Legislator Case Law & Legislation
B19990069805 DK

Bekendtgørelse om aconto overførsel af særlig pensionsopsparing fra de statslige told- og skattemyndigheder til Arbejdsmarkedets Tillægspension

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1999 698 Historic

§ 1. For et givet indkomstår overfører Told- og Skattestyrelsen et aconto-beløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension den 15. februar i det kalenderår, der svarer til indkomståret. Beløbet beregnes som 1/8 divideret med 12 af det skønnede arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret, som er lagt til grund i paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finansloven for det pågældende kalenderår, vedrørende løn mv., jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og foreløbige arbejdsmarkedsbidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 12. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 mill. Er den 15. en lørdag, søndag eller helligdag, overføres beløbet den følgende hverdag.

Bekendtgørelse 1999 698 Historic

§ 2. For et givet indkomstår overfører Told- og Skattestyrelsen tillige til Arbejdsmarkedets Tillægspension hver den 15. efter den foregående kalendermåned, første gang den 15. februar i kalenderåret og sidste gang den 15. november i det efterfølgende kalenderår, 1/9 af det samlede opkrævede arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing, som i den foregående måned er konteret i Told- og Skattestyrelsens regnskaber. § 1, 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Ved overførslen den 15. februar i det efterfølgende kalenderår modregnes det opgjorte og overførte beløb efter § 1. Såfremt det overførte beløb efter § 1 overstiger det beløb opgjort efter 1. pkt., som skal overføres den 15. februar, modregnes det overskydende beløb i Told- og Skattestyrelsens overførsel af aconto-beløb efter § 1 for det følgende indkomstår.

Bekendtgørelse 1999 698 Historic

§ 3. Den 15. september 1999 overfører Told- og Skattestyrelsen et beløb på 517 mill. kr. til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ved overførslen den 15. februar 2000, jf. § 2, 3. pkt., modregnes beløbet efter 1. pkt. § 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Bekendtgørelse 1999 698 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 1999. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 949 af 16. december 1998.

Arbejdsministeriet, den 6. september 1999

Ove Hygum

/E. Edelberg

Bekendtgørelse 1999 698 Historic

Bekendtgørelse om aconto overførsel af særlig pensionsopsparing fra de statslige told- og skattemyndigheder til Arbejdsmarkedets Tillægspension

I medfør af § 17 f, stk. 6 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som ændret senest ved lov nr. 288 af 12. maj 1999, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →