Legislator Case Law & Legislation
B19990049705 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1999 497 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger foretages følgende ændringer

1. § 97 affattes således

»§ 97. Ved demonstrationsprojekter forstås i denne bekendtgørelse aktiviteter, hvis primære formål er at fremvise, formidle og udbrede interessen for de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Demonstrationsprojekter kan være baseret på forudgående forskning eller pilotprojekter, men må ikke indeholde forskning eller teknologisk udvikling. «

2. § 99 affattes således

»§ 99. Tilskud efter § 98 kan søges af jordbrugere eller sammenslutninger af jordbrugere, der som ejere eller forpagtere driver arealer,

1) der er omfattet af tilsagn om tilskud til en eller flere af de i § 1, nr. 1-11, anførte foranstaltninger,

2) der er beliggende inden for SFL-områder, og som indgår i et projekt med henblik på at demonstrere miljøvenlige jordbrugsmetoder, eller

3) som er beliggende inden for SFL-områder, og som deltager i aktiviteter, der har til formål at udvikle demonstrationsprojekter, herunder etablering af netværk og Erfa-grupper for jordbrugere.

Stk. 2. Tilskud kan endvidere søges af private faglige sammenslutninger, hvis medlemmer driver de i stk. 1 anførte arealer.«

3. § 100, stk. 2, nr. 7, affattes således

»7) udgifter til gennemførelse af projektet, herunder indkomsttab i forbindelse med demonstration af driftsmetoder, der ikke er omfattet af de i § 1, nr. 1-11, anførte foranstaltninger, rejseudgifter, leje af lokaler, koordinationsudgifter m.v.,«

4. § 100, stk. 6, ophæves.

Ændringsbekendtgørelse 1999 497 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.

Fødevareministeriet, den 21. juni 1999

Henrik Dam Kristensen

/Søren Sørensen

Ændringsbekendtgørelse 1999 497 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →