Legislator Case Law & Legislation
B19990056005 DK

Bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Bekendtgørelse 1999 560 Historic

§ 1. Inden for erhvervsområder, hvor der efter det regionale arbejdsmarkedsråds vurdering er eller kan forventes mangel på uddannet arbejdskraft, herunder specielt erhvervsområder i den private sektor, kan Arbejdsformidlingen udbetale tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser, jf. §§ 2-4.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter mål og retningslinier for tilskudsordningen, herunder for prioritering og dimensionering af Arbejdsformidlingens bevilling af tilskud, jf. dog § 8.

Bekendtgørelse 1999 560 Historic

§ 2. Tilskudsordningen omfatter uddannelsesaftaler med personer, der ved aftalens indgåelse er mindst 25 år.

Stk. 2. Virksomheden skal under praktikophold på virksomheden udbetale en ved kollektiv overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikke-faglært lønmodtager er berettiget til inden for det pågældende område. På ikke-overenskomstdækkede områder skal lønnen mindst svare til, hvad der er gældende inden for beslægtede overenskomstområder.

Bekendtgørelse 1999 560 Historic

§ 3. Tilskud kan som udgangspunkt ikke udbetales inden for uddannelsesområder i den enkelte AF-region, hvor der er elever i skolepraktik, jf. kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter retningslinier for, i hvilke tilfælde Arbejdsformidlingen kan fravige udgangspunktet i stk. 1.

Bekendtgørelse 1999 560 Historic

§ 4. Tilskuddet udgør 40,- kr. pr. time under praktikopholdet på virksomheden for personer, der var ledige ved uddannelsesaftalens indgåelse. For personer, der var i beskæftigelse ved uddannelsesaftalens indgåelse, eller var beskæftiget i virksomheden inden for de seneste 6 uger forud for uddannelsesaftalens indgåelse, udgør tilskuddet 35,- kr. pr. time.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 gives i de første 2 ½ år af uddannelsesaftaleperioden.

Bekendtgørelse 1999 560 Historic

§ 5. Ansøgning om tilskud indgives af virksomheden til Arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om, tilskud kan bevilges, jf. §§ 1-3.

Stk. 2. Ansøgningen kan indgives inden uddannelsesaftalens påbegyndelse og skal indgives senest 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyndelse.

Stk. 3. Ansøgningen skal indgives på en særlig blanket, der skal indeholde en erklæring fra virksomheden om, at betingelserne i § 2 er opfyldt.

Bekendtgørelse 1999 560 Historic

§ 6. Arbejdsformidlingen udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af virksomhedens anmodning om udbetaling af tilskuddet. Tilskud kan udbetales for fuld overenskomsmæssig arbejdstid, sædvanligvis 37 timer. Der kan ikke udbetales tilskud for overarbejde.

Stk. 2. Anmodningen om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om virksomhedens navn, SE-nr., adresse på praktikstedet og telefonnummer, gironummer eller kontonummer i et pengeinstitut, praktikantens navn og cpr.nummer, det antal arbejdstimer for hvilke, der er udbetalt løn m.v.

Stk. 3. Virksomheden skal erklære, at virksomheden til samme praktikpladsophold ikke har modtaget eller vil modtage offentlig støtte efter andre regler.

Stk. 4. Anmodningen skal være Arbejdsformidlingen i hænde senest den 15. i den efterfølgende måned. Arbejdsformidlingen udbetaler tilskuddet til arbejdsgiveren inden udgangen af den måned, hvor anmodningen er modtaget.

Bekendtgørelse 1999 560 Historic

§ 8. Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter måltal for, hvor mange uddannelsesaftaler den enkelte AF-region bevilger tilskud til.

Bekendtgørelse 1999 560 Historic

§ 9. Tilskud efter denne bekendtgørelse ydes inden for rammerne af EU's »de minimis»-støtteordning1) .

Bekendtgørelse 1999 560 Historic

§ 10. Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser, der er begrundet i retningslinier fastsat af det regionale arbejdsmarkedsråd, kan af virksomheden indbringes for Arbejdsmarkedsrådet inden 4 uger.

Stk. 2. Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser, der ikke er omfattet af stk. 1, kan af virksomheden indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen inden 4 uger. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 1999 560 Historic

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1999 og gælder for ansøgninger, der indgives denne dato eller senere.

Stk. 2. Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 1998 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 2. juli 1999

Inge Mærkedahl

/Lene Rønne Holdø

Bekendtgørelse 1999 560 Historic

Bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne

I medfør af § 27 c i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 1. februar 1999 som ændret ved lov nr. 276 af 12. maj 1999, fastsættes

Bekendtgørelse 1999 560 Historic

1) Kommissionens meddelelse af 23. januar 1996 om de minimis-støtteordninger, jf. Fællesskabets rammebestemmelse for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, punkt 3.2, EFTC 213 af 19. august 1993.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →