Legislator Case Law & Legislation
B19990998405 DK

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E. Fiskeskibes bygning og udstyr m.v. Kapitel E V (2) Brandsikring, opdagelse og slukning af brand, 1. februar 1999

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Bekendtgørelse 1998 9984 Historic

KAPITEL V (2)

Brandsikring, opdagelse og slukning af brand

(Se også regel IV/19)

Afsnit C Brandsikring i skibe med en længde på 24 m og derover, men med en længde under 60 m

Regel 28 Konstruktiv brandsikring

(1) Skrog, overbygninger, bærende skotter, dæk og dækshuse skal være konstrueret af ikke-brændbart materiale. Administrationen kan dog tillade anvendelse af brændbare konstruktioner under forudsætning af, at forskrifterne i denne regel og de yderligere brandslukningsforskrifter i regel 40(3) opfyldes.

(2) (a) I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, skal dækkene og skotter, der adskiller maskinrum af kategori A fra opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum, være konstrueret til klasse »A-60«-standard, såfremt maskinrummet af kategori A ikke er udstyret med et fast brandslukningssystem, og til klasse »A-30«-standard, såfremt et sådant system er installeret. Dæk og skotter, der adskiller andre maskinrum fra opholds- og tjenesterum og kontrolrum, skal være konstrueret til klasse »A-0«-standard. Dæk og skotter, der adskiller kontrolrum fra opholds- og tjenesterum, skal være konstrueret til klasse »A«-standard og isoleret efter Administrationens krav. En Administration kan dog tillade brugen af klasse »B-15«-inddelinger til adskillelse af sådanne rum som skibsførerens sove- og opholdsrum fra styrehuset.

(b) I skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, skal dækkene og skotterne, der adskiller maskinrum fra opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum, være konstrueret til klasse »F«-eller klasse »B-15«-standard. Herudover skal maskinrumsafgrænsninger så vidt praktisk muligt forhindre, at røg trænger igennem. Dæk og skotter, der adskiller kontrolrum fra opholds- og tjenesterum, skal være konstrueret til klasse »F«-standard.

(3) (a) I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, skal skotter i gange, der fører til opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum, være af klasse »B-l5«-inddelinger.

(b) I skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, skal skotter i gange, der fører til opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum, være af klasse »F«-inddelinger.

(c) Ethvert af de i punkt (a) eller (b) foreskrevne skotter skal strække sig fra dæk til dæk, medmindre et gennemgående loft af samme klasse som skottet er indbygget på begge sider af skottet, i hvilket tilfælde skottet må slutte ved det gennemgående loft.

(4) Indvendige trapper, der fører til opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum, skal være af stål eller andet tilsvarende materiale. Sådanne trapper skal være i lukkede rum konstrueret af klasse »F«-inddelinger i skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, eller af klasse »B-l5«-inddelinger i skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, dog således, at en trappe, der kun er ført igennem et dæk, ikke behøver at være lukket på mere end et niveau.

(5) Døre og andre lukkemidler til åbninger i de i punkt (2) og (3) nævnte skotter og dæk, døre til de i punkt (4) nævnte trapperum samt døre til maskin- og kedelcasinger skal så vidt det er praktisk muligt have tilsvarende modstandsevne over for brand som de inddelinger, hvori de er anbragt. Døre til maskinrum af kategori A skal være selvlukkende

(6) Elevatorskakter, som passerer igennem opholds- og tjenesterum, skal være konstrueret af stål eller tilsvarende materiale og skal være forsynet med lukkemidler, der tillader kontrol med træk og røg.

(7) (a) I skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, skal de omsluttende skotter og dæk i rum, der indeholder en nødenergi-kilde, samt skotter og dæk mellem kabysser, lamperum, malerrum eller lagerrum, der indeholder betydelige mængder af meget brandfarlige materialer samt endvidere opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum, være konstrueret af klasse »F«- eller klasse »B-15«-indelinger.

(b) I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, skal de i punkt (a) nævnte dæk og skotter være af klasse »A«-inddelinger, isoleret efter Administrationens krav under hensyn til brand risikoen. Administrationen kan dog tillade brugen af klasse »B-15« inddelinger mellem en kabys og opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum, når kabyssen kun indeholder elektrisk opvarmede ovne, elektrisk opvarmede vandvarmere eller andre elektrisk opvarmede apparater.

(c) Letantændelige stoffer skal opbevares i passende forseglede beholdere.

(8) Såfremt skotter eller dæk, som i henhold til punkt (2), (3), (5) eller (7) skal være af klasse »A«-, klasse »B«- eller klasse »F«-inddelinger, gennembrydes for at tillade passage af elektriske ledninger, rør, trunke, kanaler etc., skal der være truffet foranstaltninger for at sikre, at inddelingens brandmodstand ikke forringes.

(9) Indelukkede luftrum bagved loftsbeklædninger, paneler eller garneringer i opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum skal være opdelt ved tætsluttende skillevægge (draught stops), hvis indbyrdes afstand ikke må overstige 7 m.

(10) Vinduer og skylights til maskinrum skal være som følger

(a) hvor skylights kan åbnes, skal der være mulighed for at lukke dem fra et sted uden for rummet. Skylights, der indeholder glasruder, skal være forsynet med udvendige fast anbragte lemme af stål eller andet tilsvarende materiale;

(b) glas eller lignende materiale må ikke anvendes i maskinrumsafgrænsninger. Dette skal dog ikke udelukke brugen af trådforstærket glas til skylights og glas i kontrolrum inden for maskinrummet; og

(c) i de i punkt (a) nævnte skylights skal trådforstærket glas anvendes.

(11) Isolationsmaterialer i opholdsrum, tjenesterum med undtagelse af indbyggede kølerum, kontrolrum og maskinrum skal være ikke-brændbare. Overfladen af isolation på de indvendige begrænsninger af maskinrum af kategori A, skal være uigennemtrængelig for olie eller oliedampe.

(12) I rum, der bruges til oplagring af fisk, skal brændbar isolation være beskyttet af tætsluttende beklædning.

(13) Uanset kravene i denne regel, kan Administrationen acceptere klasse »A-0« inddeling i stedet for klasse »B-15« eller »F« inddelinger, under hensyntagen til mængden af brandbare materialer som anvendt i tilstødende rum.

Regel 29 Ventilationssystemer

(1) Bortset fra, hvad der måtte følge af regel 30(2), skal der forefindes midler til at standse ventilatorerne og lukke hovedåbningerne til ventilationssystemet fra et sted uden for de betjente rum.

(2) Der skal findes midler til fra et sikkert sted at kunne lukke de ringformede rum omkring skorstene.

(3) Ventilationsåbninger i og under døre i skotter til gange kan tillades, dog skal sådanne åbninger ikke være tilladt i og under døre til trapperum. Åbningerne må kun være anbragt i en dørs nederste halvdel. Hvor en sådan åbning findes i eller under en dør, må det samlede nettoareal af åbningen eller åbningerne ikke overstige 0,05 m 2 . Er en sådan åbning skåret ind i en dør, skal den være forsynet med en rist af ikke-brændbart materiale.

(4) Ventilationskanaler til maskinrum af kategori A eller kabysser må normalt ikke føres igennem opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum. Administrationen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelingernes brandsikkerhed bevares.

(5) Ventilationskanaler til opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum må normalt ikke føres gennem maskinrum af kategori A eller gennem kabysser. Administrationen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelingernes brandsikkerhed bevares

(6) oplagsrum, der indeholder betragtelige mængder af stærkt brændbare produkter, skal være forsynet med ventilationsanlæg, som er adskilt fra andre ventilationssystemer. Ventilation skal tilvejebringes såvel for oven som for neden i rummet, og ventilatorernes tilgangs- og afgangsåbninger skal være anbragt i sikre områder. Passende wiretrådnet til at tilbageholde gnister skal monteres over ventilationsåbningers indtag og afgang.

(7) Ventilationssystemer, der betjener maskinrum, skal være uafhængige af systemer, der betjener andre rum.

Hvor skakter eller kanaler betjener rum på begge sider af klasse »A« skotter eller dæk, skal der være anbragt brandspjæld til at forhindre, at ild og røg spredes mellem rummene. Manuelt betjente spjæld skal kunne håndteres fra begge sider af skottet eller dækket. Såfremt skakter eller kanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m 2 , passerer igennem klasse »A« skotter eller dæk, skal der være anbragt selvlukkende spjæld. Skakter, der betjener rum, der kun er beliggende på den ene side af sådanne skotter, skal opfylde bestemmelserne i regel 9 (1) (b)

Regel 30 Varmeinstallationer

(1) Elektriske radiatorer skal anbringes og være således konstrueret, at brandfaren begrænses til det mindst mulige. Ingen sådan radiator må udstyres med så udsatte elementer, at beklædning, gardiner eller andre lignende materialer kan blive svedet eller. sat i brand af hede fra elementet.

(2) opvarmning med åben ild er ikke tilladt. Varmeovne og andre lignende indretninger skal være fast installerede, og der skal findes tilstrækkelig beskyttelse og isolering mod ild under og omkring sådanne indretninger og deres røgrør. Røgrør fra ovne, som forbrænder fast brændsel, skal være anbragt og udført således, at muligheden for, at de bliver blokeret af brændbare stoffer, nedbringes til det mindst mulige, og de skal have tilgængelige midler til rensning. Spjæld til begrænsning af træk i røgrørene skal, når de stilles i lukket position, stadig lade et tilstrækkeligt areal åbent. Rum, i hvilke ovne er installeret, skal være forsynet med ventilatorer med tilstrækkeligt areal til at give ovnen fornøden forbrændingsluft. Sådanne ventilatorer skal ikke have lukkemidler, og deres placering skal være sådan, at lukkeanordninger ikke kan kræves i medfør af regel II/9.

(3) Apparater med åben gasflamme, bortset fra komfurer og vandvarmere, er ikke tilladt. Rum, der indeholder sådanne komfurer eller vandvarmere, skal have passende ventilation til at fjerne dampe og mulige gasudlækninger til et sikkert sted. Alle rør, der leder gas fra beholder til ovn eller vandvarmer, skal være af stål eller andet godkendt materiale. Der skal være automatiske gasafbrydningsanordninger, der fungerer ved fald i gastrykket i gashovedledningen eller svigten af flammen i noget apparat.

Regel 31 Forskelligt 1)

(1) Ubeskyttede overflader i opholdsrum, tjenesterum, kontrolrum, gange og trapperum og tildækkede overflader bagved skotter, loftsbeklædninger, paneler og garneringer i opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne. 2)

(2) Alle ubeskyttede overflader af glasfiberarmeret plastkonstruktion i opholdsrum, tjenesterum, kontrolrum, maskinrum af kategori A og andre maskinrum med tilsvarende brandrisiko skal have et afsluttende lag af godkendt polyesther med brandhæmmende egenskaber eller dækkes af en godkendt brandhæmmende maling eller være beskyttet af ikke-brændbare materialer.

(3) Maling, lak og andre materialer, der bruges på ubeskyttede indvendige overflader, må ikke være i stand til at udvikle for store mængder røg eller giftige luftarter eller damp. Det skal godtgøres for Administrationen, at de ikke er af en art, der frembyder urimelig brandfare.

(4) Nederste lag dæksbelægning i opholds- og tjenesterum samt kontrolrum skal være af godkendt materiale, som ikke let kan antændes eller give anledning til forgiftnings- eller eksplosionsfare ved forhøjede temperaturer. 3)

(5) (a) I opholdsrum, tjenesterum samt kontrolrum skal rør, der føres igennem klasse »A« eller være af godkendt materiale under hensyntagen til de temperaturer, sådanne inddelinger skal kunne modstå. Såfremt Administrationen tillader, at olie og brænd~bare væsker føres igennem opholds- og tjenesterum, skal de rør, der fører olien eller de brændbare væsker, være af godkendt materiale under hensyntagen til brandfaren.

(b) Materialer, der let nedbrydes på grund af varme, må ikke anvendes til overbord spygatter, sanitære afløb og andre afløb, som er tæt ved vandlinien, hvor materialets svigten i tilfælde af brand kunne fremkalde fare for vandfyldning.

(6) Alle affaldsbeholdere, bortset fra dem, der bruges i forbindelse med behandling af fisk, skal være udført af ikke-brændbart materiale uden åbninger i siderne eller bunden.

(7) Maskineri, der driver brændselsolietransferpumper, brændselsoliepumper og andre lignende brændstofpumper, skal være fjernbetjent, således at de i tilfælde af brand i det rum, hvor de er anbragt, kan stoppes fra et sted uden for det pågældende rum.

(8) Der skal forefindes spildebakker, hvor det er nødvendigt, for at forhindre, at olie lækker ud i rendestene.

Regel 32 Oplagring af gascylindere og farlige materialer

(1) Beholdere til komprimerede, flydende eller opløste gasarter skal være tydeligt mærkede ved hjælp af foreskrevne identitetsfarver, have en klart, læselig identifikation af navn og kemisk formel vedrørende indholdet samt være omhyggeligt sikret.

(2) Beholdere, der indeholder brandfarlige eller andre farlige gasarter samt brugte beholdere, skal være oplagret, behørigt sikret, på åbent dæk, og alle ventiler, trykregulatorer og rør, der fører fra sådanne beholdere, skal være beskyttet mod beskadigelse. Beholdere skal være beskyttet mod overdrevne ændringer i temperatur, direkte solstråler og ophobning af sne. Administrationen kan dog tillade, at sådanne beholdere oplagres i rum i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt (3) til (5).

(3) Rum, der indeholder let antændelige væsker, såsom flygtige arter maling, paraffin, benzol etc., og, såfremt det er tilladt, flydende gas, skal kun have direkte adgang fra åbne dæk. Trykreguleringsanordninger og nødventiler skal udtømmes inden for rummet. Såfremt sådanne rums afgrænsningsskotter støder op til andre lukkede rum, skal de være gastætte.

(4) Med undtagelse af, hvad der måtte være nødvendigt for udførelsen af tjenesten i det pågældende rum, er elektriske ledninger og indretninger ikke tilladt i rum, der bruges til oplagring af let antændelige væsker eller flydende gasarter. Hvor sådanne elektriske indretninger er installeret, skal de opfylde Administrationens krav med hensyn til brug i en let antændelig atmosfære. Varmekilder skal holdes klar af sådanne rum, og der skal på fremtrædende plads være anbragt opslag om »Rygning forbudt« og »Åben ild forbudt«.

(5) Der skal findes særlige oplagringsrum for hver enkelt type komprimeret gas. Rum, der bruges til oplagring af sådanne gasarter, må ikke bruges til opbevaring af andre brændbare stoffer eller af redskaber eller genstande, der ikke udgør en del af gasfordelingssystemet. Administrationen kan dog dispensere fra disse krav under hensyntagen til karakteren, omfanget og den tilsigtede brug af sådanne komprimerede gasarter.

Regel 33 Evakueringsveje

(1) Trapper og lejdere, der fører til og fra alle opholdsrum, og rum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, skal være anbragt således, at de frembyder let adgang til åbent dæk og derfra til redningsfartøjerne. I særdeleshed skal det vedrørende disse rum iagttages

(a) at der fra alle opholdsrum skal forefindes mindst to adskilte evakueringsveje, som kan indbefatte den normale adgangsvej til hvert afgrænset rum eller gruppe af rum;

(b) (i) at der under vejrdækket som hovedevakueringsvej skal være en trappe, medens den anden udgang kan være en trunk eller en trappe;

(ii) at evakueringsvejene over vejrdækket skal være trapper eller døre til et åbent dæk eller en kombination heraf hvor det ikke er praktisk muligt at anbringe trapper eller døre, kan en af disse evakueringsveje være gennem åbninger i skibssiden eller lugeåbninger af tilstrækkelig størrelse, om fornødent beskyttet mod overisning;

(c) at Administrationen undtagelsesvis kan tillade kun én evakueringsvej under skyldig hensyntagen til arten og beliggenheden af rummene og antallet af personer, der normalt kan underbringes eller beskæftiges i rummene;

(d) at en gang eller del af en gang, fra hvilken der kun er en evakueringsvej, må helst ikke være mere end 2,5 m lang og må under ingen omstændigheder være længere end 5,0 m;

(e) at bredden og sammenhængen i evakueringsruten skal opfylde Administrationens krav; samt

(2) Der skal tilvejebringes to evakueringsveje fra ethvert maskinrum af kategori A anbragt så langt fra hinanden som muligt. Lodrette udgange skal være i form af stållejdere. Såfremt maskinrummets størrelse gør det upraktisk, kan én af disse evakueringsveje undlades. I sådanne tilfælde skal der udvises særlig omhu med hensyn til indretningen af den tilbageværende udgang.

(3) Elevatorer anses ikke for at udgøre en af de påbudte evakueringsveje.

Regel 34 Automatiske brandalarm- og brandvisningsanlæg

Hvor Administrationen i medfør af Regel 28(1) har tilladt en brændbar konstruktion, eller hvor der ellers er brugt betragtelige mængder af brændbart materiale til indretning af opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum, skal det nøje overvejes, om der bør installeres et automatisk brandalarm- og brandvisningsanlæg i disse rum, idet hensyn tages til rummenes størrelse, deres planlægning og beliggenhed i forhold til kontrolrum, samt, hvor det måtte være relevant, de installerede møblers flammespredende egenskaber.

Regel 35 Brandpumper

(1) Det mindste antal og typer af brandpumper, der skal forefindes, er som følger

(a) én maskindrevet pumpe, der ikke er afhængig af hovedmaskinenet for dens drift; eller

(b) én maskindrevet pumpe, der er tilsluttet hovedmaskineriet, forudsat at skrueakslen let kan frakobles, eller at der findes en kontrollabel stilbar skrue.

Uanset regel V/35, stk. 1, skal der altid mindst være to brandpumper.

(2) Sanitære, lænse, ballast, almindelige servicepumper eller alle andre pumper kan bruges som brandpumper, såfremt de opfylder kravene i dette kapitel, og det ikke berører deres mulighed for at kunne bruges som lænsepumper. Brandpumper skal være tilsluttet på en sådan måde, at de ikke kan bruges til at pumpe olie eller andre brændbare vædsker.

(3) centrifugalpumper eller andre til hovedbrandledningen sluttede pumper, gennem hvilke vandet kunne løbe tilbage, skal være forsynet med kontraventiler.

(4) Skibe, der ikke er forsynet med en maskindrevet nødbrandpumpe og uden et fast brandslukningsanlæg i maskinrummet, skal have yderligere brandslukningsmidler, der opfylder Administrationens krav.

(5) Eventuelle maskindrevne nødbrandpumper skal være uafhængigt drevne, selvstændige pumper enten med deres egen kraftmaskine og brændstofforsyning anbragt på et tilgængeligt sted uden for det rum, som indeholder hovedbrandpumperne, eller drives af en selvstændig generator, som kan være en nødgenerator af tilstrækkelig kapacitet og placeret på et sikkert sted uden for maskinrummet og så vidt muligt over arbejdsdækket.

(6) En eventuel nødbrandpumpe, dens søventiler og andre nødvendige ventiler skal kunne betjenes fra et sted uden for de rum, der indeholder hovedbrandpumper, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i disse rum.

(7) Maskindrevne hovedbrandpumpers samlede kapacitet (Q) skal mindst være

hvor L, B og D er i meter.

(8) Såfremt der findes to uafhængige maskindrevne brandpumper, skal hver pumpes kapacitet mindst være 40%. af den i punkt (7) krævede mængde eller 25 m 3 /t alt efter, hvad der er højest.

(9) Når maskindrevne hovedbrandpumper yder den i punkt (7) krævede vandmængde gennem hovedbrandledningen, brandslanger og strålespidser, skal det tryk, der opretholdes ved enhver brandstuds, ikke være under 0,25 N/mm 2 .

(10) Såfremt maskindrevne nødbrandpumper yder den maksimale vandmængde gennem den i regel 37 (1) krævede vandstråle, skal det tryk, der opretholdes ved hver brandstuds, opfylde Administrationens krav.

Regel 36 Hovedbrandledninger

(1) Hvor der kræves mere end én brandstuds for at præstere det i regel 37(1) foreskrevne antal vandstråler, skal der forefindes en hovedbrandledning.

(2) Materialer, der hurtigt bliver ineffektive på grund af varme, må ikke anvendes til hovedbrandledninger, medmindre de er tilstrækkeligt beskyttede.

(3) Hvor brandpumpers tryk kan overstige hovedbrandledningens planlagte arbejdstryk, skal der findes sikkerhedsventiler.

(4) Hovedbrandledninger må ikke have andre forbindelser end de der er krævet for brandbekæmpelsen, undtagen for at kunne spule dæk og ankerkæder eller drift lænseejektorer til kædekassen, under forudsætning af at effektiviteten af brandslukningssystemet opretholdes.

(5) Såfremt hovedbrandledningen ikke er selvudtømmende, skal der anbringes passende aftapningshaner, hvor frostskade kunne forventes. 4)

Regel 37 Brandstudse, brandslanger og strålespidser

(1) Brandstudse skal være anbragt således, at de tillader let og hurtig tilslutning af brandslanger og sådan, at mindst én vandstråle kan rettes mod enhver del af skibet, som normalt er tilgængelig under sejladsen.

