Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for autorisation, registrering, godkendelse, attestering, tilsyn eller kontrol m.v. udført af Veterinær- og Fødevaredirektoratet
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 40 af 21. januar 1998 om betaling for autorisation, registrering, godkendelse, attestering, tilsyn eller kontrol m.v. udført af Veterinær- og Fødevaredirektoratet, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 988 af 17. december 1998, foretages følgende ændringer
1. Bilagets nr. 7 affattes således
»7. For sundhedsdokumenter, dokumenter til omsætning af slagtekalve og kvægpas, der udskrives fra det Centrale Husdyrbrugsregister betales 22 kr. pr. stk. Beløbet opkræves af Landbrugets Rådgivningscenter, Udkærsvej 15, 8200 Århus N, i samarbejde med de lokale CHR afdelinger.«
2. Bilagets nr. 8 affattes således
»8. For registrering af kvæg, herunder kontrol med bedriftens registrering og øremærkning, betales årligt 16 kr. pr. årsdyr (kvæg) i besætningen. Beløbet beregnes på grundlag af antal årsdyr i besætningen i det foregående år. Beløb under 16 kr. pr. år for besætningen opkræves ikke. Beløbet opkræves af Landbrugets Rådgivningscenter, Udkærsvej 15, 8200 Århus N, i samarbejde med de lokale CHR afdelinger.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. maj 1999.
Veterinær- og Fødevaredirektoratet, den 28. april 1999
P.D.V.
Erik Stougaard
/Christian Due Thomsen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for autorisation, registrering, godkendelse, attestering, tilsyn eller kontrol m.v. udført af Veterinær- og Fødevaredirektoratet