Legislator Case Law & Legislation
B19990948805 DK

Bekendtgørelse af Tekniske Bestemmelser for Laveffekts radioanlæg til transmission af alarmer i forbindelse med motorkøretøjer

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 1999 9488 Historic

Bekendtgørelse af Tekniske Bestemmelser for Laveffekts radioanlæg til transmission af alarmer i forbindelse med motorkøretøjer1)2), TB 97 084 rev. A, Februar 1999

Gyldighedsområde

Disse tekniske bestemmelser specificerer de tekniske krav og tilhørende prøvningsforskrifter som laveffekts radioanlæg (sendere) beregnet til transmission af alarmsignaler i forbindelse med motorkøretøjer skal overholde for at kunne typegodkendes.

Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af § 25 i Forskningsministeriets lov nr. 394 af 10. juni 1997 om radiokommunikation og tildeling af frekvenser.

Ikrafttræden

Disse tekniske bestemmelser træder i kraft 15. februar 1999.

Overgangsbestemmelser

Indtil 15. maj 1999 vil radioanlæggene tillige kunne typegodkendes efter

"Tekniske bestemmelser for Laveffekts radioanlæg til transmission af alarmer i forbindelse med motorkøretøjer, TB 93 084, oktober 1997".

Typegodkendelse

Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af § 5 i Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 957 af 12. december 1997.

Tekniske krav og prøvningsforskrifter

De tekniske krav med tilhørende prøvningsforskrifter, som anlægget skal opfylde fremgår af følgende ETSI standard

- EN 300 220-1, November 1997

Electromagnetic compatibility and Radio spectrum Matters (ERM);

Short Range Devices;

Technical characteristics and test methods for radio equipment to be used in the 25 MHz to 1000 MHz frequency range with power levels ranging up to 500 mW.

Part 1: Parameters intended for regulatory purposes.

Endvidere fastsættes følgende

- Alene frekvensbåndet 433,920 MHz +/- 3 kHz må anvendes

- Anlæggene skal være af klasse 9, jfr. EN 300 220-1, side 8

Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.

Tekniske bestemmelser samt relevante love og bekendtgørelser kan fås/købes ved henvendelse til Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, tlf: 35430333, fax: 35431434.

ETSI dokumenter ((I-)ETS er, EN er og TBR er) kan downloades fra ETSI's hjemmeside: www.etsi.org eller rekvireres hos Telestyrelsen.

ITU rekommandationer m.v. kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Genève 20, tlf.: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.

Radiorelaterede rekommandationer herunder, ERC Decisions, Radiocommunication Reports, Report Forms og Application Forms, Recommendations on Radiocommunications kan købes hos: ERO, European Radiocommunications Office, Midtermolen 1, 2100 København Ø, tlf: 35250300, fax: 35250330. For yderligere information henvises til ERO s hjemmeside på internettet: www.ero.dk.

ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund, tlf: 39966101, fax: 39966102.

I overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 98/34/EF, der kodificerer informationsproceduren 83/189, er disse tekniske bestemmelser notificeret over for Europa-Kommissionen under nr. 98/0508/DK.

Foruden kravene i disse tekniske bestemmelser skal anlæggene også være i overensstemmelse med lov nr. 216 af 10. april 1991 om beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser som er ændret ved lov nr. 913 af 8. december 1993, der implementerer Direktiv 89/336/EØF om elektromagnetisk kompapilitet.

Telestyrelsen, den 1. februar 1999

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →