Legislator Case Law & Legislation
B19990058505 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1999 585 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1120 af 15. december 1997 om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 220 af 12. april 1999, foretages følgende ændringer

1. § 12, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Under forudsætning af, at der er disponibel tonnage til fartøjsudskiftning, jf. § 7, må tonnagen for det fartøj, der tillades anvendt til erhvervsmæssigt fiskeri, overstige tonnagen for det fartøj, der slettes i fartøjsregistret, med højst 10 %, dog højst 25 BT. Hvis tonnagen for det fartøj, der slettes i fartøjsregistret, er målt i BRT, og derfor ikke kan ligestilles med det fartøj, der tillades anvendt til erhvervsmæssigt fiskeri, som skal måles i BT, må det fartøj, der tillades anvendt til erhvervsmæssigt fiskeri, højst overstige »længden overalt« på det fartøj, der slettes i fartøjsregistret, med 3 m.«.

2. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Hvis det fartøj, der slettes af fartøjsregistreret, indtil udgangen af 1998 var målt i BRT og uden ejerens anmodning er målt til BT, finder reglen i stk. 3, 2. punktum anvendelse, hvis der søges om tilladelse til fartøjsudskiftning inden den 1. oktober 1999.«.

3. § 18, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Under forudsætning af, at der er disponibel tonnage til modernisering, jf. § 7, må det ombyggede fartøjs tonnage overstige det oprindelige fartøjs tonnage med højst 10%, dog højst 25% BT. Hvis fartøjets tonnage før og efter moderniseringen ikke kan sammenlignes, fordi fartøjet før moderniseringen er målt i BRT, må fartøjet efter moderniseringen højst overstige det oprindelige fartøjs »længde overalt« med 3 m. Hvis fartøjet indtil udgangen af 1998 var målt i BRT og uden ejerens anmodning er målt i BT, kan gives tilladelse til modernisering efter reglen i 2. punktum, hvis der søges om tilladelse til modernisering inden den 1. oktober 1999.«.

Ændringsbekendtgørelse 1999 585 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. juli 1999.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 9. juli 1999

Henrik Dam Kristensen

/Michael Hartmann

Ændringsbekendtgørelse 1999 585 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →