Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 190 af 23. marts 1999 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter, foretages følgende ændringer
Indledningen affattes således
»I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 4, §§ 20 - 22, § 24 og § 27, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996 som ændret ved lov nr. 349 af 2. juni 1999, fastsættes:«
2. § 25 affattes således
»§ 25. Et landbrugsfællesskab betragtes ved køb af mælkekvote, jf. § 21, som én producent.
Stk. 2. Hvis fællesskabet består af to eller flere ejendomme med mælkekvote og er etableret efter reglerne i bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber, og deltagerne med mælkekvote har landbrug som hovederhverv i tilknytning til fællesskabet, kan fællesskabet dog købe mælkekvote efter reglerne i § 21a. Mælkeudvalget skal senest 10 dage før fristen for indgivelse af tilbud om køb modtage dokumentation for, at kopi af fællesskabets skriftlige overenskomst er sendt til jordbrugskommissionen efter reglerne i § 3 i bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber.
Stk. 3. Køb foretaget af de enkelte deltagere før dannelsen af fællesskabet indgår i beregningen af fællesskabets samlede købsmulighed.
Stk. 4. Mælkekvote købt til et fællesskab fordeles forholdsmæssigt ved udtræden med egen kvote.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 1999.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 28. oktober 1999
Henrik Dam Kristensen
/Mette Rasmussen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter
(mælkekvoter)