Legislator Case Law & Legislation
B19990042405 DK

Bekendtgørelse om dokumentation for medlemsanciennitet m.v. ved udstedelse af et efterlønsbevis og ved overgang til efterløn.

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1999 424 Historic

§ 2. Før et medlem får et efterlønsbevis eller overgår til efterløn, skal a-kassen sikre sig fornøden dokumentation for, at medlemmet opfylder anciennitetskravene, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 og 3, § 74 j, stk. 1 og 2, § 75 b, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, § 75 d, stk. 1, og § 75 e, stk. 1.

Stk. 2. A-kassen skal samtidig sikre sig fornøden dokumentation for, at medlemmet opfylder kravet om indbetalt efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 og 3.

Dokumentationens art

Bekendtgørelse 1999 424 Historic

§ 3. A-kassernes edb-registreringer kan bruges som dokumentation for, at kravene i § 2 er opfyldt, hvis edb-systemet har oplysninger om,

1) hvornår (dato og år) medlemmet er optaget i en a-kasse,

2) hvornår (dato og år) medlemmet har indbetalt efterlønsbidrag,

3) hvorvidt efterlønsbidrag er tilbagebetalt,

4) hvornår et tidligere medlemskab eventuelt er ophørt og om årsagen hertil (kontingentrestance, slettelse for svig, udmeldelse eller andet),

5) medlemmets forsikringskategori i medlemsperioden (heltids- eller deltidsforsikret), herunder dato og år for eventuelle ændringer.

Stk. 2. Edb-systemet og a-kassens forretningsgange ved optagelse skal være indrettet således, at et medlem, der bliver genoptaget, ikke kan genoptages på gamle data. Systemet skal ved genoptagelse også opbevare de data, der vedrører den tidligere medlemsperiode.

Stk. 3. Hvis a-kassens statsautoriserede revisor overfor DfA skriftligt erklærer, at a-kassens edb-system og forretningsgange opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, kan et edb-udskrift anvendes som dokumentation for, at kravene i § 2 er opfyldt.

Bekendtgørelse 1999 424 Historic

§ 4. Hvis a-kassens edb-system ikke opfylder betingelserne i § 3, skal der som dokumentation for opfyldelse af kravene i § 2, registreres følgende oplysninger til brug for udstedelse af et efterlønsbevis og ved medlemmets overgang til efterløn (AR 287)

1) Tidspunkt (dato og år) for medlemmets optagelse i en a-kasse.

2) Tidspunkt for, hvornår (dato og år) medlemmet har indbetalt efterlønsbidrag.

3) Om efterlønsbidrag er tilbagebetalt.

4) Tidspunkt (dato og år) for, hvornår et tidligere medlemskab eventuelt er ophørt samt årsagen hertil (kontingentrestance, slettelse for svig, udmeldelse eller andet).

5) Medlemmets forsikringskategori, herunder dato og år for eventuelle skift af forsikringskategori.

Stk. 2. Ved genoptagelse af et medlem skal oplysninger efter stk. 1 opbevares.

Bekendtgørelse 1999 424 Historic

§ 5. DfA kan i særlige tilfælde godkende andre former for dokumentation end de, der er nævnt i §§ 3 og 4.

Stk. 2. Det er en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at a-kassens statsautoriserede revisor skriftligt erklærer, at dokumentationen opfylder den samme grad af sikkerhed, som de dokumentationsformer, der er nævnt i §§ 3 og 4, er udtryk for.

Andre bestemmelser

Bekendtgørelse 1999 424 Historic

§ 6. De oplysninger, der er nævnt i §§ 3-5, skal registreres fra og med medlemmets fyldte 30. år.

Stk. 2. Oplysningerne skal opbevares i 5 år efter udgangen af det regnskabsår, hvori medlemmet fylder 65 år. For medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, skal oplysningerne opbevares i 5 år efter udgangen af det regnskabsår, hvori medlemmet fylder 67 år. De nævnte oplysninger skal dog højst opbevares i 5 år efter udgangen af det regnskabsår, hvori medlemmet er afgået ved døden.

Bekendtgørelse 1999 424 Historic

§ 7. Hvis et medlem efter sit 30. år overflyttes til en anden a-kasse, skal dokumentationen, jf. §§ 3-5, ikke automatisk sendes til den nye a-kasse.

Stk. 2. Den fraflyttede a-kasse skal opbevare dokumentationen i overensstemmelse med det i § 6 anførte.

Bekendtgørelse 1999 424 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 897 af 9. november 1992 om dokumentation for medlemsanciennitet ved overgang til efterløn og overgangsydelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 4. juni 1999

Lisbeth Lollike

/Søren Balslev

Bekendtgørelse 1999 424 Historic

Bekendtgørelse om dokumentation for medlemsanciennitet m.v. ved udstedelse af et efterlønsbevis og ved overgang til efterløn

I medfør af § 91, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998, som ændret ved lov nr. 276 af 12. maj 1999, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet

Personkreds

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →