Bekendtgørelse af Tekniske Bestemmelser for Laveffekts radioanlæg til datakommunikation
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse af Tekniske Bestemmelser for Laveffekts radioanlæg til datakommunikation1)2), TB 97 092 rev. A, Februar 1999
Gyldighedsområde
Disse tekniske bestemmelser specificerer de tekniske krav og tilhørende prøvningsforskrifter som laveffekts radioanlæg (sendere) beregnet til datakommunikation skal overholde, for at kunne typegodkendes. Bestemmelserne gælder både for anlæg med antennestik som for anlæg med fastmonteret (integreret) antenne.
Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af § 25 i Forskningsministeriets lov nr. 394 af 10. juni 1997 om radiokommunikation og tildeling af frekvenser.
Ikrafttræden
Disse tekniske bestemmelser træder i kraft 15. februar 1999.
Overgangsbestemmelser
Indtil 15. maj 1999 vil radioanlæggene tillige kunne typegodkendes efter
"Tekniske bestemmelser for Laveffekts radioanlæg til datakommunikation,
TB 97 092, april 1998".
Typegodkendelse
Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af § 5 i Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 957 af 12. december 1997.
Tekniske krav og prøvningsforskrifter
De tekniske krav med tilhørende prøvningsforskrifter, som anlægget skal opfylde fremgår af følgende ETSI standard
- EN 300 220-1, November 1997
Electromagnetic compatibility and Radio spectrum Matters (ERM);
Short Range Devices;
Technical characteristics and test methods for radio equipment to be used in the 25 MHz to 1000 MHz frequency range with power levels ranging up to 500 mW.
Part 1: Parameters intended for regulatory purposes.
Endvidere fastsættes følgende
- Anlæggene må alene være indrettet for følgende frekvenser
433,950 MHz 434,000 MHz 434,050 MHz
- Anlæggene skal være indrettet for 25 kHz kanalafstand
- Anlæggene må ikke være indrettet til overførsel af tale- eller audiosignaler
- For anlæg med antennestik må den maksimale sendeeffekt ikke overskride 500 mW
- For anlæg med fastmonteret antenne må den effektivt udstrålede sendeeffekt (erp) ikke overskride 500 mW
--------------------------------------
Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.
Tekniske bestemmelser samt relevante love og bekendtgørelser kan fås/købes ved henvendelse til Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, tlf: 35430333, fax: 35431434.
ETSI dokumenter ((I-)ETS er, EN er og TBR er) kan downloades fra ETSI's hjemmeside: www.etsi.org eller rekvireres hos Telestyrelsen.
ITU rekommandationer m.v. kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Genève 20, tlf.: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.
Radiorelaterede rekommandationer herunder, ERC Decisions, Radiocommunication Reports, Report Forms og Application Forms, Recommendations on Radiocommunications kan købes hos: ERO, European Radiocommunications Office, Midtermolen 1, 2100 København Ø, tlf: 35250300, fax: 35250330. For yderligere information henvises til ERO s hjemmeside på internettet: www.ero.dk.
ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund, tlf: 39966101, fax: 39966102.
I overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 98/34/EF, der kodificerer informationsproceduren 83/189, er disse tekniske bestemmelser notificeret over for Europa-Kommissionen under nr. 98/0510/DK.
Foruden kravene i disse tekniske bestemmelser skal anlæggene også være i overensstemmelse med lov nr. 216 af 10. april 1991 om beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser som er ændret ved lov nr. 913 af 8. december 1993, der implementerer Direktiv 89/336/EØF om elektromagnetisk kompatibilitet.
Telestyrelsen, den 1. februar 1999