Bekendtgørelse om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt forsøgsfiskeri m.v.

Bilag 1

Rammeordning for statsstøtte til reklame for landbrugsprodukter og visse varer, der ikke henhører under EØF-Traktatens bilag II, men ikke fiskerivarer

(87/C 302/06)

1. Indledende bemærkninger

1.1. Ved reklamekampagne forstås i dette dokument enhver aktion, der ved brug af massemedier (såsom presse, radio, TV og plakater) som instrument er bestemt til at tilskynde forbrugeren til køb af det pågældende produkt. Det drejer sig altså ikke om kampagner i videre forstand såsom oplysninger om videnskabelig viden, organisering af messer og udstillinger, deltagelse i sådanne og lignende public relations, herunder stikprøver og markedsundersøgelser.

1.2. I så godt som alle medlemsstater medvirker det offentlige i reklamekampagner for landbrugsprodukter enten ved direkte tilskud over offentlige budgetter eller ved hjælp af statslige indtægter, navnlig fra skattelignende afgifter eller obligatoriske bidrag.

Sådan offentlig indgriben i de frie markedskræfters spil kan ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner forvride konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Kommissionen finder det nødvendigt at lægge så faste rammer som muligt herfor.

1.3. Den utilstrækkelige sammenhæng i Traktatens skelnen mellem landbrugsprodukter, der er optaget i dens bilag II, og dem, der falder udenfor, og ønsket om en konsekvent EF-politik med hensyn til statsstøtte har fået Kommissionen til også at lade denne rammeordning gælde for støtte til reklame for varer uden for bilag II, der overvejende indeholder produkter, som er anført i bilag II (bl.a. mejeriprodukter, korn, sukker og ethanol) i forarbejdet form (f.eks. yoghurt med frugt, tilberedninger af mælkepulver med kakao, blandinger af smør og vegetabilske fedtstoffer, bageri- og konditorivarer og spiritus), som i det følgende benævnes »tilknyttede produkter«.

Denne rammeordninger gælder imidlertid ikke for reklamestøtte for fiskerivarer, der vil komme ind under en specifik rammeordning.

1.4. Hvis sådan støtte ikke ganske enkelt skal være driftsstøtte til erhvervsdrivende, der direkte eller indirekte drager fordel af subventionerede reklamekampagner, men skal kunne betragtes som forenelige med det fælles marked i henhold til EØF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), må det kræves, at en given reklamekampagne

ikke ændrer handelsvilkårene i et omfang, der strider mod den fælles interesse (jf. nedenstående punkt 2), og

fremmer udviklingen af visse erhvervsgrene eller visse regioner ved at fremme afsætningen af deres specifikke produktioner (jf. nedenstående punkt 3).

Der er anledning til at gå frem i denne orden ved undersøgelse af foreneligheden i hvert tilfælde af reklamestøtte; i tilfælde af udelukkelse fra forenelighed ifølge et af nedenstående negative kriterier bliver spørgsmålet om, hvorvidt støtten er berettiget ifølge et af de i punkt 3 omhandlede kriterier derfor meningsløst og formålsløst.

2. Negative kriterier

Støtte som omhandlet i artikel 92, stk. 1, er pr. definition en støtte, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene, men ifølge samme artikels stk. 3, litra c), kan den ikke i sig selv forkastes, medmindre den gør det på en måde, der strider mod den fælles interesse, hvis krav er præciseret i denne rammeordning under hensyntagen til målene i Traktatens artikel 39.

Men den fælles interesse står skarpt over for den slags støtte i følgende tilfælde

2.1. Støtte til kampagner, der strider mod EØF-Traktatens artikel 30

Statsstøtte til reklame, der i kraft af indhold er en overtrædelse af artikel 30 kan ikke betragtes som forenelig med det fælles marked efter artikel 92, stk. 3.

2.1.1. For at være sikker på, at der ikke foreligger nogen fare for en sådan overtrædelse, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til, hver gang de giver meddelelse om forslag til reklamestøtte at give forsikringer med hensyn til overholdelse af de retningslinjer, som Kommissionen sideløbende har afstukket på dette område (jf. punkt III.1 i bilaget1)

2.1.2. Skønt de af Domstolen formulerede kriterier i forbindelse med artikel 30 kun gælder for reklamekampagner igangsat på den intervenerende medlemsstats territorium, så må de samme kriterier rent logisk gælde i forbindelse med artikel 92 for subventionerede reklamefremstød på en anden medlemsstats område af økonomiske grunde, således, at der sikres ens konkurrencevilkår i Fællesskabet.

2.1.3. Hvis et tilsvarende reklamefremstød derimod gælder forbrugerne i tredjelande, er problematikken mere indviklet. Kommissionen må i denne henseende forbeholde sig sin stilling til et senere tidspunkt, idet omfanget og indholdet af de reklamefremstød, som tredjelande foranstalter for deres landbrugsprodukter i Fællesskabet, må tages i betragtning.

2.2. Støtte til reklame for bestemte virksomheder

Der kan ikke være nogen fælles interesse, som berettiger til støtte af reklame, der direkte tager sigte på produkterne fra en eller flere bestemt virksomheder; det drejer sig om ren og skær driftsstøtte, der er uforenelig med det fælles marked.

3. Positive kriterier

Selv om der ikke foreligger noget, der strider mod den fælles interesse, er dette ikke nok til, at Kommissionen betragter en støtte til reklame som forenelig med det fælles marked. Det er tillige nødvendigt, at en sådan støtte letter udviklingen af visse erhvervsgrene eller regioner ved at fremme afsætningen af deres produkter.

Kommissionen finder i overensstemmelse med sine generelle retningslinjer2), at denne positive betingelse er opfyldt, når den reklame, der ydes støtte til, vedrører et af følgende tilfælde

3.1. Landbrugsprodukter, der er overskud af

Reklame kan bidrage til udvikling af visse erhvervsgrene eller regioner ved at fremme afsætningen af de pågældende produktioner. Denne betingelse er principielt opfyldt, hvis den pågældende produktion kommer fra en af de sektorer, der er præget af strukturbestemte overskud på EF-plan.

Støtte til reklame for afsætning af overskudsproduktioner medvirker til gennemførelsen af to af formålene i artikel 39 (sikring af landbrugsindkomsterne og stabilisering af markederne). Sådan støtte er endvidere af EF-interesse rent finansielt ved at give en besparelse af EUGFL-midler.

3.2. Nye produkter eller erstatning med produkter, der ikke er overskud af

For at få reduceret produktionen af produkter, af hvilke der er overskud, bør man fremme produktionen af landbrugsprodukter, der er nye på fællesskabsplan, eller som erstatter overskudsproduktioner, forudsat at der altid er interne afsætningsmuligheder for disse i Fællesskabet (f.eks. olie- og proteinafgrøder). Dog udelukkes støtteforanstaltninger for imitationsprodukter eller landbrugsproduktsubstitutter3).

Reklame kan hjælpe til at fremme nye produkter, der kommer fra en alternativ produktion, som er ønskværdig, idet en spredning af produktionen kan bidrage til at gøre Fællesskabets landbrugspotentiel mere værdifuldt, samtidig med at det undgås, at der skabes overskud, eller at disse vokser.

3.3. Udvikling af visse regioner

3.1.1. Støtte til reklame kan vise sig berettiget, når det gælder afsætning af produkter - selv sådanne, der ikke er overskud af - fra visse regioner i Fællesskabet, men som er produkter, der endnu ikke er tilstrækkeligt kendt i de øvrige regioner.

3.3.2. Ud fra samme betragtning kan der også ydes støtte til reklame for produkter fra særligt ugunstigt stillede områder, jf. artikel 92, stk. 3, litra c), og eventuelt litra a).

Som sådanne betragtes regioner, der på det EF-politiske plan med hensyn til landbrugsstrukturer nyder præferencebehandling.

3.4. Udvikling af små og mellemstore virksomheder

Støtte til reklame kan have en ganske særlig berettigelse i sektorer, hvor fremstillingen af de landbrugsprodukter eller tilknyttede produkter, som dette dokument omfatter, i vidt omfang finder sted på små og mellemstore virksomheder eller bedrifter, som ikke selv er udrustet til at gøre den krævede indsats for at reklamere for deres produktion, og for hvilke reklameudgifterne ville overstige den forventede fordel.

En sådan berettigelse er endnu stærkere i de tilfælde, hvor de små og mellemstore virksomheder er udsat for en skarp konkurrence fra konkurrerende produkter - navnlig substitutionsprodukter - der markedsføres i Fællesskabet af meget magtfulde virksomheder eller af tredjelande, der anvender betydelige midler til reklame for og fremme af deres produkter.

3.5. Reklame for sunde produkter af høj kvalitet

3.5.1. Det er Kommissionens opfattelse, at forbrugerne på mellemlang og lang sigt er rede til at betale for en ensartet og konstant kvalitet, hvorfor reklame er et ganske særligt effektivt middel med henblik på at udvikle de landbrugsaktiviteter, dette kræver.

Flere medlemsstater har fastsat en særlig kvalitetskontrol for landbrugsprodukter; når produkterne svarer til de fastsatte kvalitetsnormer, som stiller større krav eller er mere specifikke end EF-retsforskrifterne eller den nationale lovgivning, kan de bringes i handelen forsynet med en særlig garantietiket, der følges af en tilsvarende reklame, hvortil der ydes støtte.

I det omfang dette virkelig tager sigte på et højt kvalitetsniveau og ikke bare bruges som påskud for »chauvinistiske« tendenser, jf. punkt 2.1, må Kommissionen se velvilligt på det. Den vil dog ikke kunne være indforstået med støtte til reklame for en garantietiket, hvis hovedformål er at understrege produktets nationale eller regionale oprindelse.

Det samme gælder i endnu højere grad for produkter, for hvilke der ydes passende garantier for, at de ikke indeholder stoffer, hvis forekomst er forbudt ud over en bestemt dosis, som er fastsat i den nationale lovgivning eller i EF-retsforskrifterne.

3.5.2. Desuden har Kommissionen allerede understreget den interesse, Fællesskabet har i at imødekomme forbrugernes interesser, idet forbrugerne i stadig højere grad lægger vægt på levnedsmidlers »naturlige« karakter og deres næringsværdi; Fællesskabet har således forbudt skadelige stoffer og tilskyndet til, at der anvendes sunde sorter samt gives forbrugerne nødvendige oplysninger og garantier med henblik på at genoprette et tillidsforhold, der vil få positive virkninger på forbruget4).

Kommissionen vil herefter stille sig velvilligt også til støtte til reklame for landbrugsprodukter fra såkaldt økologisk produktion på betingelse af, at der kan gives forbrugerne tilstrækkelige garantier.

4. Loft over statsstøtte til reklame for landbrugsprodukter og tilknyttede produkter

Selv i tilfælde hvor statsstøtte til reklame for landbrugsprodukter ikke ændrer handelsvilkårene i et omfang, der strider mod den fælles interesse (jf. punkt 2), og selv om den kan fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller visse regioner (jf. punkt 3), vil statsstøtte altid kunne ændre de normale handelsmønstre mellem medlemsstaterne for et givent landbrugsprodukt.

Set ud fra den fælles interesse er der således grund til at søge yderligere garantier med henblik på at undgå, at handelsvilkårene ændres til fordel for medlemsstater, der bruger betydelige summer på reklame for deres karakteristiske produkter, og til skade for medlemsstater, som - især af budgethensyn - må begrænse sådan reklameindsats for deres typiske produktioner.

4.1. Det forekommer rigtigt, at Fællesskabet i sin stillingtagen til statsstøtte i sine betragtninger medtager den finansielle indsats, som erhvervskredsene selv yder for de pågældende aktioner. Det bør derfor bestemmes, at direkte støtte (der kommer fra et almindeligt offentligt budget) principielt ikke må overstige det beløb, som erhvervet selv anvender til en given reklamekampagne; erhvervet skal altså afholde mindst 50% af omkostningerne, hvad enten det er i form af frivillige bidrag eller i form af opkrævning af skattelignende afgifter eller tvungne bidrag5).

4.2. De tilfælde, hvor der findes tilsvarende EF-aktionsprogrammer (mejeriprodukter, olivenolie osv.), bør lades ude af betragtning i denne sammenhæng med hensyn til anvendelsen af de midler fra erhvervet, der anvendes i forbindelse med nævnte EF-aktioner.

4.3. Kommissionen kan dog for at tage hensyn til vægten af de forskellige positive kriterier, der omhandles i punkt 3.1-3.5, fastsætte, at førnævnte loft over direkte støtte (50% af omkostningerne) hæves, navnlig når det drejer sig om produkter fra små og mellemstore virksomheder eller bedrifter eller fra visse regioner (punkt 3.3.1 og 3.4).

5. Procedure for meddelelse om støtte til reklame for landbrugsprodukter og tilknyttede produkter

5.1. For at Kommissionen kan føre tilsyn med, at kriterierne i denne rammeordning overholdes, bør der fastlægges nærmere bestemmelser for, hvorledes der gives meddelelse om den pågældende støtte efter EØF-Traktatens artikel 93, stk. 3.

5.1.1. Kommissionen skal underrettes om enhver støtteordning, som en medlemsstat agter at indføre, og om enhver ændring i en allerede eksisterende ordning, idet der anvendes et skema som vist.

Kommissionen godkender ikke længere forslag til nye støtteordninger, der meddeles den efter Traktatens artikel 93, stk. 3, og som ikke opfylder kriterierne i denne rammeordning.

5.1.2. Med hensyn til eksisterende støtteordninger på det pågældende område anmodes medlemsstaterne om inden den 1. oktober 1987 over for Kommissionen at bekræfte, at de fra den 1. januar 1988 vil overholde rammeordningens bestemmelser, ved i fornødent omfang at tilpasse deres eksisterende støtteordninger til rammeordningen. Sker dette ikke, forbeholder Kommissionen sig ret til at indlede proceduren i EØF-Traktatens artikel 93, stk. 2.

5.1.3. Endvidere forelægger hver medlemsstat, første gang pr. 1. marts 1989 og derefter ved udgangen af hver periode på to år, Kommissionen en oversigt over støtteforanstaltninger i den foregående periode; oversigten skal indeholde følgende

en skelnen mellem støtte til reklame i tredjelande, i andre medlemsstater og på medlemsstatens eget territorium;

midlerne til gennemførelsen (samlede omkostninger);

de pågældende erhvervskredses medfinansiering, opdelt efter frivillige bidrag og obligatoriske bidrag;

reklamens generelle sigte (de vigtigste berørte sektorer);

medlemsstatens garantier med hensyn til de planlagte foranstaltningers konkrete indhold: dispositioner, der er truffet for at hindre reklame, som

er negativ og strider mod EØF-Traktatens artikel 30 (punkt 2.1),

er tilrettelagt for bestemte mærker eller virksomheder (punkt 2.2).

5.2 Kommissionen forbeholder sig ret til når som helst at kontrollere, om en bestemt reklameforanstaltning, hvortil der ydes støtte, opfylder denne ordnings kriterier. Med henblik herpå anmoder den i givet fald om alle oplysninger vedrørende en eller flere bestemte foranstaltninger.

1) EFT nr. C 272 af 28.10.1986, s. 3

2) En fremtid for EF's landbrug. Retningslinjer udarbejdet af Kommissionen på baggrund af konsultationerne i forbindelse med grønbogen. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 18. december 1985, s. 13.

3) For sektoren for mejeriprodukter jf. definitionen i punkt III, 1 c) om regler for investeringsstøtte inden for fremstilling og markedsføring af visse mejeriprodukter og substitutionsprodukter.

4) Jf. fodnote vedrørende indledningen til punkt 3.

5) Anvendelsen af provenuet af sådanne bidrag, der ikke er frivillige, er selvfølgelig stadig (ligesom den direkte statsstøtte) og0så at betragte som støtte i den i traktatens artikel 92-94 omhandlede betydning.

Bilag A til bekendtgørelsens bilag 1

Meddelelse efter EØF-Traktatens artikel 93, stk. 31), om planlagt støtte til en reklamekampagne for landbrugsprodukter eller tilsvarende produkter, der ikke henhører under Traktatens bilag II

(Der anvendes et særskilt skema for hver enkelt kampagne2)

I. Planlagt reklamekampagne

1. Medlemsstat

2. Produkt

3. Beskrivelse af den planlagte kampagne(2) og oplysning om dens varighed, idet der i givet fald henvises til en tidligere tilsvarende kampagne

4. Geografisk aktionsområde (hvilket eller hvilke områder), medlemsstatens eget område eller hvilke andre medlemsstater, hvilket eller hvilke tredjelande?

5. Støttemodtager

6. Reklameorgan (hvis det ikke er støttemodtageren selv, som gennemfører kampagnen)

II. Medfinansiering fra de pågældende erhvervskredse

(i national valuta)

1. Samlede omkostninger ved den nu planlagte kampagne

2. Finansiering ved direkte støtte fra medlemsstaten

3. Omkostninger, som skal afholdes af de pågældende

ved opkrævning af skattelignende afgifter eller obligatoriske bidrag

frivillige bidrag

4. Hvis medfinansieringen fra erhvervet (punkt 3) udgør mindre end 50% af kampagneomkostningerne, begrundes dette efter punkt 4 i rammeordningen

III. Medlemsstatens garantier vedrørende den planlagte foranstaltnings konkrete indhold: dispositioner, der er truffet for at hindre reklame, der

1. er negativ og strider mod EØF-Traktatens artikel 30 (punkt 2.1 i rammeordningen)

2. er tilrettelagt for bestemte virksomheder (punkt 2.2 i rammeordningen)

IV. Detaljeret positiv begrundelse for støtten efter et eller flere af de under punkt 3 i rammeordningen anførte kriterier

V. Supplerende bemærkninger (valgfrit)

1) Efter punkt 5.1.1 i rammeordningen betragter Kommissionen kun meddelelser i overensstemmelse med dette skema som gyldige efter EØF-Traktatens artikel 93, stk. 3.

2) Det er underforstået, at det kan dreje sig enten om en specifik eller en ad hoc aktion for en sektor eller om en aktion, der er sammensat af flere foranstaltninger og/eller vedrører flere produktsektorer, men danner en helhed med hensyn til målet og den fulgte strategi. Når medlemsstaten giver meddelelse om en sådan samling foranstaltninger, skal komplementariteten mellem dem fremgå af beskrivelsen. I alle tilfælde skal meddelelsen ifølge dette skema uden nødvendigvis at angive det præcise indhold af hvert reklamebudskab, der rettes til forbrugerne, på passende måde bestemt efter den pågældende sag vise, at rammebestemmelserne overholdes.

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Strukturdirektoratet træffer afgørelse om

1) tilsagn om tilskud i henhold til produktudviklingslovens kapitel 2, jf. dog produktudviklingslovens § 7, stk. 2,

2) tilsagn om tilskud i henhold til produktudviklingslovens kapitel 2 a,

3) tilsagn om tilskud til egentlig markedsføring i henhold til denne bekendtgørelses kapitel 4, for så vidt angår produkter, der er omfattet af produktudviklingslovens kapitel 2 og 2 a, jf. dog produktudviklingslovens § 7, stk. 2,

4) tilsagn om tilskud i henhold til strukturlovens § 4 for så vidt angår fremme af fiskeri og fiskeopdræt på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag, og

5) bortfald af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling af udbetalt tilskud, jf. produktudviklingslovens §§ 16 og 20.

Stk. 2. Strukturdirektoratet udøver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris beføjelser efter produktudviklingslovens § 15, stk. 2, om fravigelse af tidsfrist og § 19, stk. 1, om eftersyn m.m.

Stk. 3. Strukturdirektoratets afgørelser efter stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bilag 2

Meddelelse fra Kommissionen vedrørende statslig medvirken ved salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter og fiskerivarer

(86/C 272/03)

Generaldirektoratet for landbrug tilsendte den 18. februar 1985 EF-medlems-staternes faste repræsentationer en skrivelse vedrørende medlemsstaternes medvirken ved salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter med særlig henvisning til, at Domstolen i sag 222/82 (Apple and Pear Development Council) havde afgjort, at sådan reklamevirksomhed i visse tilfælde ville være i strid med artikel 30. Medlemsstaternes regeringer blev opfordret til at give oplysninger om dens medvirken i sådanne reklamefremstød, og disse oplysninger blev givet. Ni ud af ti medlemsstater, som Kommissionen henvendte sig til, tilkendegav, at de offentlige myndigheder var involveret i reklamefremstød for landbrugsprodukter på deres hjemmemarked, og de hævdede alle, at de kampagner, de medvirkede til, ikke overskred de grænser, som Domstolen satte i sag 222/82.

Efter at have modtaget medlemsstaternes svar har Kommissionen gennemgået et repræsentativt udvalg af reklamematerialet. Den har bemærket, at der lægges stor vægt på det pågældende produkts nationale oprindelse, især ved brug af medlemsstatens navn, flag eller andet nationalt symbol.

Kommissionen har også bemærket, at i nogle lande reklameres der for fiskerivarer i lighed med landbrugsprodukter.

Selv om Kommissionen erkender, at medlemsstaternes medvirken ved salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter og fiskerivarer kan være fordelagtige med hensyn til Fællesskabets politik i de pågældende sektorer, frygter den, at nogle af de kampagner, der i øjeblikket føres på medlemsstaternes områder, kan gå ud over, hvad Domstolens retspraksis tillader.

Kommissionen har derfor fundet det rigtigt at udstikke retningslinjer for medlemsstaterne på dette felt - jf. bilag. Det er Kommissionens opfattelse, at hvis disse retningslinjer følges med hensyn til reklamefremstød for landbrugsprodukter og fiskerivarer, vil overtrædelse af EØF-traktatens artikel 30 ikke komme på tale.

Kommissionen må forbeholde sig ret til at udstikke andre retningslinjer i fremtiden, hvis omstændighederne kræver det, og til at indlede proceduren i artikel 169 i tilfælde af reklamefremstød, som er i strid med artikel 30.

Denne meddelelse berører ikke Kommissionens stilling med hensyn til andre aspekter af EF-retsforskrifterne på området, navnlig EØF-traktatens bestemmelser vedrørende statsstøtte.

Bilag A til bekendtgørelsens bilag 2

Retningslinjer for medlemsstaternes medvirken ved salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter og fiskerivarer aspekter i forbindelse med artikel 30

1. Indledning

Det fremgår klart af Domstolens retspraksis, især i sag 249/81 (»buy Irish«) og 222/82 (Apple and Pear Development Council), at medlemsstaternes direkte eller indirekte medvirken ved salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter på deres hjemmemarked kan indebære overtrædelse af EØF-traktatens artikel 30, hvis visse kriterier ikke er opfyldt. Kommissionen er opmærksom på, at der for tiden løber mange sådanne kampagner i Fællesskabet, og den finder det rigtigt at udstede nedenstående retningslinjer til medlemsstaterne.

Ved fortolkningen af disse retningslinjer skal hensigten eller den indirekte hensigt med reklamemateriale bedømmes ud fra det »budskab«, materialet formidler i tekst eller billeder.

2. Retningslinjer

2.1. Salgsfremmende foranstaltninger, som der helt klart ikke kan rettes indvendinger imod i medfør af artikel 30.

2.1.1. Eksportfremmende kampagner, som direkte eller indirekte tilrettelægges af en medlemsstat på en anden medlemsstats marked.

2.1.2. Salgsfremmende kampagner, som tilrettelægges på en medlemsstats hjemmemarked, og som reklamerer for produktet ganske generelt uden nogen henvisning til dets nationale oprindelse.

2.1.3. Kampagner på hjemmemarkedet, der reklamerer for særlige produktkvaliteter eller sorter, selv om de er typiske for den nationale produktion (der er her tale om kampagner, hvor der ikke er nogen speciel henvisning til produktets nationale oprindelse på anden måde, end hvad der fremgår af henvisninger til de pågældende kvaliteter eller sorter eller til den normale beskrivelse af produktet).

2.2. Salgsfremmende foranstaltninger, som er en klar overtrædelse af artikel 30.

2.2.1. Salgsfremmende kampagner, hvor forbrugerne tilrådes at købe indenlandske produkter, simpelthen fordi de er af national oprindelse.

2.2.2. Salgsfremmende kampagner, der går ud på at få forbrugerne til at lade være med at købe produkter fra andre medlemsstater, eller som forklejner sådanne produkter i forbrugernes øjne (negativ reklame).

Direkte udtalelser om en medlemsstats produkt bør ikke være således udformet, at det er underforstået, at en anden medlemsstats produkter nødvendigvis er ringere.

2.3. Salgsfremmende kampagner på en medlemsstats hjemmemarked, som der på grund af henvisninger til produkternes nationale oprindelse kan rettes indvendinger imod ifølge artikel 30, medmindre visse betingelser iagttages.

2.3.1. Salgsfremmende kampagner, som fremhæver sort eller kvalitet af produkter produceret i en medlemsstat, er i praksis ikke begrænset til nationale eller regionale specialiteter, og i mange tilfælde fremhæves de særlige kvaliteter ved produkter produceret i en medlemsstat og deres nationale oprindelse, skønt de samme produkter og kvaliteter produceres andetsteds.

Hvis der lægges urimelig vægt på, at det produkt, kampagnen drejer sig om, er af national oprindelse, kan der være tale om overtrædelse af artikel 30. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til at drage ganske særlig omsorg for, at nedenstående retningslinjer følges omhyggeligt.

Det må gerne fremgå ved tekst eller symbol, hvilket land der er producentlandet, forudsat at der er et rimeligt forhold mellem omtalen af henholdsvis produktkvalitet og -sort og produktets nationale oprindelse. Henvisninger til national oprindelse bør komme i anden række i forhold til det budskab, kampagnen giver forbrugerne, og ikke være hovedårsagen til, at man tilråder forbrugerne at købe produktet.

2.3.2. De produktkvaliteter, som det er tilladt at nævne, omfatter smag, aroma, friskhed, modenhed, prisværdi, næringsværdi, sorter på markedet og brugbarhed (opskrifter osv.). Udtryk som »bedst«, »mest velsmagende« og »fineste« eller »det helt rigtige« eller kampagner, som takket være omtale af produktets oprindelse medfører, at det sælger bedre end andre medlemsstaters produkter, bør undgås. Der bør kun henvises til kvalitetskontrol, hvis der virkelig er tale om en objektiv kontrolordning.

2.3.3. Nogle salgsfremmende foranstaltninger, der omtaler landbrugsprodukters nationale oprindelse, kan - selv om de opfylder ovennævnte kriterier - alligevel udgøre en overtrædelse af EØF-traktatens artikel 30, hvis de går ud på, at en medlemsstat tilsigter at lade et indenlandsk produkt træde i stedet for et produkt indført fra andre medlemsstater (jf. sag 249/81 Kommissionen/Irland (1982), sml. nr. 23)1) . En sådan hensigt kan f.eks. udledes af hovedindholdet i en bestemt salgsfremmende kampagne.

1) RGC, s. 4005 ff., særlig s. 4022, bevæggrund 23.

Kapitel 2

Produkt- og markedsudvikling i det primære jordbrug

Kapitel 2

Produkt- og markedsudvikling i det primære jordbrug

§ 2. De i produktudviklingslovens § 6 og 7 f nævnte rådgivende udvalg og det i samme lovs § 12 nedsatte Bevillingsnævn for Jordbrugs- og Fiskeriprodukter nedsættes for perioder af 4 år.

Stk. 2. Det i produktudviklingslovens § 6 nævnte rådgivende udvalg træffer afgørelse om tildeling af tilskud til de i produktudviklingslovens § 7, stk. 2, nævnte projekter.

Stk. 3. Bevillingsnævnet for Jordbrugs- og Fiskeriprodukter træffer afgørelse om tildeling af tilskud til de i produktudviklingslovens § 8 nævnte projekter, jf. lovens § 12, stk. 1.

Bilag 3

RETNINGSLINJER FOR GENNEMGANGEN AF STATSSTØTTE TIL FISKERI- OG AKVAKULTURSEKTOREN (97/C 100/05) (EØS-relevant tekst)

INDLEDNING

Bevarelsen af et system med fri konkurrence uden konkurrenceforvridninger er et af grundprincipperne i Det Europæiske Fællesskab. Fællesskabets politik for statsstøtte tager sigte på at sikre fri konkurrence, effektiv fordeling af ressourcerne og bevarelse af fællesmarkedets enhed. Siden fællesmarkedet blev oprettet, har Kommissionen derfor altid udvist særlig påpasselighed på dette område.

Formålet med den fælles fiskeripolitik er at skabe de nødvendige betingelser for fiskerisektorens levedygtighed og udvikling. Markedsordningen stabiliserer priserne og harmoniserer fællesmarkedet. Reglerne for udøvelse af fiskeri giver sikkerhed for en bedre udnyttelse af de disponible ressourcer med henblik på at bevare dem på et optimalt niveau samtidig med, at fiskerne garanteres en relativ stabilitet i adgangen til disse ressourcer; disse foranstaltninger suppleres med internationale aftaler, der giver mulighed for at opretholde eller endog udvide adgangen til ressourcer uden for Fællesskabets farvande. Endvidere er formålet med integreringen af fiskeristrukturforanstaltningerne i strukturfondene at sikre den strukturelle tilpasning, der er nødvendig for at nå den fælles fiskeripolitiks målsætning, ved at gøre støtte til sektoren betinget af, at målsætningen, som er ligevægt mellem ressourcer og udnyttelse, følges.

Derfor har statsstøtte kun en berettigelse, hvis der ved støttens ydelse tages hensyn til målsætningen for den nævnte politik.

Det er i forhold til denne situation, at Kommissionen vil forvalte de undtagelser fra princippet om statsstøttes uforenelighed med fællesmarkedet (EF-traktatens artikel 92, stk. 1), der er omhandlet i EF-traktatens artikel 92 stk. 2 og 3, og i gennemførelsesbestemmelser hertil.

Nærværende retningslinjer gælder for hele fiskerisektoren og omfatter udnyttelse af levende vandressourcer og akvakultur samt de midler, der anvendes ved produktion, forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter, med undtagelse af aktiviteter af rekreativ eller sportsmæssig, ikke-kommerciel art.

I forbindelse med beslutningerne om tilladelse til statsstøtte kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at sende rapporter om anvendelsen af hver enkelt foranstaltning. Kommissionen gør opmærksom på, at disse rapporter er en betingelse for at få tilladelse til at yde støtte. På grundlag af rapporterne kan det kontrolleres, om støtten er blevet ydet i overensstemmelse med Kommissionens tilladelse og EF-reglerne, og at den ikke er blevet anvendt på uberettiget måde.

For at sikre, at fællesmarkedet fungerer efter hensigten, ser Kommissionen sig i medfør af EF-traktatens artikel 93, stk. 1, foranlediget til at foreslå medlemsstaterne, at de for de eksisterende støtteordninger på området anvender de kriterier, der er fastlagt i nærværende retningslinier.

Nærværende retningslinjer erstatter dem, der blev udarbejdet i 1994 som følge af fastlæggelsen af den fælles fiskeripolitik bl.a. ved vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1624/951) og Rådets forordning (EF) nr. 2719/952) om ændring af forordning (EF) nr. 3699/93 om kriterier og betingelser for EF-strukturinterventioner inden for fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter.

1. GENERELLE PRINCIPPER

1.1 Disse retningslinjer vedrører alle foranstaltninger, som for en eller flere virksomheder indebærer en finansiel fordel af enhver art, der direkte eller indirekte finansieres via budgetmidler, som står til rådighed for offentlige myndigheder (nationale, regionale eller lokale myndigheder). Støtten kan bl.a. være kapitaloverførsler, lån til nedsat rente eller rentegodtgørelser, visse former for offentlige kapitalindskud i virksomheder, støtte, der finansieres ved hjælp af formålsbestemte afgiftsprovenuer, samt støtte, der ydes i form af statsgaranti for banklån eller i form af skatte- og afgiftsnedsættelser eller -fritagelse, herunder fremskyndede afskrivninger og nedsættelser af socialsikringsbidrag.

Alle disse foranstaltninger er omfattet af begrebet statsstøtte som defineret i traktatens artikel 92, stk. 1.

1.2 Statsstøtte kan kun påtænkes, for så vidt støtten ydes under hensyntagen til den fælles fiskeripolitik.

Støtten må ikke have bevarende karakter; den skal tværtimod virke befordrende for en rationalisering og en effektivisering af produktionen og afsætningen af fiskerivarer, der skal lette og fremskynde processen for sektorens tilpasning til den nye situation, den står overfor.

Støtten skal mere konkret stimulere til gennemførelse af udviklings- og tilpasningsforanstaltninger, som de normale markedsvilkår ikke alene kan bringe i stand som følge af sektorens stive struktur og virksomhedernes begrænsede finansieringsevne. Den skal føre til varige forbedringer, således at fiskerisektoren kan fortsætte med at udvikle sig alene på basis af sin indtjening på markedet. Støtten må derfor tidsbegrænses, så den kun ydes i den tid, der er nødvendig til at gennemføre de ønskede forbedringer og tilpasninger.

Der gælder derfor følgende principper

- De nationale støtteordninger må ikke være til hinder for anvendelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Det skal således bl.a. anføres, at eksportstøtte og støtte i samhandelen med fiskerivarer inden for Fællesskabet under alle omstændigheder er uforenelig med fællesmarkedet.

De dele af den fælles fiskeripolitik, der ikke kan betragtes som fastlagt i udtømmende forskrifter, f.eks. på det strukturpolitiske område, kan stadig berettige til statsstøtte, forudsat at støtten udformes under hensyntagen til målsætningen for de fælles forskrifter, så der ikke opstår risiko for, at disses fulde virkning trues eller svækkes; sådanne foranstaltninger skal derfor indgå i de programmeringsordninger, der omhandles i fællesskabsforskrifterne.

Statsstøtte, der ydes uden krav om en forpligtelse fra modtagernes side, og som har til formål at forbedre deres driftsøkonomi (jf. dog punkt 2.10.2), og som andrager beløb, der er afpasset efter de producerede eller afsatte mængder, varernes pris, produktionsanlægget eller produktionsmidlerne, og som endelig kun bevirker en nedsættelse af modtagernes produktionsomkostninger eller en forbedring af deres indkomst, er, hvis den antager form af støtte til driften, uforenelig med fællesmarkedet. Kommissionen vil i hvert enkelt tilfælde undersøge disse former for støtte, når de er direkte forbundet med en omstruktureringsplan, der skønnes at være forenelig med fællesmarkedet.

1.3. Ved gennemgangen af støtten anvendes der værdier, der udtrykkes i bruttosubventionsækvivalenter. Der tages dog hensyn til alle elementer, der giver mulighed for at evaluere modtagerens reelle (netto)fordel.

Ved vurderingen af enhver statsstøtteordning tages der hensyn til den kumulative effekt for modtageren af alle interventioner, der har karakter af støtte, ydet af offentlige myndigheder i henhold til fællesskabsbestemmelserne eller nationale, regionale og lokale bestemmelser, herunder bestemmelser til fremme af regionaludvikling.

Hvis EF's disponible finansielle midler ikke er tilstrækkelige til medfinansiering af støtteberettigede interventioner, kan den samlede statsstøtte eventuelt lægges sammen med EF-tilskuddet, når blot den samlede støttesats, der er fastsat i EF-reglerne, ikke overskrides.

1.4. Statsstøtte, der finansieres ved hjælp af skattelignende afgifter, der pålægges andre varer end den pågældende medlemsstats varer, skal betragtes som uforenelig med fællesmarkedet. I betragtning af de særlige aspekter ved visse aktiviteter inden for fiskeri- og akvakultursektoren vil de støtteordninger, der finansieres ved hjælp af særlige afgifter, f.eks. skattelignende afgifter, imidlertid blive undersøgt i hvert enkelt tilfælde i lyset af de kriterier, der er opstillet af Domstolen, og under hensyntagen til Fællesskabets internationale forpligtelser.

1.5. Ved brev af 21. december 19783) meddelte Kommissionen medlemsstaterne de samordningsprincipper, som den vil anvende på gældende eller kommende støtteordninger i Fællesskabets regioner. Disse principper, som der er redegjort for i den pågældende meddelelse, finder ikke anvendelse på produkter i EF-traktatens bilag II, for så vidt angår anvendelsen af artikel 92, stk. 3, litra c), og derfor vil de dele af de regionale støtteordninger, der vedrører fiskerisektoren, blive gennemgået på grundlag af nærværende retningslinjer

Derimod gælder den metode, der følges ved anvendelse af artikel 92, stk. 3, litra a), for produkter i EF-traktatens bilag II. I dette tilfælde er de samordningsprincipper, der skal følges, fastlagt i Kommissionens meddelelse vedrørende metoden for anvendelse af EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c), på regionalstøtte4).

1.6. De kategorier af støtte til fiskeri- og akvakultursektoren, som ikke er omfattet af disse retningslinjer, undersøges af Kommissionen i hvert enkelt tilfælde i lyset af den fælles fiskeripolitiks mål og EF-traktatens artikel 92 og 93.

Samme procedure anvendes for støtteforanstaltninger, som medlemsstaterne påtænker at iværksætte i medfør af artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 3699/93.

1.7. Kommissionen vil fortsat supplere eller ændre disse retningslinjer, efterhånden som den vinder erfaringer under den løbende gennemgang af statsstøtteordningerne og på baggrund af den gradvise udvikling i den fælles fiskeripolitik.

2. KRITERIER FOR DE FORSKELLIGE STØTTEKATEGORIERS FORENELIGHED MED FÆLLESMARKEDET

2.1. Støtte af generel karakter

2.1.1. Støtte til uddannelse og konsulentvirksomhed

Støtte til faglig og økonomisk uddannelse af erhvervsudøvere og støtte til udbredelse af ny teknologi og teknisk eller økonomisk bistand betragtes som forenelig med fællesmarkedet, forudsat at den kun tilsigter at forbedre støttemodtagernes kundskaber for dermed at sætte dem i stand til at udøve deres erhverv mere effektivt.

2.1.2. Forskningsstøtte

Støtte til forskning kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den ydes under iagttagelse af EF-rammebestemmelserne for statstøtte til forskning og udvikling5), dog med forbehold af Kommissionens opfølgning af disse rammebestemmelser (jf. brev til medlemsstaterne SG(96) D/7941 af 11. september 1996).

2.1.3. Støtte til reklame, salgsfremmende foranstaltninger og opsøgning af nye afsætningsmuligheder

2.1.3.1. Uanset bestemmelserne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 3699/93 kan støtte til reklame i strengeste forstand, dvs. alle foranstaltninger, der ved anvendelse af et kommunikationsmiddel har til formål at opfordre forbrugerne til at købe en bestemt vare, betragtes som forenelig med fællesmarkedet, forudsat at den omfatter en eller flere af følgende foranstaltninger

a) en samlet sektor, vare eller varegruppe, således at bestemte virksomheder ikke begunstiges

b) reklameforanstaltninger, der betragtes som forenelige med traktatens artikel 30 i henhold til Kommissionens meddelelse vedrørende statslig medvirken ved salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter, fiskerivarer og akvakulturprodukter

c) reklame for fisk i almindelighed eller reklame

for arter, der ikke hidtil har været anvendt til konsum eller kun i ringe omfang og ikke er underkastet kvantitative fangstrestriktioner, og som tillader en fangstforøgelse

af midlertidig, især sæsonbestemt karakter for arter, der er underkastet kvantitative restriktioner, og hvor udbuddet midlertidigt overstiger efterspørgslen

for nye fiskerivarer i en periode, som normalt ikke må overstige de første to år, efter at de er blevet indført på markedet

eller fiskerivarer, der er typiske for særligt ikke-begunstigede regioner som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 3, litra a).

2.1.3.2. Støtte til salgsfremmende foranstaltninger og opsøgning af nye afsætningsmuligheder for fiskerivarer kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis følgende betingelser er opfyldt

a) den vedrører foranstaltninger som omhandlet i artikel 12 i forordning (EF) nr. 3699/93

b) betingelserne for tildeling af støtten svarer til dem, der er fastsat i bilag III til ovennævnte forordning, og er mindst lige så strenge.

2.1.3.3. Støttesatsen, udtrykt i subventionsækvivalenter, må ikke overstige den samlede sats for statsstøtte og EF-støtte, som er tilladt i henhold til bilag IV til forordning (EF) nr. 3699/93.

2.1.4. Støtte i form af rådgivning af små og mellemstore virksomheder

Støtte, der ydes med henblik på at opnå en bedre udnyttelse af virksomhedernes udstyr, bl.a til rådgivning inden for den økonomiske og tekniske forvaltning samt inden for edb, er i princippet forenelig med fællesmarkedet.

2.2. Støtte til havfiskeri

2.2.1. Støtte til endelig oplægning af fiskerfartøjer

Støtte til endelig oplægning af fiskerfartøjer, der ikke er forbundet med indkøb eller bygning af et nyt fartøj, er forenelig med fællesmarkedet, hvis betingelserne i forordning (EF) nr. 3699/93 for ydelse af EF-støtte er til stede.

Når det drejer sig om fartøjer på under 25 bruttoregisterton (BRT) eller 27 bruttotons (GT), må der kun ydes statsstøtte til ophugning.

2.2.2. Støtte til midlertidig oplægning af fiskerfartøjer

Støtte til midlertidig oplægning af fiskerfartøjer kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den skal være en delvis kompensation for indkomsttab i forbindelse med en midlertidig oplægning som følge af uforudsigelige begivenheder, der ikke er tilbagevendende, og som skyldes biologiske forhold, jf. dog bestemmelserne i næste afsnit.

Kommissionen undersøger anden støtte til midlertidig oplægning af fiskerfartøjer i hvert enkelt tilfælde.

Støtte til begrænsning af fiskeriet, der ydes for at nå målene i de flerårige udviklingsprogrammer for EF-fiskerflåden, er ikke forenelig med fællesmarkedet.

2.2.3. Støtte til investering i fiskerflåden

2.2.3.1. Støtte til bygning af nye fiskerfartøjer kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder betingelserne i artikel 7 og 10 og i bilag III (punkt 1.3) i forordning (EF) nr. 3699/93, og hvis skalaerne i bilag IV til ovennævnte forordning overholdes, og den samlede statsstøtte udtrykt i subventionsækvivalenter ikke overstiger den statsstøtte, som er fastsat i bilag IV til nævnte forordning.

Der kan kun ydes støtte til bygning af fartøjer, der er bestemt til EF-flåden, hvis støtten ydes inden for rammerne af strukturbestemmelserne. Der kan ikke ydes støtte til værfterne til bygning af sådanne fiskerfartøjer.

2.2.3.2. Støtte til modernisering af fiskerfartøjer i aktivitet kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder betingelserne i artikel 7 og 10 og i bilag III (punkt 1.4) i forordning (EF) nr. 3699/93, og hvis skalaerne i bilag IV til ovennævnte forordning overholdes, og den samlede statsstøtte udtrykt i subventionsækvivalenter ikke overstiger den statsstøtte, som er fastsat i bilag IV til nævnte forordning.

2.2.3.3. Støtte til indkøb af brugte fartøjer kan kun betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis nedenstående betingelser alle er opfyldt

a) støtten omfatter fartøjer, for hvilke der er påvist, at de kan udøve fiskeriaktiviteter mindst ti år endnu, og som på købstidspunktet ikke er over ti år gamle, med mulighed for dispensation i visse tilfælde, som behandles særskilt

b) støtten skal sætte havfiskere i stand til at erhverve sig fartøjer på delebasis, for at de kan bevare deres arbejdsplads, eller give unge fiskere mulighed for at erhverve deres første fartøj eller bruges til at erstatte et fartøj, der er gået tabt f.eks. ved forlis, eller i andre lignende tilfælde, som behandles særskilt

c) støtten udtrykt i subventionsækvivalenter overstiger ikke halvdelen af den medfinansiering, der er fastsat i bilag IV, når man følger den skala, som gælder for støtte til bygning af fartøjer, og som er fastsat i nævnte bilag

d) eventuel støtte, som mindre end ti år tidligere er ydet til bygning eller modernisering af det berørte fartøj eller til tidligere køb af samme fartøj, tilbagebetales pro rata temporis. Medlemsstaten kan dog undlade at kræve tilbagebetaling, hvis erhververen selv opfylder støttebetingelserne og forpligter sig til at overtage støttemodtagerens rettigheder og forpligtelser.

2.2.4. Støtte til fællesforetagender kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder betingelserne i EF-reglerne (artikel 9 og bilag III i forordning (EF) nr. 3699/93), og hvis skalaerne i bilag IV til ovennævnte forordning overholdes, og den samlede støtte udtrykt i subventionsækvivalenter ikke overstiger den statsttøtte, som er fastsat i bilag IV til nævnte forordning.

2.2.5. Støtte til blandede selskaber kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder betingelserne i EF-reglerne (artikel 9 og bilag III i forordning (EF) nr. 3699/93), og hvis skalaerne i bilag IV til ovennævnte forordning overholdes, og den samlede støtte udtrykt i subventionsækvivalenter ikke overstiger den støtte, som er tilladt i henhold til bilag IV til nævnte forordning.

2.2.6. Støtte til teknisk bistand på havet er forenelig med fællesskabsmarkedet, så længe denne bistand kun tager sigte på umiddelbare behov, som fiskerfartøjerne ikke selv normalt er i stand til at dække med deres forhåndenværende udstyr og proviantering.

2.2.7. Støtte til fiskeres aktiviteter i havne

Støtte til drift af havne samt støtte, der ydes direkte eller indirekte til nedbringelse af de havneafgifter, som fiskere skal betale, undersøges i hvert enkelt tilfælde.

2.2.8. Støtte til øget bevarelse og bedre forvaltning af bestandene

Når en medlemsstat i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3094/86 af 7. oktober 1986 om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne (6) træffer foranstaltninger til øget bevarelse og bedre forvaltning af bestandene med det formål at begrænse fangsterne gennem tekniske foranstaltninger, der går videre end de i nævnte forskrifter fastsatte mindstekrav, kan statsstøtte til at fremme eller lette iværksættelsen af sådanne foranstaltninger betragtes som forenelig med fællesmarkedet, idet hvert enkelt tilfælde dog skal undersøges for sig. Foranstaltningerne bør ikke gå videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at nå målet for den tilstræbte bevarelse.

2.2.9. Støtte til bedre fiskerikontrol kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet på betingelse af, at hvert enkelt tilfælde undersøges, og at støtten skal bruges til at effektivisere de kontrolforanstaltninger, der er truffet i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik.

2.3. Støtte til forarbejdning og afsætning inden for fiskerisektoren

Investeringsstøtte til behandling, forarbejdning og afsætning af fiskerivarer kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis

a) den ydes på betingelser, der svarer til dem, som er fastsat i forordning (EF) nr. 3699/93, og er mindst lige så strenge

b) hvis støtten udtrykt i subventionsækvivalenter ikke overstiger den samlede sats for statsstøtte og EF-støtte, som er tilladt i henhold til nævnte forordning (jf. bilag IV til forordning (EF) nr. 3699/93).

Hvis støtten vedrører investeringer, som i henhold til ovennævnte forordning ikke er berettiget til EF-tilskud, undersøger Kommissionen i hvert enkelt tilfælde, om den er forenelig med den fælles fiskeripolitiks mål.

2.4. Støtte til havneinfrastruktur

Støtte til faciliteter i fiskerihavne, der har til formål at lette fiskerfartøjers fangstlandinger og proviantering, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis

a) den opfylder alle betingelser for at være berettiget til EF-tilskud i medfør af forordning (EF) nr. 3699/93

b) støtten udtrykt i subventionsækvivalenter ikke overstiger den samlede sats for den statsstøtte og EF-tilskud, der er tilladt i medfør af nævnte forskrifter (jf. bilag IV til forordning (EF) nr. 3699/93).

2.5. Støtte til indretning af kystnære havområder

Støtte til beskyttelse og udvikling af fiskeressourcerne i de kystnære havområder kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis

a) den ydes på betingelser, der svarer til dem, som er fastsat i forordning (EF) nr. 3699/93, og er mindst lige så strenge

b) hvis støtten udtrykt i subventionsækvivalenter ikke overstiger den samlede sats for statstøtte og EF-støtte, som er tilladt i henhold til bilag IV til nævnte forordning.

2.6. Støtte vedrørende varernes kvalitet

Støtte vedrørende varernes kvalitet kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet på følgende betingelser

a) den omfatter kvalitetskontrol, der foretages i medfør af bindende nationale bestemmelser eller EF-bestemmelser, og dækker udelukkende de udgifter, der er nødvendige til det formål, eller den omfatter foranstaltninger, der har til formål at fremme varernes kvalitet, og den begrænser sig til rådgivning af virksomhederne, fremme af kvalitetsmærker og overvågning af foranstaltninger på frivilligt grundlag

b) den ydes uden forskel til de omhandlede varer, der skal afsættes i den pågældende medlemsstat.

Støtte til reklame med anvendelse af kvalitetsmærker er underkastet bestemmelserne i punkt 2.1.3 i disse retningslinjer.

2.7. Støtte til producentsammenslutninger

Støtte, der har til formål at forbedre eller støtte driften af producentsammenslutninger eller -grupper, bortset fra producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3759/92, er uforenelig med fællesmarkedet.

Støtte til erhversorganisationer, der ikke er anerkendt i henhold til EF-reglerne, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis støtten ikke overstiger 80 % af støtten til erhvervsorganisationer, som er anerkendt af EF.

De øvrige kategorier af støtte, der ydes til producentsammenslutninger, -grupper og -organisationer, skal undersøges efter disse retningslinjer.

Støtte til foranstaltninger, der iværksættes af erhvervsdrivende, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den ydes til foranstaltninger af kollektiv interesse og begrænset varighed, og hvis den bidrager til, at den fælles fiskeripolitiks mål nås.

2.8. Ferskvandsfiskeri og akvakultur

Investeringsstøtte til erhvervsfiskeri i ferskvand (udsætning af fisk, genskabelse af fiskebestanden, indretning af vandløb og damme) kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

1) EFT nr. L 155 af 6. 7. 1995, s. 1.

2) EFT nr. L 283 af 25 11. 1995, s. 3.

3) EFT nr. C 31 af 3. 2. 1979, s. 9.

4) EFT nr. C 212 af 12. 8. 1988.

5) EFT nr. C 45 af 17. 2. 1996.

6)EFT nr. L 288 af 11. 10. 1986, s. 1.

Kapitel 3

Markeds- og produktudvikling i forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter

Kapitel 3

Markeds- og produktudvikling i forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter

§ 3. Strukturdirektoratet varetager det i produktudviklingslovens § 6 nævnte rådgivende udvalgs sekretariatsopgaver og gennemfører udvalgets afgørelser vedrørende de i produktudviklingslovens § 7, stk. 2, nævnte projekter.

Stk. 2. Strukturdirektoratet varetager sekretariatsopgaver for det i produktudviklingslovens § 7 f nævnte rådgivende udvalg.

Stk. 3. Strukturdirektoratet varetager sekretariatsopgaver for Bevillingsnævnet for Jordbrugs- og Fiskeriprodukter og gennemfører nævnets afgørelser.

Kapitel 4

Kollektiv markedsføring af jordbrugs- og fiskeriprodukter

Kapitel 4

Kollektiv markedsføring af jordbrugs- og fiskeriprodukter

§ 4. Ansøgninger om tilskud til projekter vedrørende produktudvikling inden for økologisk jordbrug forelægges Det Økologiske Fødevareråd til udtalelse, inden der træffes afgørelse om tildeling af tilskud.

Stk. 2. Ansøgninger om tilskud til projekter i henhold til strukturlovens § 4 for så vidt angår fremme af fiskeri og fiskeopdræt på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag forelægges det i produktudviklingslovens § 7f nævnte rådgivende udvalg til udtalelse, inden der træffes afgørelse om tildeling af tilskud.

Kapitel 5

Forsøgsfiskeri og produktudvikling m.v. i den primære fiskerisektor

Kapitel 5

Forsøgsfiskeri og produktudvikling m.v. i den primære fiskerisektor

§ 5. Tilskud kan ydes til de i produktudviklingslovens kapitel 2 nævnte projekter vedrørende produkt- og markedsudvikling.

Kapitel 6

Almindelige bestemmelser

Kapitel 6

Almindelige bestemmelser

§ 6. Tilskud kan ydes til de i produktudviklingslovens § 3 nævnte ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter, grupper eller sammenslutninger af ejere af jordbrugsbedrifter og virksomheder og institutioner og lignende.

§ 7. Tilskud til de i produktudviklingslovens kapitel 2 nævnte projekter ydes med 40% af meromkostningerne i forbindelse med udviklingsarbejdet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Tilskud ydes med mindre end 40% af meromkostningerne, hvor dette antages at være et tilstrækkeligt incitament til gennemførelse af produktudviklingsarbejdet.

Stk. 3. Tilskud ydes med indtil 50% af meromkostningerne,

1) hvor projektet vedrører udvikling inden for økologisk jordbrugsproduktion, i overensstemmelse med reglerne om økologisk jordbrugsproduktion og betingelserne for markedsføring af økologiske levnedsmidler, eller anden jordbrugsproduktion baseret på reduceret anvendelse af pesticider eller handelsgødning,

2) hvor værdien af ansøgerens egen arbejdsindsats, der i øvrigt ikke er støtteberettiget, jf. dog stk. 5, udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger ved projektet,

3) hvor projektet er et forprojekt, der har til formål at undersøge mulighederne for at formulere et egentligt projekt, eller

4) hvor projektet vedrører oplysning om videnskabelig viden, undersøgelser af markedsbehov og afsætningsmuligheder, udvikling af markedsføringsstrategier, planlægning af markedsføring, testmarkedsføring og deltagelse i messer og lignende, jf. stk. 4.

Stk. 4. Det i stk. 3, nr. 4, nævnte tilskud vil kunne ydes til markedsudvikling af produkter, der har modtaget tilskud til deres udvikling i medfør af produktudviklingsloven, såvel som produkter, der ikke har modtaget sådant tilskud.

Stk. 5. Strukturdirektoratet kan dispensere fra reglen om, at der ikke ydes tilskud til ansøgerens egen arbejdsindsats,

1) hvor ansøger besidder en unik viden om f.eks. biologiske, veterinærmæssige, regnskabsmæssige eller EDB-mæssige teknikker kombineret med jordbrugsfaglig viden, og

2) hvor omstændighederne indebærer, at andre ikke kan erstatte denne viden.

Stk. 6. Tilskud til de i stk. 3, nr. 1-3, nævnte projekter kan ikke overstige 12.500 ECU.

Stk. 7. Procentgrænserne i stk. 1-3 kan fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor.

§ 8. De i § 7 nævnte meromkostninger, der opgøres med fradrag af merværdiafgift, jf. lovens § 5, stk. 1, omfatter udgifter til direkte løn, konsulentbistand, materialer, særligt udstyr m.v., der kan henføres til projektet.

Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til

1) reklamekampagner, jf. dog kapitel 4,

2) anlægsinvesteringer, bortset fra bygnings- og inventarinvesteringer, der er nødvendige forudsætninger for at gennemføre projektets forsøgs- og udviklingsfaser,

3) andel i afskrivninger, generelle drifts- og serviceudgifter m.v., bortset fra den andel, der er en nødvendig forudsætning for at gennemføre projektets forsøgs- og udviklingsfaser, eller

4) dækning af tabt produktion for ansøger på arealer eller i lokaler, hvor udviklingsarbejdet gennemføres.

Stk. 3. Salgsværdien af produkter udviklet som led i projektet modregnes ved opgørelsen af omkostningerne.

Stk. 4. Såfremt udstyr eller inventarinvesteringer har en værdi efter projektets afslutning, fastsættes der senest i forbindelse med slutudbetaling af tilskuddet en scrapværdi. Denne værdi modregnes i opgørelsen af de i § 7 nævnte meromkostninger.

Stk. 5. Strukturdirektoratet kan dispensere fra kravet om opgørelse af meromkostninger med fradrag af merværdiafgift, hvis tilskudsmodtageren ikke er momsregistreret.

§ 9. Ved tildeling af tilskud til de i lovens kapitel 2 nævnte projekter vil der blive lagt vægt på arbejdsmiljøaspektet, samt på at projektet ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser for miljø eller dyrevelfærd.

§ 10. Tilskud kan ydes til projekter vedrørende produkt- og markedsudvikling inden for produktionsområder, der traditionelt henregnes under jordbrugets og fiskeriets forarbejdnings- og forædlingssektorer, samt

1) til aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet, jf. de i § 12, stk. 3, nr. 4 nævnte projekter, og

2) til aktiviteter i forbindelse med forberedelse af et projekt, der har til formål at undersøge mulighederne for at formulere et egentligt produktudviklingsprojekt.

Stk. 2. Afgrænsning af hvilke projekter til forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter, der kan opnå tilskud, foretages med udgangspunkt i bilag II til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Tilskud kan endvidere ydes til projekter til forarbejdning af jordbrugs- og fiskeriprodukter til varer, der ikke er omfattet af bilag II til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvis projektet vedrører udvikling af produkter, der

1) er biprodukter opstået ved forarbejdning af basisjordbrugs- eller basisfiskeriprodukter, og som indebærer en bedre udnyttelse af basisprodukterne, således at indtægterne for producenterne af de pågældende basisprodukter øges,

2) er nye produkter, der væsentligt øger afsætningsmulighederne for de pågældende basisprodukter, eller

3) medfører nye afsætningsmuligheder af væsentlig betydning for de pågældende basisprodukter.

§ 11. Tilskud kan ydes til de i produktudviklingslovens § 9 nævnte private erhvervsvirksomheder, grupper af private erhvervsvirksomheder m.v. og forsknings- og forsøgsinstitutioner. Der kan herunder navnlig ydes tilskud til de erhvervsrettede forskningsinstitutioner.

Stk. 2. Ved tildeling af tilskud vil der især blive lagt vægt på projekter inden for markedsorienteret videreudvikling, forbedring og nyudvikling, navnlig med hensyn til udvikling og anvendelse af ny teknologi i produktionsprocessen for at fremme produkters kvalitet og nyhedsværdi.

§ 12. Tilskud til de i produktudviklingslovens kapitel 3 nævnte projekter ydes med 40% af meromkostningerne i forbindelse med udviklingsarbejdet, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Tilskud ydes med mindre end 40% af meromkostningerne, hvor dette antages at være et tilstrækkeligt incitament til gennemførelse af produktudviklingsarbejdet.

Stk. 3. Tilskud ydes med indtil 50% af meromkostningerne,

1) hvor mere end 50% af de samlede projektomkostninger anvendes på grundforskning,

2) hvor projektet vedrører udvikling i forarbejdning af økologiske jordbrugsprodukter, i overensstemmelse med betingelserne for markedsføring af økologiske levnedsmidler,

3) hvor projektet er et forprojekt, der gennemføres af en lille eller mellemstor virksomhed, og som har til formål at undersøge mulighederne for at formulere et egentligt projekt, eller

4) hvor projektet vedrører oplysning om videnskabelig viden, undersøgelser af markedsbehov og afsætningsmuligheder, udvikling af markedsføringstrategier, planlægning af markedsføring, testmarkedsføring og deltagelse i messer og lignende.

Stk. 4. Det i stk. 3, nr. 4, nævnte tilskud vil kunne ydes til markedsudvikling af produkter, der har modtaget tilskud til deres udvikling i medfør af produktudviklingsloven, såvel som til produkter, der ikke har modtaget sådant tilskud.

Stk. 5. Tilskud til de i stk. 3, nr. 1-3 nævnte projekter kan ikke overstige 100.000 ECU.

Stk. 6. Den i stk. 1 angivne støttesats kan udgøre mere end 40%, når udviklingsarbejdet gennemføres af forsknings- eller forsøgsinstitutioner, og resultaterne af dette udviklingsarbejde offentliggøres, så snart de foreligger.

§ 13. De i § 12 nævnte meromkostninger, der opgøres med fradrag af merværdiafgift, jf. lovens § 11, stk. 1-3, omfatter udgifter til direkte løn, konsulentbistand, materialer, særligt udstyr m.v., der kan henføres til projektet.

Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til

1) reklamekampagner, jf. dog kapitel 4,

2) anlægsinvesteringer, bortset fra bygnings- og inventarinvesteringer, der er nødvendige forudsætninger for at gennemføre projektets forsøgs- og udviklingsfaser,

3) andel i afskrivninger, generelle drifts- og serviceudgifter m.v., bortset fra den andel, der er en nødvendig forudsætning for at gennemføre projektets forsøgs- og udviklingsfaser, eller

4) dækning af tabt produktion for ansøger på arealer eller i lokaler, hvor udviklingsarbejdet gennemføres.

Stk. 3. De for et projekts gennemførelse nødvendige indirekte fællesudgifter som husleje, bygningsudgifter og administration m.v. fastsættes til en fast fælles procentsats på 20% af de samlede meromkostninger, når projektet gennemføres af forsknings- og forsøgsinstitutioner.

Stk. 4. Procentsatsen i stk. 3 kan fraviges, når forsknings- og forsøgsinstitutioner i forbindelse med et konkret projekts gennemførelse kan dokumentere indirekte fællesudgifter i et højere niveau end 20%.

Stk. 5. Salgsværdien af produkter udviklet som led i projektet modregnes ved opgørelsen af omkostningerne.

Stk. 6. Såfremt udstyr eller inventarinvesteringer har en værdi efter projektets afslutning, fastsættes der senest i forbindelse med slutudbetaling af tilskuddet en scrapværdi, som modregnes i opgørelsen af de i § 12 nævnte meromkostninger.

Stk. 7. Strukturdirektoratet kan dispensere fra kravet om opgørelse af meromkostninger med fradrag af merværdiafgift, hvis tilskudsmodtager ikke er momsregistreret.

§ 14. Ved tildeling af tilskud til de i lovens kapitel 3 nævnte projekter vil der blive lagt vægt på arbejdsmiljøaspektet, samt på at projektet ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser for miljø eller dyrevelfærd.

§ 15. Tilskud kan ydes til markedsføringsaktiviteter, herunder lancering ved brug af massemedier (reklamekampagner) udført af branchesammenslutninger o.l. omfattende jordbrugs- og fiskeriprodukter.

Stk. 2. Det i stk. 1, nævnte tilskud vil kunne ydes til markedsføring af produkter, der har modtaget tilskud til deres udvikling i medfør af produktudviklingsloven såvel som produkter, der ikke har modtaget sådant tilskud.

§ 16. Tilskud til de i § 15 nævnte aktiviteter ydes med indtil 50% af meromkostningerne.

§ 17. Tilskud kan ydes til forsøgsfiskeri, akvakultur, videnskabelige undersøgelser og produktudvikling i den primære fiskerisektor med henblik på bl.a. de formål, som er nævnt i produktudviklingslovens § 7a og med henblik på fremme af fiskeri og fiskeopdræt på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag, jf. strukturlovens § 4.

Stk. 2. Endvidere kan der i henhold til produktudviklingslovens § 7 b ydes tilskud til markedsføring af produkter fra den primære fiskerisektor.

§ 18. Tilskud kan ydes til de i produktudviklingslovens § 7 c nævnte ejere eller forpagtere af danske erhvervsfiskefartøjer, virksomheder, institutioner, organisationer og lignende, hvis det sandsynliggøres, at resultatet af det pågældende projekt vil blive umiddelbart anvendeligt i den primære fiskerisektor.

§ 19. Tilskud efter produktudviklingslovens kapitel 2 a ydes med indtil 50% af meromkostningerne i forbindelse med udviklingsarbejdet, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte tilskud vil kunne ydes til markedsudvikling af produkter, der har modtaget tilskud til deres udvikling i medfør af produktudviklingsloven, såvel som produkter, som ikke har modtaget sådan tilskud.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte procentgrænse kan udgøre mere end 50 %, hvis projektet indeholder et betydeligt grundforskningselement.

Stk. 4. Procentgrænserne i stk. 1 kan fraviges, hvis særlige omstændigheder foreligger.

§ 20. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede meromkostninger udgør mindre end 40.000 kr.

§ 21. De i § 19 nævnte meromkostninger, der opgøres med fradrag af merværdiafgift, jf. produktudviklingslovens § 7 e, stk. 1, omfatter udgifter til direkte løn, konsulentbistand, materialer, særligt udstyr m.v., der kan henføres til projektet.

Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til

1) reklamekampagner, jf. dog kapitel 4

2) anlægsinvesteringer, bortset fra bygnings- og inventarinvesteringer, der er nødvendige for at gennemføre af projektets forsøgs- og udviklingsfaser,

3) andel i afskrivninger, generelle drifts- og serviceudgifter m.v., bortset fra den andel, der er en nødvendig forudsætning for at gennemføre projektets forsøgs- og udviklingsfaser, eller

4) dækning af tabt produktion for ansøger på lokaliteter, hvor udviklingsarbejdet gennemføres, jf. dog § 23, stk. 4.

Stk. 3. De for et projekts gennemførelse nødvendige indirekte fællesudgifter som husleje, bygningsudgifter og administration m.v. fastsættes til en fast fælles procentsats på 20% af de samlede meromkostninger, når projektet gennemføres af forsknings- og forsøgsinstitutioner.

Stk. 4. Procentsatsen i stk. 3, kan fraviges, når forsknings- og forsøgsinstitutioner i forbindelse med et konkret projekts gennemførelse kan dokumentere indirekte fællesudgifter i et højere niveau end 20%.

Stk. 5. Såfremt udstyr eller inventarinvesteringer har en værdi efter projektets afslutning, fastsættes der senest i forbindelse med slutudbetaling af tilskud en scrapværdi, som modregnes i opgørelsen af de i § 19 nævnte meromkostninger, jf. dog § 23, stk. 3.

Stk. 6. Strukturdirektoratet kan dispensere fra kravet om opgørelse af meromkostningerne med fradrag af merværdiafgift, hvis tilskudsmodtager ikke er momsregistreret.

§ 22. Ved tildeling af tilskud til de i lovens kapitel 2 a nævnte projekter vil der blive lagt vægt på arbejdsmiljøaspektet, samt på at projektet ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser for miljø eller dyrevelfærd.

§ 23. De tilskudsberettigede meromkostninger i forbindelse med forsøgsfiskeritogter er meromkostninger forbundet med driften af fartøjet i den periode, forsøgsfiskeritogtet gennemføres. Meromkostningerne omfatter udgifter til olie, proviantering, vedligeholdelse, løn til besætning m.v.

Stk. 2. Tilskud til fiskeredskaber og materiel forudsætter, at disse er nødvendige for forsøgets gennemførelse. Der vil kun i særlige tilfælde kunne ydes tilskud til faste installationer ombord (anskaffelse, montering eller ændringer).

Stk. 3. Tilskud kan ydes i form af lån af et særligt fiskeredskab, som efter forsøget afleveres til Strukturdirektoratet eller købes af fiskeren til en af Strukturdirektoratet fastsat scrapværdi.

Stk. 4. Tilskud kan ved særligt risikobetonede forsøgsfiskeritogter ydes i form af en minimumsgaranti, dvs. et fastsat beløb pr. fiskedag, hvori fratrækkes værdien af fangsten.

Stk. 5. Det kan stilles som betingelse for tilskud, at der ombord på fartøjet under togtet er videnskabelige observatører, som i samarbejde med tilskudsmodtager gennemfører forsøgsfiskeritogtet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Endvidere kan det stilles som betingelse, at der deltager et videnskabeligt institut i planlægningen og afrapporteringen af togtet.

§ 24. Der kan stilles krav om fremlæggelse af projektregnskaber, logbogsblade, afregninger for fangsten m.v. som dokumentation for, at projektet er gennemført i overensstemmelse med aftalen. Projektregnskaber skal være attesterede af statsautoriseret eller registreret revisor. Afregninger for fangsten skal være attesteret af statsautoriseret eller registreret revisor eller af bank.

Stk. 2. Endvidere kan Strukturdirektoratet stille krav om afrapportering, herunder hvilke oplysninger, der skal fremgå af rapporten, udformning samt tidsfrister for indsendelse.

§ 25. Ansøgning om tilskud indsendes til Strukturdirektoratet på en særlig blanket, der fås hos direktoratet.

Stk. 2. Ansøgningsfristen for ansøgninger om tilskud i henhold til § 17 (forsøgsfiskeri mv.) er 1. februar, 1. april, 1. august og 1. november.

§ 26. Projekter skal gennemføres på de vilkår og inden for de tidsfrister, der fastsættes i en tilskudsaftale mellem ansøger og Strukturdirektoratet.

Stk. 2. Såfremt projekter gennemføres med deltagelse af flere personer, virksomheder, fartøjer eller forsknings- og forsøgsinstitutioner, kan Strukturdirektoratet stille krav om, at der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem parterne, og at der blandt deltagerne udpeges en ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi.

Stk. 3. Tilskud ydes kun, hvis virkningerne af projektet kan påregnes inden for en periode på 5 år fra projektets begyndelse. Strukturdirektoratet kan fravige denne frist, når særlige omstændigheder foreligger.

§ 27. Tilskud udbetales mod dokumentation af de med projektet forbundne meromkostninger. Ved anmodning om udbetaling skal der udfærdiges en opgørelse på en særlig blanket, der fås hos Strukturdirektoratet, jf. dog stk. 4. For så vidt angår de i kapitel 2 nævnte projekter, skal opgørelsen være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor eller en landøkonomisk konsulent. Opgørelsen af meromkostninger i forbindelse med de i produktudviklingslovens § 7, stk. 2, kapitel 2a og 3 nævnte projekter skal være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Hvis tilskudsmodtager er en statslig forskningsinstitution, skal opgørelsen af meromkostningerne være attesteret af den for projektet økonomisk ansvarlige.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at de anførte udgifter er betalt, samt at projektet gennemføres efter de godkendte planer.

Stk. 3. Strukturdirektoratet kan dispensere fra kravet om, at udgifter, jf. stk. 2, skal være betalt,

1) hvor ansøger er en nyetableret virksomhed, og

2) hvor omstændighederne taler for, at der undtagelsesvis er behov for at stille risikovillig kapital til rådighed.

Stk. 4. For så vidt angår de i kapitel 5 nævnte projekter, kan der i stedet stilles krav om, at tilskud udbetales ved indsendelse af originale og kvitterede bilag. Hvis der ikke indsendes originale og kvitterede bilag, skal der ved påtegning af en statsautoriseret eller registreret revisor fremgå, at udgiftsbilagene er kontrollerede, betalte og i overensstemmelse med de aftaler, der lå til grund for leveringen eller det udførte arbejde.

§ 28. Tilskud kan udbetales i rater, når omstændighederne taler herfor.

§ 29. Strukturdirektoratet forestår den kontrol, der er nævnt i produktudviklingslovens § 19.

Stk. 2. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter produktudviklingsloven har Strukturdirektoratet mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til jordbrugsbedrifter eller andre virksomheder, der drives af tilskudsmodtageren. På tilsvarende måde har Strukturdirektoratet adgang til bedrifternes og virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v.

Stk. 3. Tilskudsmodtageren har pligt til at ledsage eller lade en stedfortræder ledsage kontrolpersonalet og yde den nødvendige bistand ved kontrollen.

Stk. 4. Tilskudsmodtageren skal i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber, der vedrører det tilsagnsår, som udbetalingen sker for.

§ 30. Strukturdirektoratet fastsætter en instruks for regnskabsføring af tilskudsberettigede udgifter og for registrering af tilskudsberettigede aktiviteter.

Stk. 2. Strukturdirektoratet fastsætter en instruks for gennemførelse af revision af regnskab og regnskabsaflæggelse.

§ 31. Tilskud bortfalder eller nedsættes, hvis der i finansieringen af projektet indgår andre offentlige tilskud. Dette gælder dog ikke tilskud fra EU-ordninger, som forudsætter national medfinansiering, såfremt det samlede offentlige tilskud ikke overstiger det maksimale tilskud efter den pågældende EU-ordning.

Stk. 2. Strukturdirektoratet kan dispensere fra kravet om modregning af andre offentlige tilskud til de i stk. 1, nævnte projekter når

1) tilskudsmodtager er en branchesammenslutning eller lignende, og

2) projektet vedrører undersøgelse af markedsbehov og afsætningsmuligheder, udvikling af markedsføringsstrategier, planlægning af markedsføring, testmarkedsføring, deltagelse i messer og lignende.

Stk. 3. Til projekter, hvor der ydes tilskud efter § 12, stk. 6, bortfalder eller nedsættes tilskuddet ikke, selvom der i finansieringen indgår andre offentlige tilskud, herunder midler ydet i medfør af § 7, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996 og fra EU-ordninger. Tilskud bortfalder eller nedsættes dog, såfremt det samlede offentlige tilskud overstiger det maksimale tilskud efter den pågældende EU-ordning.

§ 32. Tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter beregnet fra fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling med en rentesats, der svarer til diskontoen + et procenttillæg på 2%, hvis projektet udnyttes kommercielt. Strukturdirektoratet fastsætter rentesatsen for 1/2 år ad gangen den 1. oktober og 1. april.

Stk. 2. Kravet om tilbagebetaling bortfalder hvis,

1) det ydede tilskud til projektet er mindre end 25.000 kr., eller

2) tilskudsmodtager i forbindelse med tilskud ydet i henhold til kapitel 2 og 5, afstår fra at søge beskyttelse af enerettigheder til de nye produkter og produktionsmetoder, jf. produktudviklingslovens § 20, stk. 2.

Stk. 3. Strukturdirektoratet kan fravige kravet om tilbagebetaling, når særlige omstændigheder taler herfor, jf. produktudviklingslovens § 20, stk. 3 og 4.

Stk. 4. For hvert projekt fastsætter Strukturdirektoratet tilbagebetalingsperioden, der maksimalt kan udgøre 5 år fra projektets afslutning.

Stk. 5. Tilbagebetalingskravet beregnes i form af en afgift på den omsætning, herunder licensindtægter og lignende, som skabes gennem projektet. Strukturdirektoratet fastsætter afgiften som en procentdel af denne omsætning, og afgiften beregnes fra det tidspunkt, hvor produktet markedsføres. Tilbagebetalingsprocenten fastsættes således, at det ydede tilskud kan forventes tilbagebetalt inden for den i stk. 4, nævnte tilbagebetalingsperiode. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det udbetalte tilskud med tillæg af påløbne renter, jf. stk. 1.

Stk. 6. Tilbagebetalingskravet opgøres på baggrund af en opgørelse over den omsætning, som skabes gennem projektet. Opgørelsen skal være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 7. Den i stk. 6 nævnte revisorattesterede opgørelse over omsætning indsendes til Strukturdirektoratet senest 18 måneder efter, at tilskudsmodtageren første gang udbyder og markedsfører det tilskudsberettigede projekts produkter eller produktionsprocesser.

Stk. 8. Såfremt tilskudsmodtager inden udløbet af de i stk. 7 nævnte 18 måneder standser markedsføringen af det tilskudsberettigede projekts produkter eller produktionsprocesser, fremsættes der ikke tilbagebetalingskrav. Strukturdirektoratet kan, når særlige omstændigheder foreligger, forlænge de nævnte 18 måneder til 24 måneder.

Stk. 9. Såfremt det udviklede produkt eller den udviklede proces kun indgår marginalt i det solgte produkt, kan Strukturdirektoratet give dispensation til, at det pågældende produkt ikke indgår i opgørelsen af omsætning i henhold til stk. 6.

Stk. 10. Der beregnes ikke rente af tilbagebetalingskrav for projekter, der modtager tilskud i henhold til den fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsindsats (FØTEK).

Stk. 11. Det i stk. 1 nævnte krav om tilbagebetaling gælder ikke for tilskud ydet i medfør af strukturlovens § 4.

§ 33. For så vidt angår tilskud ydet til branchesammenslutninger og lignende, kan Strukturdirektoratet frafalde kravet om tilbagebetaling, når resultaterne kommercialiseres af en bredere kreds.

§ 34. Strukturdirektoratet kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvist, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis

1) ansøgeren ikke længere opfylder betingelserne for at få tilskud,

2) ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tildeling af tilskuddet,

3) vilkårene for tildelingen af tilskuddet ikke opfyldes, eller

4) forudsætningerne for tilsagn om tilskud falder bort eller ændres væsentligt, f.eks. ved en virksomheds ophør, konkurs, afhændelse eller overdragelse af produktions- og salgsrettighederne.

§ 35. Efter produktudviklingslovens og strukturlovens § 23, stk. 1, straffes den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til disse love eller i medfør af de i lovene fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 36. Strukturdirektoratet kan bestemme, at ansøgning om tilskud, der er fremsendt i henhold til lov om tilskud til produktudvikling i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 27. februar 1990, eller lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter, kan behandles i henhold til lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs og fiskeriprodukter m.v. som ændret ved lov nr. 480 af 12. juni 1996.

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. juni 1999. Strukturdirektoratet kan bestemme, at ansøgninger indkommet inden denne dato kan behandles i medfør af nærværende bekendtgørelse.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 934 af 25. oktober 1996 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter m.v. ophæves, bortset fra at den fortsat er gældende for tilsagn om tilskud, der er afgivet inden den 25. juni 1999.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 23 af 21. januar 1988 om tilskud til produktudvikling i jordbruget og bekendtgørelse nr. 73 af 12. februar 1988 om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter er fortsat gældende for tilsagn om tilskud, der er afgivet inden den 31. december 1991. Bekendtgørelse nr. 122 af 20. februar 1992 om tilskud til produktudvikling i forbindelse med Det Fødevareteknologiske Forsknings- og Udviklingsprogram er fortsat gældende for tilsagn om tilskud, der er afgivet inden den 9. december 1992.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 741 af 16. august 1994 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter er fortsat gældende for tilsagn om tilskud, der er afgivet inden den 28. juli 1995. Bekendtgørelse nr. 618 af 18. juli 1995 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter er fortsat gældende for tilsagn om tilskud, der er afgivet inden den 5. november 1996.

1)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 9. juni 1999

Henrik Dam Kristensen

/Søren Sørensen

Bekendtgørelse om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt forsøgsfiskeri m.v.1)

I medfør af § 2, stk. 2, § 6, stk. 5, § 7 a, § 7 b, 7 f, stk. 5, § 8 a, § 13, § 14, § 15, stk. 2, 4, 6 og stk. 7, § 16, § 18, § 19, stk. 2, § 20, § 22, § 24 og § 26, stk. 2 i lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter (produktudviklingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995, som ændret ved lov nr. 480 af 12. juni 1996 og lov nr. 16 af 14. januar 1998, og § 4, stk. 2, § 11, § 15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og § 20, stk. 1-3 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, fastsættes

1) Tilskud ydet i medfør af bekendtgørelsen vil blive ydet inden for rammerne af Europa-Kommissionens rammeordning for statsstøtte til reklame for jordbrugsprodukter (EF-Tidende 87/C302/06)(se bilag 1), Europa-Kommissionens meddelelse vedrørende statslig medvirken ved salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter og fiskerivarer (EF-Tidende 86/C272/03)(se bilag 2) og Europa-Kommissionens retningslinier for gennemgang af national støtte til fiskeri- og akvakultursektoren (EF-Tidende 97/C100/05, s. 12)(se bilag 3).