Legislator Case Law & Legislation
B19990116505 DK

Bekendtgørelse om erhvervsserviceleverandørers sikkerhedsstillelse

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

§ 1. Det er en betingelse for udøvelse af virksomhed som erhvervsserviceleverandør, at der foreligger en erklæring (garanti) fra en tredjemand (garant § 2. Garantien skal efter sit indhold give sikrede, jf. § 1, stk. 1, et direkte krav mod garantistiller og må ikke være underkastet andre begrænsninge § 3. Garantien skal dække krav, som vedrører forhold udvist fra og med den dato, garantien træder i kraft, og indtil den bringes til ophør (garantiper § 4. Garantien kan begrænses beløbsmæssigt således, at samtlige krav vedrørende hvert enkelt år af garantiperioden kun dækkes med et vist beløb, som s § 5. Garantien kan begrænses tidsmæssigt således, at den kun dækker krav, der rejses over for garantistiller senest 5 år efter afslutningen af den opg § 6. Garantien kan begrænses i forhold til den i § 8 nævnte ansvarsforsikring, således at garantien ikke dækker krav, hvis manglende dækning under ans § 7. Garantistiller skal være et forsikringsselskab, et pengeinstitut eller andet finansielt institut, hvis garanti indebærer en tilsvarende sikkerhed § 8. Det er en betingelse for udøvelse af virksomhed som erhvervsserviceleverandør, at der foreligger en erklæring fra et forsikringsselskab om, at ve § 9. Er ansvarsforsikringen efter § 8, stk. 1, for den enkelte erhvervsserviceleverandør etableret som led i en kollektiv ordning omfattende flere erh § 10. I forhold til skadelidte kan en ansvarsforsikring kun bringes til ophør ved registrering heraf i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registrering sk § 11. Forsikringsselskabet skal enten have hjemsted i Danmark, drive forsikringsvirksomhed i Danmark gennem en i Danmark etableret filial eller drive § 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000. Den fulde tekst

Statutory Text (13 Articles)

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

§ 1. Det er en betingelse for udøvelse af virksomhed som erhvervsserviceleverandør, at der foreligger en erklæring (garanti) fra en tredjemand (garantistiller) om, at vedkommende som selvskyldner indestår for opfyldelsen af økonomiske krav, som måtte følge af udøvelsen af virksomhed som erhvervsserviceleverandør.

Stk. 2. Garantien skal afgives på en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejdet formular.

Stk. 3. Garantien skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

§ 2. Garantien skal efter sit indhold give sikrede, jf. § 1, stk. 1, et direkte krav mod garantistiller og må ikke være underkastet andre begrænsninger end de efter denne bekendtgørelse tilladte.

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

§ 3. Garantien skal dække krav, som vedrører forhold udvist fra og med den dato, garantien træder i kraft, og indtil den bringes til ophør (garantiperioden).

Stk. 2. Garantien kan kun bringes til ophør ved registrering heraf i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registrering sker på anmodning af garantistiller med virkning fra en bestemt dato, som ikke kan indtræde tidligere end en måned efter anmodningens modtagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Garantistiller kan dog forlange, at garantien bringes til ophør dagen efter anmodningens modtagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, såfremt anmodningen er begrundet i erhvervsserviceleverandørens svigagtige forhold.

Stk. 3. Anmodning om registrering i henhold til stk. 2 skal afgives på en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejdet formular.

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

§ 4. Garantien kan begrænses beløbsmæssigt således, at samtlige krav vedrørende hvert enkelt år af garantiperioden kun dækkes med et vist beløb, som skal være mindst 250.000 kr. og for virksomheder med 4 eller flere fuldtidsbeskæftigede mindst 500.000 kr.

Stk. 2. Beløbsgrænsen i stk. 1 reduceres ikke, selvom garantien stilles for en kortere periode end 1 år.

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

§ 5. Garantien kan begrænses tidsmæssigt således, at den kun dækker krav, der rejses over for garantistiller senest 5 år efter afslutningen af den opgave eller det forhold, som udløser kravet.

Stk. 2. Fristen i stk. 1 suspenderes ved sikredes retsforfølgning mod erhvervsserviceleverandøren.

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

§ 6. Garantien kan begrænses i forhold til den i § 8 nævnte ansvarsforsikring, således at garantien ikke dækker krav, hvis manglende dækning under ansvarsforsikringen alene skyldes dennes sumbegrænsning.

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

§ 7. Garantistiller skal være et forsikringsselskab, et pengeinstitut eller andet finansielt institut, hvis garanti indebærer en tilsvarende sikkerhed.

Stk. 2. Garantiforholdet reguleres af dansk lovgivning. Søgsmål vedrørende garanti skal anlægges ved danske domstole.

Stk. 3. Er garantien for den enkelte erhvervsserviceleverandør etableret som led i en kollektiv ordning omfattende flere erhvervsserviceleverandører, kan garantistiller dog være en selvstændig fond eller forening, såfremt fondens eller foreningens tilsagn er således afdækket, at der efter en konkret vurdering af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen findes til hver en tid at foreligge en tilsvarende sikkerhed som efter stk. 1.

Ansvarsforsikring

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

§ 8. Det er en betingelse for udøvelse af virksomhed som erhvervsserviceleverandør, at der foreligger en erklæring fra et forsikringsselskab om, at vedkommende erhvervsserviceleverandør er dækket af en ansvarsforsikring, og at forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for det erstatningsansvar, som erhvervsserviceleverandøren ifalder ved simpelt uagtsomt forhold udvist af erhvervsserviceleverandøren selv eller nogen, denne hæfter for, herunder for underleverandører, jf. lovens § 1, stk. 6.

Stk. 2. Ansvarsforsikringen skal have en dækningssum pr. forsikringsår på mindst 1 mio. kr. og for virksomheder med 4 eller flere fuldtidsbeskæftigede på mindst 2 mio. kr.

Stk. 3. Erklæringen skal afgives på en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejdet formular.

Stk. 4. Erklæringen skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

§ 9. Er ansvarsforsikringen efter § 8, stk. 1, for den enkelte erhvervsserviceleverandør etableret som led i en kollektiv ordning omfattende flere erhvervsserviceleverandører med tilsammen mere end 19 fuldtidsbeskæftigede, skal ansvarsforsikringen have en samlet dækningssum pr. forsikringsår på mindst 10 mio. kr. Det er en betingelse for etablering af kollektive ansvarsforsikringsordninger, at forsikringen omfatter dækning for én genikrafttrædelse af forsikringssummen i tilfælde af, at denne måtte blive udtømt som følge af en eller flere skader i et forsikringsår (policedækket reinstatement).

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

§ 10. I forhold til skadelidte kan en ansvarsforsikring kun bringes til ophør ved registrering heraf i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registrering sker på anmodning af forsikringsselskabet med virkning fra en bestemt dato, som ikke kan indtræde tidligere end en måned efter anmodningens modtagelse i Erhverv- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Anmodning om registrering i henhold til stk. 1 skal afgives på en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejdet formular.

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

§ 11. Forsikringsselskabet skal enten have hjemsted i Danmark, drive forsikringsvirksomhed i Danmark gennem en i Danmark etableret filial eller drive grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed efter reglerne i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Forsikringsforholdet reguleres af dansk lovgivning.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. Kravet om policedækket reinstatement i § 9, 2. pkt., skal dog først være opfyldt fra 1. juli 2000.

Stk. 3. Indtil den 1. juli 2000 kan bekendtgørelsens krav om ansvarsforsikring anses for opfyldt, såfremt der i stedet stilles en sikkerhed på det dobbelte af det krævede i henhold til § 4.

Stk. 4. For statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer, der lader sig registrere som erhvervsserviceleverandører, anses lovens krav om sikkerhedsstillelse for opfyldt gennem den sikkerhed, der stilles i henhold til bekendtgørelse om statsautoriserede revisorers og registrerede revisorers sikkerhedsstillelse. Det er dog en betingelse, at ansvarsforsikringsdækningen senest den 1. juli 2000 også omfatter hæftelsen for underleverandørers fejl, jf. lovens § 1, stk. 6.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 29. december 1999

Ole Blöndal

/Jan Schlegel

Bekendtgørelse 1999 1165 Historic

Bekendtgørelse om erhvervsserviceleverandørers sikkerhedsstillelse

I medfør af § 1, stk 8, i lov nr. 1093 af 29. december 1999 om erhvervsservice fastsættes

Garantistillelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →