Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1074 af 22. december 1998, som ændret ved bekendtgørelse nr. 273 af 7. maj 1999, foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændring
1. Indledningen affattes således
»I medfør af § 52 f, § 57, stk. 5, § 62, stk. 2, § 62 a, stk. 4, og § 65, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, som senest ændret ved lov nr. 1084 af 29. december 1999, § 8, stk. 4, i lov nr. 1081 af 29. december 1999 om servicejob, § 5 b, stk. 2, i lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1999, som senest ændret ved lov nr. 1075 af 29. december 1999, og § 40 a, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 1999, som senest ændret ved lov nr. 1083 og 1079 af 29. december 1999, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet:«
2. § 4, stk. 5, affattes således
»Stk. 5. Hvis medlemmet ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan arbejdsløshedskassen uanset stk. 4 udbetale dagpenge, når
1) det skyldes arbejdsløshedskassens forhold, at medlemmet ikke er blevet tilmeldt eller ved en fejl er blevet afmeldt,
2) perioden, hvor medlemmet har været afmeldt, ikke er over 3 måneder,
3) medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge,
4) medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding, og
5) medlemmet ikke har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen.«
3. Efter § 7 indsættes
»§ 7 a. Et medlem, der er fyldt 48 år, skal også kunne formidles servicejob efter lov om servicejob, når medlemmet i aktivperioden har modtaget ydelser eller været i tilbud i mindst 6 måneder, eller medlemmet modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 29. december 1999
Ulrich Burg
/Tor Even Münter
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed