Legislator Case Law & Legislation
B19990098105 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af kvæg og får

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1999 981 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 952 af 10. december 1993 om klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af kvæg og får foretages følgende ændringer

1. Indledningen affattes således

»I medfør af §§ 1, 3 og 4 og kap. 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 3. november 1999, fastsættes: «

2. § 2, stk. 1 - 3, affattes således

» Til varetagelse af de i §§ 2 - 5 nævnte opgaver udpeger Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri et Klassificeringsudvalg for Kvæg og Får. Udvalget består af indtil 10 medlemmer, hvoraf 9 udpeges efter indstilling fra erhvervet og 1 udpeges direkte af Fødevareministeriet. Medlemmerne udpeges for op til 2 år ad gangen. Kødbranchens Fællesråd indstiller indtil 4 medlemmer fra de i § 3, stk. 1 nævnte slagterier samt et medlem, der er ansat i Kødbranchens Fællesråds sekretariat. De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Danske Slagtermestres Landsforening og Danske Håndværksslagtere indstiller hver et medlem.

Stk. 2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udpeger et medlem som formand for Klassificeringsudvalget. Udvalget vælger en næstformand blandt sine medlemmer og udarbejder en forretningsorden, der skal godkendes af Fødevareministeriet. Sekretær for udvalget er den i stk. 3 nævnte overinspektør.

Stk. 3. En overinspektør ansættes af Klassificeringsudvalget efter godkendelse af Fødevareministeriet. Det nødvendige antal inspektører ansættes af Klassificeringsudvalget efter indstilling fra overinspektøren. «

Ændringsbekendtgørelse 1999 981 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

EU-direktoratet, den 13. december 1999

Peter Baumann

/Niels Schnedler-Sørensen

Ændringsbekendtgørelse 1999 981 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af kvæg og får

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →