Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskudsudbetaling og regnskabsføring ved erhvervsskoler m.v.
Table of Provisions (16)
Statutory Text (16 Articles)
§ 1
1. I bekendtgørelse nr. 1060 af 14. december 1994 om tilskudsudbetaling og regnskabsføring ved erhvervsskoler m.v. indsættes efter § 12 som nye paragraffer og overskrift hertil
»Grundværdikompensation
§ 2
Stk. 1. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 31. december 1999.
Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse fra og med finansåret 1999.
Undervisningsministeriet, den 21. december 1999
Berrit Hansen
Styrelseschef
/Finn Møller Larsen
§ 12 a. Grundværdikompensation ydes til erhvervsskoler, der opfylder betingelserne i § 12 b - § 12 f eller reglerne § 12 i - § 12 l.
§ 12 j. Foreligger der oplysninger om arealer og årselever fra to hele finansår for en skole, der er overgået til godkendelse efter erhvervsskoleloven efter 1. januar 1994, afgøres det efter § 12 f, om skolen er berettiget til grundværdikompensationen.
Stk. 2. Foreligger der ikke de i stk. 1 nævnte oplysninger, benyttes reglerne i § 12 i.
§ 12 k. Hvis en skole, der er godkendt efter erhvervsskoleloven mellem 1. januar 1994 og 1. december 1999, ønsker at modtage grundværdikompensation, skal skolen indsende dokumentation for, at skolen opfylder betingelserne for at opnå grundværdikompensation. Dokumentation skal indsendes til ministeriet inden 30. december 2000 .
§ 12 l. Slutter to eller flere erhvervsskoler sig sammen til én erhvervsskole, beregnes det om den fortsættende skole er berettiget til at modtage grundværdikompensation på grundlag af oplysningerne om skolernes arealforhold og årselever, jf. § 12 f. Det er dog en forudsætning, at mindst en af skolerne har været berettiget til grundværdikompensation på sammenslutningstidspunktet, jf. dog § 12 m.
§ 12 m. Indgår der i en sammensluttet skole en erhvervsskole, der tidligere har fået kapitaliseret grundværdikompensationen, kan skolen ikke opnå grundværdikompensation. « .
§ 12 b. For at en erhvervsskole kan modtage grundværdikompensation, skal skolen pr. 1. januar 1994 have lejet arealer, der udgjorde mere end 20 pct. af skolens normerede areal beregnet ud fra skolens samlede årselevtal for 1993, jf. dog § 12 e.
§ 12 c. Skolens normerede areal, beregnet på samme måde som i § 12 b, skal tillige pr. 1. januar 1994 have oversteget det ejede areal med mindst 25 pct.
§ 12 d. Opfylder skolen pr. 1. januar 1999 ikke længere de arealmæssige betingelser, der er nævnt i § 12 b og § 12 c, bortfalder retten til grundværdikompensation med udgangen af finansåret 1998. Beregningsgrundlaget er årselevtallet i 1997, jf. dog § 12 e.
§ 12 e. Ved opgørelse af en skoles normerede areal, medregnes de normerede arealer for tilskudsudløsende årselever for alle uddannelser til hvilke, der udbetales bygningstaxameter på baggrund af grundlagsårselever. Normerede arealer, der er knyttet til åben uddannelse, skolepraktik og AMU-aktiviteter, medregnes således ikke.
Stk. 2. Ved opgørelse af en skoles faktiske arealer medregnes alle arealer, der er registreret i BBR-registret, idet lokaler, der ikke regelmæssigt er opvarmet, fradrages. Arealerne opgøres som indvendige mål.
§ 12 f. For at en skole fortsat er berettiget til at modtage grundværdikompensation, skal de arealmæssige betingelser i §§ 12 b og 12 c være opfyldt i det finansår, der ligger 2 år forud for tilskudsåret. Årselevtallet for samme finansår benyttes. Arealgrundlaget justeres forholdsmæssigt for året.
§ 12 g. En skole, der modtager grundværdikompensation, skal underrette ministeriet, hvis den erstatter lejet areal med ejet, hvorefter skolens grundværdikompensation vil blive kapitaliseret, d.v.s. at der udbetales 5 gange årets grundværdikompensation, jf. dog stk.2
Stk. 2. Skoler, der erstatter lejet areal med ejet, kan dog kun få grundværdikompensationen kapitaliseret, hvis det areal, der erstattes udgør mere end 5 pct. af skolens samlede lejede areal.
Stk. 3. Skoler, der ikke inden for en frist på 2 måneder indsender meddelelse og relevant dokumentation for, at skolen har taget bygningen i brug og har afviklet lejemålet, mister retten til at få kapitaliseret grundværdikompensationen, og grundværdikompensationen vil bortfalde fra udgangen af den måned, hvor lejemålet er afviklet.
Stk. 4. Skoler, der erstatter lejet areal med egne bygninger, og som har opsagt lejemålet, men hvor dette ikke er afviklet, kan inden for en frist på 3 måneder efter ibrugtagningstidspunktet af den erhvervede ejendom få grundværdikompensationen kapitaliseret.
§ 12 h. Skoler, der har fået grundværdikompensationen kapitaliseret, vil fra udgangen af den måned, hvor lejemålet er afviklet, ikke længere være berettiget til at modtage grundværdikompensation.
Stk. 2. Skoler, der har fået grundværdikompensationen kapitaliseret, kan ikke igen blive omfattet af ordningen.
Stk. 3. Skoler, der ikke længere opfylder betingelserne for at modtage grundværdikompensation, kan ikke igen blive omfattet af ordningen.
Grundværdikompensation for nye skoler
§ 12 i. En skole, der er godkendt efter erhvervsskoleloven efter 1. januar 1994, vil være berettiget til grundværdikompensation, såfremt skolen opfylder de arealmæssige krav i §§ 12 b og 12 c på godkendelsestidspunktet, beregnet ud fra skolens forventede årselever.
Stk. 2. Skoler, der er omfattet af stk. 1, skal fra 3. hele finansår efter godkendelsen opfylde de almindelige krav i §12 f for fortsat at være berettiget til at modtage grundværdikompensation.
Stk. 3. Skoler, der er godkendt efter stk. 1, vil, i perioden fra godkendelsen og indtil den tidsmæssige betingelse i stk. 2 er opfyldt, få udbetalt grundværdikompensation, beregnet på baggrund af data på godkendelsestidspunktet. Sker godkendelse i et finansår, modtager skolen kun forholdsmæssig grundværdikompenstion for den periode, hvor den er godkendt.
Stk. 4. Ændres forudsætningerne for en skole omfattet af stk. 1 sig på en sådan måde i tiden før 3. hele finansår, jf. stk. 2, at skolen ikke ville kunne modtage grundværdikompensation, såfremt de nye oplysninger havde ligget til grund for beregningen, kan undervisningsministeren beslutte, at grundværdikompensationen skal bortfalde. Skolen skal i denne periode straks underrette ministeriet om ændringer i skolens arealforhold.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskudsudbetaling og regnskabsføring ved erhvervsskoler m.v.