(2) Den i punkt (1) krævede vandstråle skal komme fra en enkelt længde brandslange.

(3) Udover det i punkt (1) krævede skal maskinrum af kategori A være udstyret med mindst én brandstuds, komplet med brandslange og kombineret strålerør. Denne brandstuds skal være placeret uden for rummet og nær ved indgangen.

(4) For hver foreskrevet brandstuds skal der være én brandslange. Mindst én ekstra brandslange skal forefindes herudover.

(5) De enkelte længder brandslange må ikke overstige 20 m.

(6) Brandslanger skal være af godkendt materiale. Hver brandslange skal være forsynet med koblinger og et kombineret strålerør.

(7) Bortset fra tilfælde, hvor brandslanger er permanent tilsluttet hovedbrandlendingen, skal koblingerne på brandslanger og strålespidser fuldt ud være indbyrdes ombyttelige.

(8) De i punkt (6) foreskrevne strålespidser skal passe til de installerede brandpumpers ydeevne, men må i intet tilfælde have en diameter, der er mindre end 12 mm.

Regel 38 Transportable ildslukkere

(1) Transportable ildslukkere skal være af godkendt type. Foreskrevne transportable væskeildslukkeres kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere må ikke være vanskeligere at transportere end en vædskeildslukker med en kapacitet på 14 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en vædskeildslukker med en kapacitet på 9 liter. Administrationen skal fastsætte ækvivalensregler for transportable udslukkere.

(2) Der skal tilvejebringes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af Administrationen.

(3) Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter Administrationens skøn enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder fare for de ombordværende personer. er ikke tilladt.

(4) Ildslukkere skal underkastes periodiske eftersyn og sådanne prøver, som Administrationen måtte foreskrive.

(5) Normalt skal en af de transportable ildslukkere, som er beregnet til brug i et bestemt rum, anbringes i nærheden af indgangen til det pågældende rum.

Regel 39 Transportable ildslukkere i kontrolrum, opholds- og tjenesterum

(1) Et tilstrækkeligt antal godkendte, transportable udslukkere skal forefindes i kontrolrum, opholdsrum og tjenesterum for at sikre, at mindst én ildslukker af passende type er klar til brug i enhver del af sådanne rum. Det samlede antal ildslukkere i disse rum må ikke være under tre.

(2) Der skal tilvejebringes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af Administrationen.

Regel 40 Ildslukningsinstallationer i maskinrum

Uanset bestemmelserne i denne regel skal alle maskinrum af kategori A være udstyret med en fast anbragt ildslukningsinstallation.

(1) (a) Rum, der indeholder oliefyrede kedler, brændselsolieenheder eller forbrændingsmotorer, som har en total energi på mindst 375 kilowatt , skal være udstyret med et af følgende faste ildslukningsanlæg, der opfylder Administrationens krav

(i) en finfordråbningsinstallation;

(ii) et anlæg for ildslukning med luftarter;

(iii) et anlæg for ildslukning med dampe fra fordampede væsker af lav giftighed; eller

(iv) et ildslukningsanlæg, der bruger højekspanderende skum.

(b) Nyinstallation af systemer med halogenerede kulbrinter som ildsluknings medie er forbudt for ny og eksisterende skibe.

(c) Såfremt maskin- og kedelrummene ikke er fuldstændigt adskilte, eller hvis brændselsolie kan løbe fra kedelrummet ind i maskinrummet, skal det samlede maskin- og kedelrum betragtes som ét rum.

(2) De i punkt (1) (a) nævnte installationer skal kunne betjenes fra let tilgængelige steder uden for sådanne rum, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i det beskyttede rum. Der skal være truffet foranstaltninger til at sikre, at der er tilstrækkelig forsyning af energi og vand til drift af anlægget i tilfælde af brand i det beskyttede rum.

(3) Skibe, som hovedsagelig eller helt er bygget af træ eller armeret plast og udstyret med oliefyrede kedler eller forbrændingsmotorer, som for så vidt angår maskinrummet er dækket med sådant materiale, skal være udstyret med et af de i punkt (1) nævnte sluknings systemer.

(4) I alle maskinrum af kategori A skal der forefindes mindst to transportable ildslukkere af en type, der egner sig til slukning af brande, der omfatter brændselsolie. Når sådanne rum indeholder maskineri, som har en total energi på ikke under 250 kilowatt, skal der findes mindst tre sådanne ildslukkere. En af ildslukkerne skal være anbragt nær med indgangen til rummet.

(5) Skibe, i hvilke maskinrummet ikke er beskyttet ved et fast ildslukkende anlæg, skal være udstyret med mindst en 45 liters skumbrandslukker, eller hvad der svarer dertil, som er egnet til bekæmpelse af oliebrande. Hvor maskinrummets størrelse gør det upraktisk at anvende denne bestemmelse, kan Administrationen godkende, at der anbringes et forøget antal transportable ildslukkere.

Regel 41 Brandudrustning

Antallet af brandudrustninger og deres placering skal opfylde Administrationens krav.

Regel 42 Brandkontrolplan

Der skal forefindes en til stadighed opslået brandkontrolplan, der opfylder administrationens krav. For små skibe kan Administrarationen dispensere fra dette krav.

Regel 43 Mulighed for hurtig anvendelse af brandslukningsudstyr

Brandslukningsudstyr skal holdes i god stand og når som helst være klar til øjeblikkelig brug.

Regel 44 Ækvivalens

Hvor der i dette afsnit er fastsat en anordning, et apparat, et slukningsmiddel eller en indretning af en bestemt type, kan der anvendes udstyr af enhver anden type, forudsat at administrationen finder at dette udstyr ikke er mindre effektivt.

Afsnit D Brandsikring i skibe med en længde på 15 m derover, men med en længde på under 24 m

Regel 45 Konstruktiv brandsikring

Hvis ståldæk eller stålskotter i opholdsrum danner top eller eller side i en brændselsolietank,skal disse belægges med et ikke brændbart materiale af mindst 40 mm tykkelse. I opholdsrum må ikke anbringes mandehuller eller andre åbninger til brændselsolietanke.

Udvendige skotter og skibssider, der afgrænser opholdsrum, skal være isoleret med mindst 50 mm isoleringsmateriale. Skotter mellem opholdsrum og maskinrum eller lastrum, skal i stålskibe være af stål. I træskibe kan de være bygget af to lag træ med to lag filt eller lignende imellem eller af 60 mm træ med beklædning af isoleringsplader.

Hvor der findes dør mellem opholdsrum og maskinrummet skal denne være en selvlukkende ståldør.

Dør mellem kabysrum og spiserum kan tillades under forudsætning af at den udføres af brandhæmmende materiale, det samme gælder for en serveringslem.

Regel 46 Ventilationssystemer

(1) Bortset fra, hvad der måtte følge af regel 47, skal der forefindes midler til at standse ventilatorerne og lukke hovedåbningerne til ventilationssystemet fra et sted uden for de betjente rum.

(2) Ventilationsåbninger i og under døre i skotter til gange kan tillades, dog skal sådanne åbninger ikke være tilladt i og under døre til trapperum. Åbningerne må kun være anbragt i en dørs nederste halvdel. Hvor en sådan åbning findes i eller under en dør, må det samlede nettoareal af åbningen eller åbningerne ikke overstige 0,05 m 2 . Er Er en sådan åbning skåret ind i en dør, skal den være forsynet med en rist af ikke-brændbart materiale.

(3) Ventilationskanaler til maskinrum af kategori A eller kabysser må normalt ikke føres igennem opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum. Søfartsstyrelsen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelin gernes brandsikkerhed bevares.

(4) Ventilationskanaler til opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum må normalt ikke føres gennem maskinrum af kategori A eller gennem kabysser. Søfartsstyrelsen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelingernes brandsikkerhed bevares.

(5) Oplagsrum, der indeholder betragtelige mængder af stærkt brændbare produkter, skal være forsynet med ventilationsanlæg, som er adskilt fra andre ventilationssystemer. Ventilation skal tilvejebringes såvel for oven som for neden i rummet, og ventilatorernes tilgangs- og afgangsåbninger skal være anbragt i sikre områder. Passende wiretrådnet til at tilbageholde gnister skal monteres over ventilationsåbningers indtag og afgang.

Ventilationssystemer, der betjener maskinrum, skal være uafhængige af systemer, der betjener andre rum.

Regel 47 Varmeinstallationer

(1) Elektriske radiatorer skal anbringes og være således konstrueret, at brandfaren begrænses til det mindst mulige. Ingen sådan radiator må udstyres med så udsatte elementer, at beklædning, gardiner eller andre lignende materialer kan blive svedet eller sat i brand af hede fra elementet.

(2) Varmeovne og andre lignende indretninger skal være fast installerede, og der skal findes tilstrækkelig beskyttelse og isolering mod ild under og omkring sådanne indretninger og deres røgrør. Røgrør fra ovne, som forbrænder fast brændsel, skal være anbragt og udført således, at muligheden for, at de bliver blokeret af brændbare stoffer, nedbringes til det mindst mulige, og de skal have tilgængelige midler til rensning. Spjæld til begrænsning af træk i røgrørene skal, når de stilles i lukket position, stadig lade et tilstrækkeligt areal åbent. Rum, i hvilke ovne er installeret, skal være forsynet med ventilatorer med tilstrækkeligt areal til at give ovnen fornøden forbrændingsluft.

(3) Apparater med åben gasflamme, bortset fra komfurer og vandvarmere, er ikke tilladt. Rum, der indeholder sådanne komfurer eller vandvarmere, skal have passende ventilation til at fjerne dampe og mulige gasudlækninger til et sikkert sted. Alle rør, der leder gas fra beholder til ovn eller vandvarmer, skal være af stål eller andet godkendt materiale. Der skal være automatiske gasafbrydningsanordninger, der fungerer ved fald i gastrykket i gashovedledningen eller svigten af flammen i noget apparat.

Regel 48 Forskelligt

(1) Ubeskyttede overflader i opholdsrum, tjenesterum, kontrolrum, gange og trapperum og tildækkede overflader bagved skotter, loftsbeklædninger, paneler og garneringer i opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne.

(2) Alle ubeskyttede overflader af glasfiberarmeret plastkonstruktion i opholdsrum, tjenesterum, kontrolrum, maskinrum af kategori A og andre maskinrum med tilsvarende brandrisiko skal have et afsluttende lag af godkendt polyesther med brandhæmmende egenskaber eller dækkes af en godkendt brandhæmmende maling eller være beskyttet af ikke-brændbare materialer.

(3) Maling, lak og andre materialer, der bruges på ubeskyttede indvendige overflader, må ikke være i stand til at udvikle for store mængder røg eller giftige luftarter eller damp. Det skal godtgøres for Søfartsstyrelsen, at de ikke er af en art, der frembyder urimelig brandfare.

(4) Nederste lag dæksbelægning i opholds- og tjenesterum samt kontrolrum skal være af godkendt materiale, som ikke let kan antændes eller give anledning til forgiftnings- eller eksplosionsfare ved forhøjede temperaturer.

(5) I opholdsrum, tjenesterum samt kontrolrum skal rør, der føres igennem klasse "A" eller være af godkendt materiale under hensyntagen til de temperaturer, sådanne inddelinger skal kunne modstå. Såfremt Søfartsstyrelsen tillader, at olie og brændbare væsker føres igennem opholds- og tjenesterum, skal de rør, der fører olien eller de brændbare væsker, være af godkendt materiale under hensyntagen til brandfaren.

Materialer, der let nedbrydes på grund af varme, må ikke anvendes til overbord spygatter, sanitære afløb og andre afløb, som er tæt ved vandlinien, hvor materialets svigten i tilfælde af brand kunne fremkalde fare for vandfyldning.

(6) Alle affaldsbeholdere, bortset fra dem, der bruges i forbindelse med behandling af fisk, skal være udført af ikke-brændbart materiale uden åbninger i siderne eller bunden.

(7) Maskineri, der driver brændselsolietransferpumper, brændselsoliepumper og andre lignende brændstofpumper, skal være fjernbetjent, således at de i tilfælde af brand i det rum, hvor de er anbragt, kan stoppes fra et sted uden for det pågældende rum.

(8) Der skal forefindes spildebakker, hvor det er nødvendigt, for at forhindre, at olie lækker ud i rendestene.

Regel 49 Oplagring af gascylindre og farlige materialer

(1) Beholdere til komprimerede, flydende eller opløste gasarter skal være tydeligt mærkede ved hjælp af foreskrevne identitetsfarver, have en klart, læselig identifikation af navn og kemisk formel vedrørende indholdet samt være omhyggeligt sikret.

(2) Beholdere, der indeholder brandfarlige eller andre farlige gasarter samt brugte beholdere, skal være oplagret, behørigt sikret, på åbent dæk, og alle ventiler, trykregulatorer og rør, der fører fra sådanne beholdere, skal være beskyttet mod beskadigelse. Beholdere skal være beskyttet mod overdrevne ændringer i temperatur, direkte solstråler og ophobning af sne. Søfartsstyrelsen kan dog tillade, at sådanne beholdere oplagres i rum i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt (3) til (5).

(3) Rum, der indeholder let antændelige væsker, såsom flygtige arter maling, paraffin, benzol etc., og, såfremt det er tilladt, flydende gas, skal kun have direkte adgang fra åbne dæk. Trykreguleringsanordninger og nødventiler skal udtømmes inden for rummet. Såfremt sådanne rums afgrænsningsskotter støder op til andre lukkede rum, skal de være gastætte.

(4) Med undtagelse af, hvad der måtte være nødvendigt for udførelsen af tjenesten i det pågældende rum, er elektriske ledninger og indretninger ikke tilladt i rum, der bruges til oplagring af let antændelige væsker eller flydende gasarter. Hvor sådanne elektriske indretninger er installeret, skal de opfylde Søfartsstyrelsens krav med hensyn til brug i en let antændelig atmosfære. Varmekilder skal holdes klar af sådanne rum, og der skal på fremtrædende plads være anbragt opslag om »Rygning forbudt« og »Åben ild forbudt«.

(5) Der skal findes særlige oplagringsrum for hver enkelt type komprimeret gas. Rum, der bruges til oplagring af sådanne gasarter, må ikke bruges til opbevaring af andre brændbare stoffer eller af redskaber eller genstande, der ikke udgør en del af gasfordelingssystemet. Søfartsstyrelsen kan dog dispensere fra disse krav under hensyntagen til karakteren, omfanget og den tilsigtede brug af sådanne komprimerede gasarter.

Regel 50 Evakueringsveje

Fra alle mandskabsrum samt rum, hvori mandskab normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, hvorom regler er fastsat andetsteds, skal trapper og lejdere være således anbragt, at der skabes bekvem adgang til udskibningsdækket.

Fra alle etager i apteringen skal der fra hvert større rum eller gruppe af rum være mindst 2 udgangsmuligheder, placeret så langt fra hinanden som muligt.

Under vejrdækket skal hovedudgangen være en trappe, og den anden udgang kan udføres som nødudgang. Over vejrdæk skal udgangene være trapper eller døre til frit dæk eller kombination heraf.

I særlige tilfælde kan Søfartsstyrelsen dispensere for den ene udgang under hensyn til beliggenheden af rummet og det antal personer, som normalt vil befinde sig heri. Udgangenes bredde og forløb skal være godkendt. Elevatorer kan ikke godkendes som evakueringsvej.

Regel 51 Automatiske brandalarmanlæg

I fiskeskibe med en længde mellem 15 og 24 m og som udføres i en brændbar konstruktion, eller hvor der ellers er brugt betragtelige mængder af brændbart materiale til indretning af opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum, skal det nøje overvejes, om der bør installeres et automatisk brandalarmanlæg i disse rum, idet hensyn tages til rummenes størrelse, deres planlægning og beliggenhed i forhold til kontrolrum, samt, hvor det måtte være relevant, de installerede møblers flammespredende egenskaber.

Regel 52 Brandpumper, antal, kapacitet og anbringelse

(1) Fiskeskibe skal være forsynet med mindst 1 maskindreven brandpumpe. Afhængig af fartsområde og andre forhold kan Søfartsstyrelsen dog kræve en nødpumpe.

(2) Hvor krav til max. tilladelig sugehøjde kan opfyldes, kan nødpumpen udgøres af en transportabel dieseldrevet pumpe med selvstændig brændselsolieforsyning og det nødvendige reservebrændselsolie. Den transportable nødbrandpumpe afprøves mindst hver måned, og det nødvendige værktøj for start, ansugning, sammenkobling af slanger m.v. anbringes i pumpens nærhed. Pumper, som kræver spædning, forsynes med tragt og afspærringsventil.

(3) Sanitær-, ballast- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper, forudsat at de ikke normalt anvendes til pumpning af olie, og at der, dersom de lejlighedsvis anvendes til pumpning af olie, forefindes egnede omskifteanordninger, således at pumperne selv ved uagtsomhed ikke kan sættes i stand til at suge fra tanke, der kan anvendes til andet end ballastvand, og/eller fra skibets lænsesystem og samtidig trykke til skibets brandledning. Sikringsanordninger baseret på afblænding af visse rørledninger ved anvendelse af blindflanger kan ikke godkendes.

(4) Når pumperne anvendes som brandpumper, må de kun kunne forsyne brandledningen.

(5) De foreskrevne brandpumper kan udgøres af flere pumper, forudsat at de kan fungere tilfredsstillende ved paralleldrift og opretholde den angivne kapacitet under de i (6) nævnte forhold.

(6) Den foreskrevne ikke-transportable brandpumpe skal med de 2 fra pumpen fjerneste brandstudse i drift, hver monteret med en enkelt slangelængde med en 12 mm strålespids, kunne opretholde et tryk på mindst 0,25 N/mm 2 ved brandstudsene.

(7) Transportable pumper skal ved den i (8) angivne kapacitet kunne opretholde et tryk ved pumpestuds på mindst 0,25 N/mm 2 .

(8) Kapaciteten Q af hver af de foreskrevne brandpumper skal mindst være i overensstemmelse med nedenstående beregningsmetode, dog ikke på mindre end 16 m 3 /time.

hvor L, B og D er i meter

Den totale kapacitet for en brandpumpe behøver dog ikke at overstige 30 m 3 /time.

(9) Enhver dieseldrevet energikilde til brandpumperne skal let kunne startes i kold tilstand ned til en temperatur af 0°C ved håndsving (manuelt). Hvis dette ikke er muligt, eller hvor det må antages, at skibet vil komme ud for lavere temperaturer, skal der træffes sådanne forholdsregler, som kan accepteres af Søfartsstyrelsen til sikring af let start.

(10) Hvis manuel start ikke er mulig, kan Søfartsstyrelsen tillade andre startmidler. Disse midler skal være af en sådan art, at motoren kan startes mindst 6 gange inden for et tidsrum af 30 minutter og mindst 2 gange inden for de første 10 minutter.

(11) Motoren til dieseldrevne nødpumper skal have en servicetank med tilstrækkeligt brændselsolie til mindst 3 timers drift ved fuld belastning, og der skal uden for maskinrummet findes reserve til yderligere 15 timers drift.

(12) Ved sejlads i kolde områder skal brændstoffet være af en type, der er egnet til brug under lave temperaturer.

(13) Elektrisk drevne nødpumper skal strømforsynes via en energikilde, der uafhængigt af installationer i maskinrummet kan strømforsyne nødpumpen.

(14) Der må ikke være direkte adgang mellem maskinrummet og det rum, der indeholder nødbrandpumpen og dens energikilde.

Hvor dette ikke er muligt, kan Søfartsstyrelsen godtage en ordning, hvor adgangen sker ved hjælp af en luftsluse, hvor de 2 døre er selvlukkende, eller gennem en vandtæt dør med tilfredsstillende betjeningsarrangementer.

(15) Brandpumper, herunder nødbrandpumper, må ikke placeres eller opbevares foran for forpeakskottet og dettes forlængelse.

(16) Brandpumpernes søventiler og andre nødvendige ventiler skal være placeret således, at en brand andre steder end i det rum, hvor pumpen er placeret, ikke vil hindre anvendelse af pumpen.

(17) Pumpens totale sugehøjde må ikke overstige 4,5 m (sugehøjde + rørmodstand) under alle krængnings- og trimforhold, som skibet må antages at komme ud for under sejlads.

(18) Alle fast anbragte brandpumper skal på afgangssiden være forsynet med en kontraventil.

(19) Hvis brandpumperne kan udvikle et tryk, der overstiger rørledningernes, brandstudsenes og brandslangernes maksimalt tilladelige arbejdstryk, skal pumperne være forsynet med sikkerhedsventiler til forhindring af skadeligt overtryk.

Regel 53 Brandledninger

(1) Skibet skal være forsynet med brandledninger, således at der kan sikres en effektiv fordeling af den foreskrevne vandmængde.

(2) Det maksimale tryk ved en brandstuds må ikke overstige det tryk, hvorved den effektive håndtering af en brandslange kan påvises.

(3) Brandledninger skal være udført af stål eller andet materiale, der ikke let nedbrydes ved varmepåvirkning.

(4) Brandledningerne skal oplægges, således at der er mindst mulig risiko for mekanisk beskadigelse af rørene.

(5) Hvor der er risiko for beskadigelse på grund af frost, skal der være truffet forholdsregler til at undgå sådan beskadigelse.

(6) Hvis der kræves en hovedbrandledningen i henhold til regel 36 skal denne på et let tilgængeligt sted uden for maskinrummet kunne afspærres fra maskinrummet.

Regel 54 Brandstudse, brandslanger og strålespidser

(1) Brandstudse skal være anbragt således, at de tillader let og hurtig tilslutning af brandslanger og sådan, at mindst én vandstråle kan rettes mod enhver del af skibet, som normalt er tilgængelig under sejladsen.

(2) Den i punkt (1) krævede vandstråle skal komme fra en enkelt længde brandslange.

(3) Udover det i punkt (1) krævede skal maskinrum af kategori A være udstyret med mindst én brandstuds, komplet med brandslange og kombineret strålerør. Denne brandstuds skal være placeret uden for rummet og nær ved indgangen.

(4) For hver foreskrevet brandstuds skal der være én brandslange. Mindst én ekstra brandslange skal forefindes herudover.

(5) De enkelte længder brandslange må ikke overstige 20 m.

(6) Brandslanger skal være af godkendt materiale. Hver brandslange skal være forsynet med koblinger og et kombineret strålerør.

(7) Bortset fra tilfælde, hvor brandslanger er permanent tilsluttet hovedbrandlendingen, skal koblingerne på brandslanger og strålespidser fuldt ud være indbyrdes ombyttelige.

(8) De i punkt (6) foreskrevne strålespidser skal passe til de installerede brandpumpers ydeevne, men må i intet tilfælde have en diameter, der er mindre end 12 mm.

Regel 55 Transportable ildslukkere

(1) Alle ildslukkere skal være af godkendte typer og konstruktioner. Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter Søfartsstyrelsens mening enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder en fare for de ombordværende personer, må ikke anvendes.

Foreskrevne transportable væskeildslukkeres kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere skal være mindst lige så lette at transportere som væskeildslukkeren med en kapacitet på 13,5 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en ildslukker med en kapacitet på 9 liter.

De i (1) nævnte væskeslukkere kan erstattes af andre godkendte slukketyper, og følgende ækvivalenser kan anvendes

Vand-skum i forhold 1/1, liter/liter.

Skum-multipulver i forhold 2/1, liter/kg.

CO 2 -multipulver i forhold 1/1, kg/kg.

(2) Et transportabelt skumaggregat til anvendelse i forbindelse med brandledningen skal bestå af et skumsugerør og et luftskumstrålerør, som kan tilsluttes brandledningen ved hjælp af en brandslange, samt en transportabel tank, der mindst indeholder 20 liter skumdannende væske, og en reservetank. Strålespidsen skal kunne producere effektivt skum, som egner sig til slukning af en oliebrand med en hastighed af mindst 1,5 m 3 i minuttet.

(3) Med hensyn til det samlede antal ildslukkere henvises til bestemmelserne i regel (56)

(4) For ildslukkere af typer, der kan genoplades om bord, skal der forefindes mindst en reserveladning for hver foreskrevet ildslukker.

For ildslukkere af typer, der ikke kan genoplades om bord, skal der forefindes mindst en komplet reserve for hver påbegyndte 4 ildslukkere.

Reserveslukkere kan anbringes fordelt i skibet.

(5) Ildslukkere skal underkastes periodiske eftersyn og sådanne prøver, som Søfartsstyrelsen måtte foreskrive. For periodiske eftersyn og trykprøver af ildslukkere under (8),(9),(10),(11),og (12) gælder

(a) De under (8),(9) og(10) foreskrevne eftersyn må foretages om bord under ansvar af det pågældende skibs fører eller maskinchef på vilkår, at fabrikantens serviceinstruktion for de pågældende slukkertyper, der skal efterses, forefindes om bord, samt at eftersynet foretages i henhold til serviceinstruktionens forskrifter.

(b) De under (11) og(12) nævnte trykprøvninger må foretages om bord af det pågældende skibs maskinchef på vilkår, at vedkommende har erhvervet bevis som skibsmaskinchef.

(c) Såfremt nævnte eftersyn og trykprøvninger ikke foretages om bord, skal de her i landet udføres af godkendte firmaer, personer eller prøvningsinstitutioner. I udlandet kan eftersyn og prøver foretages af stedlige anerkendte firmaer.

(6) Ildslukkere og reserveladninger skal til stadighed være i orden og under rutinemæssig kontrol.

(7) Et passende antal af skibets transportable ildslukkere fra såvel aptering som maskinrum skal systematisk funktionsprøves i forbindelse med afholdelse af brandøvelser.

(8) Skumslukkere med 4-månedlige eftersyn.

Proteinskumslukkere med opblandet skumladning.

Slukkere med ladningen anbragt i maskinrum eller i rum, hvor normaltemperaturen i rummet overstiger 15-25°C, skal udskiftes hver 4. måned med en ny af leverandøren datomærket reserveladning, der ikke må være ældre end 1 år. Reserveladninger skal opbevares ved en temperatur under 15°C.

(9) Årlige eftersyn, alle typer slukkere, generelt.

Beholderen skal inspiceres for udvendige deformiteter og begyndende udvendige rustangreb. Beholderen til de under (10), patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere skal tillige inspiceres indvendig. Konstateres begyndende rustangreb, skal disse fjernes, og genopmaling skal foretages. I tilfælde, hvor der er konstateret væsentlige ydre deformiteter og/eller kraftige udvendige rustangreb, skal beholderen enten kasseres eller trykprøves og besigtiges indvendig i henhold til (11) og (12) med tilfredsstillende resultat.

Ventil og slange m.v. skal være ubeskadiget. Beskadigede dele skal udskif~tes. I forbindelse med eventuel udskiftning af beskadigede dele skal

(a) pakninger være af olie-, vejr- og ældningsbestandigt gummi af god kvalitet eller af andet materiale med tilsvarende egenskaber,

(b) slanger være af hensigtsmæssig længde, og de skal bestå af olie-, vejr- og ældningsbestandigt gummi af god kvalitet eller af andet materiale med tilsvarende egenskaber.

Slanger med tilhørende armatur for CO 2 -slukkere skal kunne tåle et prøvningstryk på 25 N/mm 2 og øvrige slukkertyper det dobbelte af driftstrykket.

Det skal kontrolleres, at slukkerens betjeningsinstruktion er ubeskadiget og let læselig. I modsat fald skal instruktionen udskiftes.

Eftersynet skal afsluttes med, at slukkerens betjeningsgreb plomberes, og at slukkeren på holdbar måde forsynes med kontroletiket, hvoraf skal fremgå

- 1 måned og årstal for seneste årlige eftersyn,

- 2 navn og adresse på den person eller det firma som har foretaget eftersynet

(10) Årlige eftersyn af enkelte typer slukkere.

(a) CO 2 -slukkere.

Slukkere skal kontrolvejes i komplet monteret stand. Såfremt der konstateres en reduktion på mere end 10% af den på beholderen påstemplede ladningsvægt, skal slukkeren genoplades.

(b) Nitrogen- eller CO 2 -trykladede slukkere.

Det skal kontrolleres, at manometret er funktionsdygtigt. Endvidere skal det kontrolleres, at manometret ved normal temperatur viser korrekt drivtryk. Såfremt drivtrykket er under det på manometret anførte normalområde, skal slukkeren genoplades. I forbindelse med de under (11) og (12) foreskrevne trykprøvninger skal pulverladningen udskiftes.

(c) Patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere.

Drivpatron m.v. skal afmonteres og ladningen skal udskiftes, såfremt det effektivt kan konstateres, at pulveret er »letflydende« og absolut tørt. Drivpatronen skal rengøres og kontrolvejes. Såfremt der ikke konstateres formindskelse på mere end 10% af den på patronen påstemplede ladningsvægt, må patronen genanvendes. I forbindelse med de under (11) og (12) foreskrevne periodiske trykprøvninger skal drivgaspatronen udskiftes med en ny.

(11) Alle trykprøvninger skal foretages med væsketryk, og det skal omhyggeligt kontrolleres, at beholderen er helt væskefyldt. Prøvetrykket skal holdes konstant i mindst 15 sekunder, og beholderen må ikke vise tegn på utæthed eller blivende forandring. Efter trykprøvningen skal beholderen udtørres omhyggeligt.

Måned og årstal for trykprøvninger skal på holdbar måde påmærkes beholderen.

(12) Periodiske trykprøvninger m.v. af de enkelte typer slukkere.

(a) CO 2 -slukkere.

Beholdere for CO 2 -slukkere skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 15. år. Prøvningstrykket skal være 20 N/mm 2 eller 25 N/mm 2 , afhængigt af det på beholderen indstemplede prøvningstryk.

Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet CO 2 -slukker ikke genoplades, forinden ny trykprøvning er afholdt med tilfredsstillende resultat.

(b) Nitrogen- eller CO 2 -trykladede slukkere.

Beholdere for trykladede slukkere skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 10. år. Prøvningstrykket skal være 1,5 gange fyldningstrykket, dog ikke under 1 N/mm 2 , jf. i øvrigt det i beholderen indstemplede prøvningstryk.

Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en trykladet slukker ikke genoplades, forinden ny trykprøvning er afholdt med tilfredsstillende resultat.

(c) Patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere.

Beholdere for slukkere med drivgaspatron skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 5. år. Prøvningstrykket skal være 1,5 gange driftstrykket, dog ikke under 1 N/mm 2 , jf. i øvrigt det i beholderen indstemplede prøvningstryk.

Regel 56 Ildslukningsinstallationer

(1) Skibet skal være forsynet med passende installationer og udstyr til opdagelse og slukning af brand.

(2) Rum, der indeholder hovedfremdrivningsmaskineri, oliefyrede kedler, herunder centralvarmekedler, forbrændingsovne og brændselsolieaggregater, skal være forsynet med et fast anbragt brandslukningsanlæg. Rum, der indeholder oliefyrede kedler, brændselsolieenheder eller forbrændingsmotorer, som har en total energi på mindst 375 kilowatt, skal være udstyret med et af følgende faste ildslukningsanlæg, der opfylder Søfartsstyrelsens krav

(i) en finfordråbningsinstallation;

(ii) et anlæg for ildslukning med luftarter;

(iii) et ildslukningsanlæg, der bruger højekspanderende skum.

Nyinstallation af systemer med halogenerede kulbrinter som ildslukningsmedie er forbudt for nye og eksisterende skibe.

Såfremt maskin- og kedelrummene ikke er fuldstændigt adskilte, eller hvis brændselsolie kan løbe fra kedelrummet ind i maskinrummet, skal det samlede maskin- og kedelrum betragtes som ét rum.

(3) De i punkt (1) nævnte installationer skal kunne betjenes fra let tilgængelige steder uden for sådanne rum, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i det beskyttede rum. Der skal være truffet foranstaltninger til at sikre, at der er tilstrækkelig forsyning af energi og vand til drift af anlægget i tilfælde af brand i det beskyttede rum.

(4) Skibe, som hovedsagelig eller helt er bygget af træ eller armeret plast og udstyret med oliefyrede kedler eller forbrændingsmotorer, som for så vidt angår maskinrummet er dækket med sådant materiale, skal være udstyret med et af de i punkt (1) nævnte slukningssystemer.

(5) I alle maskinrum af kategori A skal der forefindes mindst to transportable ildslukkere af en type, der egner sig til slukning af brande, der omfatter brændselsolie. Når sådanne rum indeholder maskineri, som har en total energi på ikke under 250 kilowatt, skal der findes mindst tre sådanne ildslukkere. En af ildslukkerne skal være anbragt nær med indgangen til rummet.

( 6) Lastrum med høj brandrisiko skal beskyttes med et fast anbragt CO 2 -slukningsanlæg, samt være forsynet med et fast installeret brandmeldeanlæg.

(7) Transport af farligt gods, som er omfattet af INTERNATIONAL MARITIME DANGEROUS GOODS CODE (IMDG-koden), er i almindelighed ikke tilladt.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på skibets stores og udrustning.

(8) Der skal på hensigtsmæssige steder i og/eller ved kontrolrum, opholdsrum og tjenesterum forefindes godkendte transportable ildslukkere.

Der skal mindst forefindes 3 sådanne slukkere, heri indgår ikke slukkere krævet til maskinrum. I skibe med højst 2 rum kan antallet evt. reduceres.

Regel 57 Brandudrustning

(1) Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde kræve brandudrustning/ brandudrustninger, som opfylder bestemmelserne i regel 41.

Regel 58 Mulighed for hurtig anvendelse af brandslukningsudstyr

Udstyr til opdagelse og slukning af brand skal holdes i god og funktionsdygtig stand og være i kontinuerlig drift eller klar til øjeblikkelig brug, når skibet er i service.

Regel 59 Ækvivalens

Hvor der i dette afsnit er fastsat en anordning, et apparat, et slukningsmiddel eller en indretning af en bestemt type, kan der anvendes udstyr af enhver anden type, forudsat at Administrationen finder at dette udstyr ikke er mindre effektivt.

Søfartsstyrelsen, den 15. december 1998

Bekendtgørelse 1998 9984 Historic

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E. Fiskeskibes bygning og udstyr m.v. Kapitel E V (2) Brandsikring, opdagelse og slukning af brand, 1. februar 1999

Bekendtgørelse 1998 9984 Historic

1) Se vejledningen om brugen af visse plastmaterialer indeholdt i Rekommandation 7 i Tillæg 3 til Konferencens slutprotokol.

2) Se vejledning IMO Resolution A.166(ES.IV) og vejledning IMO Resolution A.653(16).

3) Se vejledning IMO Resolution A.687(17).

4) Se vejledning vedrørende forholdsregler mod tilfrysning af hovedbrandledninger i Rekommandation 6 i Tillæg 3 til konferencens slutprotokol.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →