller registreres på anden vis for at kunne bestemme luftfartøjets fremtidige sandsynlige position samt den maksimale flyvedistance fra den sidst kendte position. Hvis det skønnes nødvendigt, skal flyveveje for andre luftfartøjer, som er i nærheden af det pågældende luftfartøj, også registreres for at kunne bestemme deres fremtidige sandsynlige positioner samt maksimale aktionstid.

10.5 Alle tilgængelige kommunikationshjælpemidler skal anvendes i bestræbelserne på at etablere og opretholde forbindelse med et luftfartøj, der befinder sig i en kritisk situation, samt på at fremskaffe oplysninger om luftfartøjet.

10.5.1 Når det formodes, at et luftfartøj er udsat for en ulovlig handling, må arten af den kritiske situation ikke omtales på radiotelefoni, medmindre den tidligere under radioforbindelsen er blevet nævnt af det pågældende luftfartøj, og der er vished for, at en sådan omtale ikke vil forværre situationen.

11. Videregivelse af meteorologiske oplysninger til det meteorologiske kontor

11.1 For at sikre, at luftfartøjer kan modtage de seneste vejroplysninger for flyvninger, skal der træffes foranstaltninger, således at lufttrafiktjenestens personale så hurtigt som muligt videregiver oplysninger til det tilknyttede meteorologiske kontor om

nærmere aftalte meteorologiske fænomener, som er observeret af lufttrafiktjenestens personale eller rapporteret af luftfartøjer,

meteorologiske fænomener, som er af operationel betydning, og som enten er observeret af lufttrafiktjenestens personale eller rapporteret af luftfartøjer, og som ikke er indeholdt i den meteorologiske melding for en flyveplads, og

tegn på vulkansk aktivitet, vulkansk udbrud og vulkansk askesky. Vedkommende kontrolcentral og flyveinformationscentral skal tillige videregive disse informationer til det tilknyttede meteorologiske overvågningskontor og rådgivningscentral for vulkansk aske.

11.2 Der skal opretholdes tæt koordination mellem kontrolcentral, flyveinformationscentral og det tilknyttede meteorologiske overvågningskontor for at sikre, at informationer om vulkansk aske bliver udsendt i NOTAM eller i SIGMET.

12. Videregivelse af oplysninger til luftfartsinformationstjenesten (AIS)

For at sikre at luftfartsinformationstjenesten modtager de seneste oplysninger, som gør det muligt at give aktuelle informationer forud for flyvning og som opfylder behovet for afgivelse af informationer under flyvning, skal der træffes foranstaltninger, således at lufttrafiktjenesteenhedens personale, medmindre andet fremgår af lokalt indgåede aftaler, så hurtigt som muligt videregiver oplysninger til luftfartsinformationstjenesten om

informationer om flyvepladsforhold,

brugbarheden af tilknyttede anlæg, tjenester og navigationshjælpemidler, som de har ansvaret for,

tilstedeværelse af vulkansk aktivitet som er observeret af lufttrafiktjenestens personale eller rapporteret af luftfartøjer, og

enhver anden information som må anses for at være af betydning for luftfarten.

13. Samarbejde med militære myndigheder

13.1 Der skal etableres og opretholdes et nært samarbejde med de militære myndigheder, der er ansvarlige for aktiviteter, som kan berøre civil luftfart.

13.2 For at opnå en sikker og glidende strøm af civile luftfartøjer skal der træffes foranstaltninger, som tillader, at relevante oplysninger hurtigt kan udveksles mellem lufttrafiktjenesteenheder og militære enheder.

13.3 Der skal fastsættes lokale fremgangsmåder for enten rutinemæssigt eller efter anmodning at forsyne de militære enheder med relevante flyveplaner og andre oplysninger vedrørende civile luftfartøjer.

13.4 Særlige fremgangsmåder skal fastsættes for at sikre,

at lufttrafiktjenesteenheder bliver underrettet, hvis en militær enhed observerer, at et luftfartøj, som er eller formodes at være et civilt luftfartøj, nærmer sig eller flyver inden for et område, hvor interception kan blive nødvendig, og

at alle muligheder for at fastslå et luftfartøjs identitet og yde navigationsassistance prøves for at undgå, at interception bliver nødvendig.

14. Koordination af aktiviteter, som udgør en mulig fare for luftfarten

14.1 Aktiviteter, som udgør en mulig fare for lufttrafikken, skal koordineres så betids, at det er muligt at publicere oplysninger om aktiviteterne i overensstemmelse med bestemmelserne i ICAO Annex 15. Det er koordinationens formål at tilvejebringe en sådan tilrettelæggelse, at fare for lufttrafik undgås, og at normale operationer med lufttrafik berøres mindst muligt.

14.2 Under tilrettelæggelsen skal følgende iagttages

Medmindre der ikke eksisterer andre muligheder, bør de steder eller områder, hvor aktiviteterne skal foregå, samt tidspunkt for og varighed af aktiviteterne vælges således, at man undgår

at lukke eller ændre etablerede ATS-ruter,

at blokere de mest økonomiske flyvehøjder og

at forsinke regelmæssige flyvninger.

Det luftrum, der fastsættes til aktiviteternes udførelse, bør være så lille som muligt.

Der bør tilvejebringes direkte kommunikation med den organisation eller enhed, som udfører aktiviteterne, for det tilfælde, at nødsituationer eller andre uforudsete omstændigheder kræver, at aktiviteterne indstilles.

15. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når dette skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

16. Ikrafttræden

16.1 Denne BL træder i kraft den 1. august 1999.

16.2 Samtidig ophæves BL 7-6, 3. udgave af 11. oktober 1995.

Statens Luftfartsvæsen, den 13. juli 1999

Ole Asmussen

/Sven E. Andresen