Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen) (Udvidelse med Finland, Sverige og Østrig)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
ARTIKEL 1
Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige tiltræder herved konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud, åbnet for undertegnelse i Bruxelles den 23. juli 1990.
ARTIKEL 2
I konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud foretages følgende ændringer
1) Artikel 2, stk. 2
a) litra k) bliver til litra l);
b) som litra k) indsættes følgende efter litra j)
»k) i Østrig
Einkommensteuer;
Körperschaftsteuer;«
c) litra 1) bliver til litra o);
d) som litra m) og n) indsættes følgende efter litra l)
»m) i Finland
valtion tuloverot/de statliga inkomstskatterna;
yhteisöjen tulovero/inkomstskatten för samfund;
kunnallisvero/kommunalskatten;
kirkollisvero/kyrkoskatten;
korkotulon lähdevero/källskatten på ränteinkomst;
rajoitetusti verovelvollisen lähdevero/källskatten för begränsat skattskyldig;
n) i Sverige
statliga inkomstskatten;
kupongskatten;
kommunala inkomstskatten;
lagen om expansionsmedel.«.
2) Artikel 3, stk. l, suppleres med følgende tekst
» i Østrig
Der Bundesminister für Finanzen eller en befuldmægtiget repræsentant;
i Finland
Valtiovarainministeriö eller en befuldmægtiget repræsentant;
Finansministeriet eller en befuldmægtiget repræsentant;
i Sverige
Finansministern eller en befuldmægtiget repræsentant.«.
Bilag
KONVENTION
om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige ved deres medlemskab af Unionen har forpligtet sig til at tiltræde konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud, åbnet for undertegnelse i Bruxelles den 23. juli 1990,
HAR VEDTAGET at indgå denne konvention og har med henblik herpå som befuldmægtigede udpeget
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK
PRÆSIDENTEN FOR IRLAND;
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN Østrig
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND
HANS MAJESTÆT SVERIGES KONGE
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND
SOM, forsamlet i De Faste Repræsentanters Komité ved Den Europæiske Union, og efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE
ARTIKEL 3
Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union sender regeringerne for Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige en bekræftet genpart af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk.
Teksten til konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud, udfærdiget på finsk og svensk, er knyttet som bilag I og II til nærværende konvention. Teksten udfærdiget på finsk og svensk har gyldighed på samme betingelser som de øvrige tekster til konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud.
ARTIKEL 4
Denne konvention skal ratificeres af de kontraherende stater. Ratifikationsdokumenterne deponeres i generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.
ARTIKEL 5
I forholdet mellem de stater, der har ratificeret denne konvention, træder den i kraft den første dag i den tredje måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument fra Republikken Østrig, Republikken Finland eller Kongeriget Sverige og en af de stater, som har ratificeret konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud.
For hver kontraherende stat, der ratificerer konventionen på et senere tidspunkt, træder den i kraft på den første dag i den tredje måned, der følger efter deponeringen af denne stats ratifikationsdokument.
ARTIKEL 6
Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union giver de kontraherende stater meddelelse om
a) deponeringen af hvert enkelt ratifikationsdokument;
b) datoerne for denne konventions ikrafttræden.
ARTIKEL 7
Denne konvention, der er udfærdiget i ét eksemplar på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, hvilke 12 tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union. Generalsekretæren sender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende staters regeringer.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne konvention.
Bilag
Bilag I og 11 med den finske henholdsvis den svenske tekst af voldgiftskonventionen af 23 juli 1990 udelades her
Bilag
PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN
om konventionen om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud
De befuldmægtigede for Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har den 21. december 1995 i Bruxelles undertegnet konventionen om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongerigets Sveriges tiltrædelse af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud.
Ved denne lejlighed tog de følgende ensidede erklæringer vedrørende artikel 8 og 16 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud, til efterretning
Erklæring fra Republikken Østrig
Ved handlinger, som kan medføre alvorlig straf, forstås enhver forsætlig eller uagtsom afgiftsunddragelse, som er strafbar i henhold til straffelovens bestemmelser om finansielle anliggender.
Erklæring fra Republikken Finland
Udtrykket »alvorlig straf« omfatter de strafferetlige sanktioner og administrative sanktioner, som finder anvendelse på overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen.
Erklæring fra Kongeriget Sverige
Som »alvorlig straf« betragtes frihedsstraf og bødestraf, herunder også administrativt pålagte bøder, for overtrædelse af skattelovgivningen.
Denne protokol vil blive offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Bekendtgørelse
om
ikrafttræden af lov om ændring af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen) (Udvidelse med Finland, Sverige og Østrig)
I medfør af § 2 i lov nr. 229 af 27. marts 1996 om ændring af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen) (Udvidelse med Finland, Sverige og Østrig) bestemmes, at loven træder i kraft den 1. maj 1999. Som bilag til denne bekendtgørelse er optaget Konventionen om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud.
Skatteministeriet, den 29. juni 1999
Ole Stavad
/Ivar Nordland