Legislator Case Law & Legislation
B19991010305 DK

Bestemmelser om klassificering af flyve- og navigationsproceduretrænere (FNPT) i henhold til JAR-STD 3A

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 1999 10103 Historic

Bestemmelser om klassificering af flyve- og navigationsproceduretrænere (FNPT) i henhold til JAR-STD 3A

I medfør af § 34 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 373 af 4. juni 1997, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 810 af 19. november 1998 om delegation af beføjelser til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende*

1. Referencedokumenter

1.1 Joint Aviation Requirements (JAR), JAR-STD 3A, Flight & Navigation Procedures Trainer, Section 2, Acceptable Means of Compliance (AMC) / Interpretative and Explanatory Material (IEM), seneste udgave.

1.2 Joint Aviation Requirements (JAR), JAR-1, Definitions and Abbreviations, seneste udgave.

1.3 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1 og pkt. 1.2, kan købes hos

Westward Digital Limited

Greville House

Gratton Road 37

Cheltenham GL 50 2BN

England

Tlf.: 00 44 1242 235 151

Telefax: 00 44 1242 584 139

2. Definitioner

"The Authority"

Hvor der i JAR-STD 3A nævnes "the Authority", betyder det Statens Luftfartsvæsen.

Klassificering

Ved "klassificering af en FNPT" forstås i denne BL det, som i JAR STD 3A er betegnet som "FNPT Qualification".

FNPT - type II (FNPT II)

Ved "FNPT II" forstås i denne BL en jordplaceret træningsanordning, som repræsenterer cockpittet i en fler-motoret flyvemaskine (type eller klasse) i en sådan grad, at dens systemer synes at fungere som i en flyvemaskine, som omfatter et visuelt system, der giver et billede af udsyn fra cockpittet, og som er i overensstemmelse med de minimumsstandarder, der er fastsat for klassificering af FNPT II.

FNPT - type I (FNPT I)

Ved "FNPT I" forstås i denne BL en jordbaseret træningsanordning, som repræsenterer cockpittet i en klasse af flyvemaskine, og som er i overensstemmelse med de minimumsstandarder, der er fastsat for klassificering af FNPT I.

Anm.: Definitioner af øvrige begreber og forkortelser, der anvendes i JAR-STD 3A, findes i JAR-1, "Definitions and Abbreviations".

* BL en er som udkast notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 83/189 (EØF) som ændret senest ved direktiv 94/10/EF.

FNPT-bruger (FNPT user)

Ved FNPT-bruger forstås den person, organisation eller det selskab, der ansøger om godkendelse af et uddannelsesprogram baseret på anvendelse af en bestemt FNPT.

FNPT-operatør (FNPT operator)

Ved FNPT-operatør forstås den person, organisation eller det selskab, der over for Statens Luftfartsvæsen er direkte ansvarlig for ansøgning om og vedligeholdelse af klassificering af en bestemt FNPT.

3. Anvendelsesområde

Denne BL fastsætter bestemmelser for klassificering og fornyet klassificering af FNPT, der anvendes i forbindelse med uddannelser, hvori indgår FNPT-uddannelsesprogrammer, der i henhold til gældende bestemmelser skal være godkendt af Statens Luftfartsvæsen.

4. Generelt

4.1 Ansøgning om klassificering af en FNPT indsendes af FNPT-operatøren til Statens Luftfartsvæsen senest 3 måneder, før klassificeringen skal anvendes i forbindelse med godkendelse af FNPT-uddannelsesprogram-mer.

4.2 Ansøgning om godkendelse af FNPT-uddannelsesprogrammer indsendes af FNPT-brugeren til Statens Luftfartsvæsen bilagt gyldigt klassificeringsbevis for den FNPT, der agtes anvendt.

4.3 Efter tilfredsstillende evaluering af FNPT udsteder Statens Luftfartsvæsen et klassificeringsbevis (FNPT Qualification), normalt med en gyldighed på 12 måneder. Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde fastsætte en kortere gyldighedsperiode.

4.4 Fornyet klassificering skal have fundet sted inden for 60 dage før udløbet af den hidtidige klassificering, hvis den nye gyldighedsperiode skal gælde fra udløbet af den hidtidige.

4.5 Syntetiske træningsanordninger (andre end simulatorer), der pr. 1. august 1999 er godkendt af Statens Luftfartsvæsen i forbindelse med uddannelsesprogrammer, kan i perioden frem til 1. juli 2005 fortsat anvendes i overensstemmelse med denne godkendelse på de betingelser, der fremgår af JAR-STD 3A.035.

4.6 Syntetiske træningsanordninger (andre end simulatorer), der pr. 1. august 1999 ikke er godkendt af Statens Luftfartsvæsen i forbindelse med uddannelsesprogrammer, skal være klassificeret i henhold til JAR-STD 3A, før de kan anvendes i forbindelse med uddannelsesprogrammer, der i henhold til gældende bestemmelser skal være godkendt af Statens Luftfartsvæsen.

5. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

6. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.

7. Straf

7.1 Overtrædelse af bestemmelserne i pkt. 4.5 og 4.6 straffes med bøde.

7.2 For overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.

8. Ikrafttræden

Denne BL træder i kraft den 1. august 1999.

Statens Luftfartsvæsen, den 13. juli 1999

Ole Asmussen

/Sven E. Andresen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →