Legislator Case Law & Legislation
B19990047505 DK

Bekendtgørelse om opgørelse af moms i forbindelse med byfornyelsesaktiviteter

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1999 475 Historic

§ 1. Refusionsberettigede udgifter efter lov om byfornyelse, som afholdes af kommunen, skal anmeldes til refusion eksklusive den faktisk afholdte moms.

Bekendtgørelse 1999 475 Historic

§ 2. For ombygning og nedrivning af ejendomme, der ejes af andre end en kommune, samt for nybyggeri, opgøres støttegrundlaget inklusive den faktisk afholdte moms.

Bekendtgørelse 1999 475 Historic

§ 3. For ombygning af kommunale beboelsesejendomme og ejendomme, som kommunen råder over med henblik på ombygning, opgøres ombygningsudgifterne inklusive moms ved låne- og støtteudmålingen, uanset at kommunen har fået refunderet momsen i gennemførelsesfasen, jf. dog §§ 4 - 5.

Stk. 2. Afhændes ejendommen i forbindelse med den endelige låneoptagelse, tilbagebetales den refunderede moms til den kommunale momsudligningsordning.

Bekendtgørelse 1999 475 Historic

§ 4. I kommunalt ejede ejendomme, hvor ombygningstabet, jf. lov om byfornyelse § 59, stk. 2, overstiger den refunderede moms, og hvor der ikke senest ved kommunalbestyrelsens godkendelse af byggeregnskabet er indgået aftale om salg af ejendommen, optager kommunen i et realkreditinstitut et særskilt realkreditlån, jf. § 62, stk. 1 og 2 i lov om byfornyelse, til finansiering af forskellen mellem ombygningstabet og den refunderede moms.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere indhente et lånetilbud på et realkreditlån på et beløb, der inklusive omkostninger svarer til den refunderede moms af hele ombygningsudgiften. Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at realkreditinstituttet i lånetilbuddet forpligter sig til at udbetale lånet, såfremt ejendommen afhændes med en overtagelsesdag, der ligger senest 5 år efter kommunalbestyrelsens godkendelse af ombygningsregnskabet.

Stk. 3. Sælges ejendommen inden for den i stk. 2 omtalte frist, skal kommunalbestyrelsen optage det lån, der er tilbudt efter stk. 2. Nettoprovenuet af lånet skal med virkning fra overtagelsesdagen indbetales til den kommunale momsudligningsordning.

Stk. 4. Ejer kommunen fortsat ejendommen efter udløbet af den i stk. 2 omtalte frist, kan kommunalbestyrelsen ikke benytte det lånetilbud, der er nævnt i samme stykke.

Stk. 5. Såfremt kommunalbestyrelsen på låneoptagelsestidspunktet med sikkerhed ved, at ejendommen vil forblive i kommunalt eje, reduceres ombygningstabet umiddelbart med den refunderede moms.

Bekendtgørelse 1999 475 Historic

§ 5. I kommunalt ejede ejendomme, hvor ombygningstabet, jf. lov om byfornyelse § 59, stk. 2, er mindre end den refunderede moms, og hvor der ikke senest ved kommunalbestyrelsens godkendelse af ombygningsregnskabet er indgået aftale om salg af ejendommen, skal kommunalbestyrelsen i et realkreditinstitut indhente et tilbud på et særskilt realkreditlån på et beløb, der inklusive omkostninger svarer til ombygningstabet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at realkreditinstituttet i lånetilbuddet forpligter sig til at udbetale lånet, såfremt ejendommen afhændes senest 5 år efter kommunalbestyrelsens godkendelse af ombygningsregnskabet.

Stk. 3. Forskellen mellem den refunderede moms og ombygningstabet skal umiddelbart indbetales til den kommunale momsudligningsordning.

Stk. 4. Sælges ejendommen senest 5 år efter kommunalbestyrelsens godkendelse af ombygningsregnskabet, skal kommunalbestyrelsen optage det lån, der er tilbudt efter stk. 1. Nettoprovenuet af lånet skal med virkning fra overtagelsesdagen indbetales til den kommunale momsudligningsordning.

Stk. 5. Ejer kommunen fortsat ejendommen efter udløbet af den i stk. 4 nævnte 5 års-periode, kan kommunalbestyrelsen ikke benytte det i stk. 1 nævnte lånetilbud.

Stk. 6. Såfremt kommunalbestyrelsen på låneoptagelsestidspunktet med sikkerhed ved, at ejendommen vil forblive i kommunalt eje, skal kommunalbestyrelsen ikke indhente lånetilbud vedrørende finansiering af ombygningstabet.

Bekendtgørelse 1999 475 Historic

§ 6. Áconto hjemtagelse af realkreditlån til finansiering af ombygningstab i ejendomme som nævnt i § 3 kan kun foretages inden for højst 80 pct. af tilsagnet om ydelsesstøtte til ombygningstab eksklusive den refunderede moms på de afholdte udgifter vedrørende hele ombygningen.

Bekendtgørelse 1999 475 Historic

§ 7. For nedrivning af kommunalt ejede ejendomme opgøres nedrivningsudgifterne eksklusive moms ved låne- og støtteudmålingen.

Bekendtgørelse 1999 475 Historic

§ 8. Kommunens investeringsramme til byfornyelse belastes således

1) Refusionsberettigede udgifter, jf. § 87 i lov om byfornyelse, belaster rammen med de faktisk afholdte udgifter eksklusive moms.

2) De støtteberettigede ombygnings- og nedrivningsarbejder belaster rammen med de faktisk afholdte udgifter inklusive moms, uanset om kommunen i gennemførelsesfasen har fået refunderet momsen via den kommunale momsudligningsordning.

Bekendtgørelse 1999 475 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 30. juni 1999.

Stk. 3. For beslutninger, hvortil der er meddelt kommunalbestyrelsen bindende tilsagnsramme før den 1. juli 1999, finansieres ombygningstab efter kommunalbestyrelsens valg med indekslån (IS35) efter de hidtil gældende regler eller med de i lov om byfornyelse § 62, stk. 1 og 2 omtalte realkreditlån.

Stk. 4. Efter den 31. december 2001 kan lån som nævnt i stk. 3 alene finansieres med lån som omtalt i § 62, stk. 1 og 2 i lov om byfornyelse. Hjemtagne tilbud på indekslån, jf. § 4, stk. 2 og § 5, stk. 1, i den i stk. 5 nævnte bekendtgørelse, konverteres i overensstemmelse hermed.

Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 930 af 15. december 1998 om opgørelse af moms i forbindelse med byfornyelsesaktiviteter ophæves med virkning fra den i stk. 1, nævnte dato.

By- og Boligministeriet, den 17. juni 1999

Lisbeth Jordan

/Lars Nielsen

Bekendtgørelse 1999 475 Historic

Bekendtgørelse om opgørelse af moms i forbindelse med byfornyelsesaktiviteter

I medfør af § 8 stk. 3, § 91, stk. 5, § 123 og § 129 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 10. november 1998 som senest ændret ved lov nr. 279 af 12. maj 1999, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →