Legislator Case Law & Legislation
B19990031305 DK

Bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension

23 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (23)

Kapitel 1 § 1. Denne bekendtgørelse omfatter folkepension, førtidspension og tillæg efter kapitel 2 og 11 i lov om social pension, jf. § 1 i lov om social pensi Kapitel 2 § 2. Det følger af lov om social pension, hvornår en sag om social pension anses for påbegyndt. Kapitel 3 § 3. Bekendtgørelsen omfatter medlemmer, der modtager pension efter lov om social pension, og medlemmer, der har en pensionssag under behandling, jf. Kapitel 4 § 4. Bekendtgørelsen omfatter også medlemmer, der modtager social pension efter tilsvarende udenlandsk lovgivning. Kapitel 5 § 5. For et medlem, der er omfattet af denne bekendtgørelse, er retten til dagpenge i perioder efter § 52 a eller § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikri § 6. Et medlem, der har ansøgt om eller modtager en udenlandsk social pension, jf. § 4, omfattes ikke af § 5, hvis den udenlandske pension er mindre e § 7. Begrænsningen i § 5, stk. 1, indtræder fra den 1. i måneden, efter at der er gået 3 måneder, fra pensionssagen er påbegyndt, jf. dog stk. 2. § 8. Hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke skal tilkendes pension på et tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet i medfør af § 5, § 9. Ret til en ny dagpengeperiode efter § 5, stk. 1, er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft 26 ugers beskæftigelse, og at et d § 10. Retten til dagpenge for et medlem, der er omfattet af § 3 eller § 4, er betinget af, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret ti § 11. Et medlem, der er omfattet af § 3 eller § 4, kan ikke overgå til eller få efterløn, jf. dog stk. 2, § 12 og § 14, stk. 2. § 12. Udbetalingen af efterløn standses senest fra og med den 1. i måneden, efter at der er gået 3 måneder fra det tidspunkt, hvor pensionssagen er på § 13. Hvis der træffes afgørelse om, at en modtager af efterløn ikke skal tilkendes social pension, efterbetales efterløn for den periode, hvor udbeta § 14. For et medlem, der modtager overgangsydelse, finder reglerne i §§ 11-13 tilsvarende anvendelse. § 15. Medlemmet har pligt til at underrette a-kassen, når medlemmet har anmodet om eller modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarend § 16. Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen. § 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999. Samtidig ophæves direktoratets bekendtgørelse nr. 1071 af 18. december 1998 om retten til dagpe Den fulde tekst

Statutory Text (23 Articles)

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter folkepension, førtidspension og tillæg efter kapitel 2 og 11 i lov om social pension, jf. § 1 i lov om social pension.

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

Kapitel 3

Ret til efterløn og overgangsydelse

Efterløn

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen omfatter medlemmer, der modtager pension efter lov om social pension, og medlemmer, der har en pensionssag under behandling, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter, uanset stk. 1, ikke medlemmer, hvis sociale pension

1) er gjort hvilende, eller

2) er frakendt.

Stk. 3. Et medlem anses fortsat for at modtage pension, hvis

1) pensionen for tiden er bortreguleret på grund af indtægt, eller

2) medlemmet undlader at hæve pensionen.

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen omfatter også medlemmer, der modtager social pension efter tilsvarende udenlandsk lovgivning.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om en udenlandsk pension er omfattet af denne bekendtgørelse, taler følgende momenter for

1) at pensionen er betinget af en nedsættelse af erhvervsevnen,

2) at pensionen er en alders- eller folkepension, og

3) at retten til pension er erhvervet på grund af medlemmets bopæl eller arbejdsperiode i udlandet.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om en udenlandsk pension er omfattet af denne bekendtgørelse, taler følgende momenter imod

1) at pensionsordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og

2) at pensionsordningen er en privat forsikringsordning.

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 5. For et medlem, der er omfattet af denne bekendtgørelse, er retten til dagpenge i perioder efter § 52 a eller § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. begrænset til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 2. Opgørelse af perioderne i stk. 1 sker efter samme regler som i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode, jf. dog stk. 3. De 12 måneder er ydelsesperioden, og de 18 måneder er referenceperioden.

Stk. 3. Perioder, hvor medlemmet modtager ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes i ydelsesperioden med indtil 6 uger. Perioder på over 6 uger medregnes ikke i ydelsesperioden og forlænger referenceperioden for så vidt angår den del af perioden, der ligger ud over 6 uger. Perioder, hvor medlemmet modtager ydelser efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes ikke i ydelsesperioden og forlænger referenceperioden.

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 6. Et medlem, der har ansøgt om eller modtager en udenlandsk social pension, jf. § 4, omfattes ikke af § 5, hvis den udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb, og pensionen ikke helt eller delvist er betinget af en nedsættelse af modtagerens erhvervsevne.

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 7. Begrænsningen i § 5, stk. 1, indtræder fra den 1. i måneden, efter at der er gået 3 måneder, fra pensionssagen er påbegyndt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis pensionen tilkendes, inden der er gået 3 måneder fra det tidspunkt, hvor sagen blev påbegyndt, indtræder begrænsningen i retten til dagpenge fra den dag, hvor pensionen får virkning, jf. lov om social pension.

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 8. Hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke skal tilkendes pension på et tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet i medfør af § 5, stk. 1, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet, hvis medlemmet opfylder de øvrige betingelser for ret til dagpenge i perioden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis afslaget ankes, kan efterbetaling først ske, når og hvis afgørelsen tiltrædes af ankemyndigheden.

Genoptjening

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 9. Ret til en ny dagpengeperiode efter § 5, stk. 1, er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft 26 ugers beskæftigelse, og at et deltidsforsikret medlem på ny har haft 17 ugers beskæftigelse inden for de sidste 18 måneder i et omfang som nævnt i § 64, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Rådighed

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 10. Retten til dagpenge for et medlem, der er omfattet af § 3 eller § 4, er betinget af, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge, herunder at medlemmet er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Når a-kassen får kendskab til, at medlemmet er omfattet af § 3 eller § 4, skal den undersøge, om sagen er påbegyndt som følge af helbredsmæssige forhold. Er dette tilfældet, skal a-kassen foretage en konkret rådighedsvurdering efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 3. A-kassen skal også undersøge, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis medlemmet søger om invaliditetsydelse, revalidering eller fleksjob, eller hvis kommunen påbegynder sag herom.

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 11. Et medlem, der er omfattet af § 3 eller § 4, kan ikke overgå til eller få efterløn, jf. dog stk. 2, § 12 og § 14, stk. 2.

Stk. 2. Et medlem, der har søgt om eller modtager en udenlandsk social pension, jf. § 4, kan overgå til eller fortsætte i efterlønsordningen, hvis den udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb.

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 12. Udbetalingen af efterløn standses senest fra og med den 1. i måneden, efter at der er gået 3 måneder fra det tidspunkt, hvor pensionssagen er påbegyndt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis den sociale pension tilkendes, inden der er gået 3 måneder, standses udbetalingen af efterløn fra den dag, hvor pensionen får virkning, jf. lov om social pension.

Stk. 3. Hvis den sociale pension tilkendes med virkning fra et senere tidspunkt end suspensionstidspunket, jf. stk. 1, efterbetales efterløn for den mellemliggende periode.

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 13. Hvis der træffes afgørelse om, at en modtager af efterløn ikke skal tilkendes social pension, efterbetales efterløn for den periode, hvor udbetalingen var standset, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 2. Hvis afslaget ankes, kan efterbetaling først ske, når og hvis afgørelsen tiltrædes af ankemyndigheden.

Overgangsydelse

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 14. For et medlem, der modtager overgangsydelse, finder reglerne i §§ 11-13 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Et medlem, der modtager overgangsydelse, kan overgå til efterløn, selv om udbetalingen af ydelsen er gjort tidsbegrænset eller standset efter § 12.

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 15. Medlemmet har pligt til at underrette a-kassen, når medlemmet har anmodet om eller modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, jf. § 4. Medlemmet har også pligt til at oplyse til a-kassen, når der påbegyndes en sag om førtidspension.

Stk. 2. Medlemmet har pligt til at underrette a-kassen, når medlemmet har søgt, eller kommunen har påbegyndt en sag om invaliditetsydelse, revalidering eller fleksjob.

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999. Samtidig ophæves direktoratets bekendtgørelse nr. 1071 af 18. december 1998 om retten til dagpenge, efterløn, overgangsydelse og delefterløn i forbindelse med social pension.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 20. maj 1999

Lisbeth Lollike

/Tor Even Münter

Bekendtgørelse 1999 313 Historic

Bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension

I medfør af § 64, stk. 4, § 74 c, stk. 6, § 75 b, stk. 10, og § 75 n, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998, som senest ændret ved lov nr. 276 af 12. maj 1999, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →