Legislator Case Law & Legislation
B19990077905 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om epoxyharpikser og isocyanater m.v.

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1999 779 Historic

§ 1

I Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser og isocyanater m.v. foretages følgende ændringer

1. Indledningen affattes således

»I medfør af § 17, stk. 3, § 35, stk. 1, § 39, § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, § 43, stk. 1, nr. 1 og 2, § 49, § 49 a, stk. 1 og 2, og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, samt efter bemyndigelse i henhold til § 73 i samme lov, fastsættes:«

2. § 2, stk. 1, affattes således

»Følgende bestemmelser i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 485 af 16. juni 1995, finder anvendelse på de stoffer og materialer, der er nævnt i § 1

1) § 4 om emballering

2) §§ 6 - 12 om anmeldelse

3) § 15 om tekniske datablade

4) §§ 16 og 20 om brugsanvisninger fra leverandører og arbejdsgivere

5) § 18 om eksport- og transitgods og

6) § 19 om erstatningsstoffer og -materialer (substitution).«

3. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Sprøjtning er uanset bestemmelsen i stk. 3 tilladt under følgende forhold og ved følgende typer af sprøjtearbejder og -områder, jf. dog stk. 5 - 8

1) I lukkede systemer.

2) I sprøjtekabiner, jf. stk. 1 og 2.

3) I sprøjtebokse med effektiv ventilation.

4) Skibe og skibselementer, for hvilke der stilles krav om stor korrosionsbeskyttelse (svarende til korrosionsklasse 3 og 4).

5) Store konstruktioner beregnet til offshore, for hvilke der stilles krav om stor korrosionsbeskyttelse (svarende til korrosionsklasse 3 og 4).

6) Sprøjtning med tjæreepoxy eller zinkepoxy (grundmaling) af broer og brosektioner, hvor stål er i direkte kontakt med våd beton, hvor stål befinder sig i splashzoner, samt hvor stål er neddyppet i vand.

7) Indvendig overfladebehandling af benzin- og olietanke og udvendig overfladebehandling på oversiden af eventuelle flydetage til disse tanke.

8) Indvendig overfladebehandling af gastanke og udvendig overfladebehandling på oversiden (taget) af disse tanke.

9) Indvendig overfladebehandling af tanke til vand med korroderende faktorer.

10) Sprøjtelakering af trægulve i sportshaller, som benyttes til konkurrencer og har publi-kumsfaciliteter hertil.

11) Udendørs sportsbaner, som for eksempel atletik- og tennisbaner, hvor der stilles krav om vandgennemtrængelighed.

Stk. 5. Sprøjtning, jf. stk. 4, nr. 4 - 10, må, hvis arbejdet foregår i større rum eller i det fri, af den enkelte ansatte højst udføres i 2 perioder á 2 timer på en arbejdsdag. Hvis arbejdet foregår under optimale forhold, herunder hvis den tilførte luft er temperatur- og fugtighedsreguleret, og lufttilførslen sker uden træk- og støjgener, kan den samlede arbejdstid for den enkelte ansatte udstrækkes til maksimalt 5 timer på en arbejdsdag. Hvis arbejdet foregår i belastende situationer i meget vanskeligt tilgængelige rum, må den enkelte ansatte højst udføre sprøjtning i 2 perioder á 1 time på en arbejdsdag. Hvis arbejdet foregår i belastende situationer, herunder i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, må den enkelte ansatte højst udføre sprøjtning i 3 perioder á 1 time på en arbejdsdag.

Stk. 6. Sprøjtearbejder, omfattet af stk. 4, nr. 4 - 11, skal i hvert enkelt tilfælde anmeldes til Arbejdstilsynet i det amt, hvor arbejdet agtes påbegyndt, jf. dog stk. 7. Anmeldelsen skal være skriftlig og indeholde de oplysninger, som er angivet i bilaget til denne bekendtgørelse, og skal foretages mindst 14 dage inden arbejdet agtes påbegyndt.

Stk. 7. For sprøjtearbejder, omfattet af stk. 4, nr. 4 og 5 skal anmeldelsen, jf. stk. 6, alene gentages hvis der sker væsentlige ændringer af betydning for de oplysninger, der er givet i anmeldelsen, fx anvendelse af malersystemer med et højere kodenummer, end angivet i anmeldelsen.

Stk. 8. Ved sprøjtning, jf. stk. 4, skal det sikres, at arbejdet i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at bekendtgørelsens bestemmelser følges.«

4. I § 16 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra § 5 i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med Kommissionens direktiv nr. 91/155/EØF om fastsættelse af de nærmere bestemmelser for en særlig informationsordning vedrørende farlige præparater i henhold til artikel 10 i direktiv 88/379/EØF og Kommissionens direktiv nr. 93/112/EØF om ændring af Kommissionens direktiv 91/155/EØF.«

5. § 18 affattes således

»§ 18. Arbejdstilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81.«

6. § 19. affattes således

»§ 19. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1) overtræder § 2, § 4, § 5, § 6, stk. 1 - 3, § 6, stk. 5 - 8, § 7, § 8, stk. 1 og 3, §§ 9 - 14 samt § 15, stk. 1

2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen.

Stk. 2. For overtrædelse af § 4, § 6, stk. 1 - 3, § 6, stk. 5 - 8, § 8, stk. 1, §§ 9 - 14 samt § 15, stk. 1, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Ændringsbekendtgørelse 1999 779 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 1999.

Ændringsbekendtgørelse 1999 779 Historic

Bilag

Generelt

1. Virksomhedens navn, adresse, telefonnummer og kontaktperson.

2. Navn, adresse, telefonnummer og kontaktperson på eventuel fremmed virksomhed, hvis arbejdet skal udføres uden for eget bedriftsområde.

3. Tidsperiode, hvori arbejdet forventes udført.

Arbejdets art

4. En beskrivelse af de emner, der skal overfladebehandles.

5. Handelsnavn, PR-nummer og kodenummer på de produkter, der skal sprøjtepåføres emnerne (Kopi af brugsanvisninger vedlægges som bilag).

Arbejdsmetoder m.v.

6. Arbejdssted/afdeling(er), hvor der arbejdes med produkterne.

7. Beskrivelse af arbejdet, herunder klargøring og afslutning.

8. Beskrivelse af tekniske hjælpemidler, herunder ventilation ved sprøjtning indendørs, indvendigt i tanke, siloer o.lign. og under lette overdækninger.

9. Beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger, herunder personlige værnemidler, afgrænsning af arbejdssted m.v.

10. Beskrivelse af velfærdsforanstaltninger, herunder disses afstand fra det sted, hvor der udføres sprøjtearbejde.

11. Antal personer beskæftiget med sprøjtearbejdet samt oplysning om, hvorvidt de har gennemgået den særlige epoxyuddannelse.

Underskrift

12. Påtegning af sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte.

13. Dato og underskrift.

Arbejdstilsynet, den 15. oktober 1999

Jens Jensen

/Charlotte Skjoldager

Ændringsbekendtgørelse 1999 779 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om epoxyharpikser og isocyanater m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →