Legislator Case Law & Legislation
B19990030105 DK

Bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der får eller har fået delpension efter lov om delpension

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1999 301 Valid

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for medlemmer, der får eller har fået delpension efter lov om delpension.

Stk. 2. Ved bortfald af delpensionen kan medlemmet gå på efterløn, hvis lovens betingelser for ret til efterløn er opfyldt.

Forsikringsstatus

Bekendtgørelse 1999 301 Valid

§ 2. En lønmodtager kan få efterløn som fuldtidsforsikret. Det er et krav, at a-kassen har modtaget medlemmets ansøgning om efterløn, inden delpensionen bortfalder. Lovens betingelser for ret til efterløn med sats som fuldtidsforsikret skal være opfyldt på det tidspunkt, medlemmet gik på delpension.

Bekendtgørelse 1999 301 Valid

§ 3. En selvstændig erhvervsdrivende kan få efterløn med sats som fuldtidsforsikret. Det er et krav, at lovens betingelser for dette var opfyldt på det tidspunkt, medlemmet gik på delpension.

Bekendtgørelse 1999 301 Valid

§ 4. Et medlem, der ikke opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. §§ 2 og 3, har alene ret til efterløn som deltidsforsikret.

Beregning

Bekendtgørelse 1999 301 Valid

§ 5. For en lønmodtager, der overgår til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 2, beregnes efterlønnen på grundlag af arbejdet i perioden med delpension. Indtægten fra perioden omregnes til medlemmets arbejdstid inden overgangen til delpension. A-kassen beregner, hvad medlemmets arbejdstid var i gennemsnit om ugen i de sidste 9 måneder før overgangen til delpension. Arbejdstiden kan højst udgøre 37 timer pr. uge.

Stk. 2. For et medlem, der ikke opfylder betingelserne i § 2, beregnes efterlønnen også på grundlag af arbejdet i perioden med delpension. Indtægten omregnes til medlemmets arbejdstid inden overgangen til delpension. A-kassen beregner, hvad medlemmets arbejdstid var i gennemsnit om ugen i de sidste 9 måneder før overgangen til delpension. Arbejdstiden kan højst udgøre 30 timer pr. uge.

Stk. 3. Den gennemsnitlige timeløn ved arbejdet i perioden med delpension beregnes på grundlag af indtægten i de seneste 12 afsluttede uger eller 3 afsluttede måneder.

Stk. 4. Arbejdsfortjenesten beregnes herefter som timelønnen efter stk. 3, ganget med det ugentlige antal arbejdstimer før overgang til delpension, jf. stk. 1 eller 2. Beløbet divideres med 5. Arbejdsfortjenesten danner grundlag for beregningen af efterlønnens størrelse.

Stk. 5. Har et medlem været på delpension i mindre end 13 uger, beregnes efterlønnen efter de almindelige regler på grundlag af indtægten inden overgang til delpension.

Bekendtgørelse 1999 301 Valid

§ 6. For en selvstændig erhvervsdrivende beregnes efterlønnen enten på grundlag af indtægten forud for perioden med delpension eller på grundlag af indtægten i perioden med delpension. Beregningen sker efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende. Delpensionen kan ikke medregnes.

Satstrin

Bekendtgørelse 1999 301 Valid

§ 7. Medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, bruger af perioden med efterløn på trin 1, når de får delpension. Medlemmer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, får efterløn med samme sats i hele perioden med efterløn.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelse 1999 301 Valid

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2. Samtidig ophæves direktoratets bekendtgørelse nr. 868 af 12. december 1986 om overgang og ret til efterløn for medlemmer, der modtager delpension efter lov om delpension. Videre ophæves ændringsbekendtgørelse nr. 86 af 7. februar 1989.

Bekendtgørelse 1999 301 Valid

§ 9. Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 17. maj 1999

Lisbeth Lollike

/Søren Balslev

Bekendtgørelse 1999 301 Valid

Bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der får eller har fået delpension efter lov om delpension

I medfør af § 74 c, stk. 6, § 74 j, stk. 4, § 74 j, stk. 8, § 75 b, stk. 4, § 75 d, stk. 1, § 75 e, stk. 1, og § 75 g, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998, som ændret ved lov nr. 276 af 12. maj 1999, fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →