Anordning om fremmede orlogsfartøjers og militære luftfartøjers adgang til dansk område under fredsforhold
Table of Provisions (18)
Statutory Text (18 Articles)
Kapitel 1 - Almindelige bestemmelser
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Anordningen gælder fremmede orlogsfartøjers og militære luftfartøjers adgang til dansk område under forhold, hvor såvel Danmark som den stat, fartøjet tilhører, befinder sig i fredstilstand.
Stk. 2. Andre skibe, som ejes eller benyttes af en fremmed stat, og som ikke udelukkende anvendes til kommercielt formål, ligestilles med fremmede orlogsfartøjer ved anvendelse af anordningens bestemmelser.
Stk. 3. Ved gennemfart forstås den i folkeretlig forstand uskadelige gennemfart.
Stk. 4. Hvor der i anordningen fordres forudgående tilladelse, bør anmodning herom fremsættes mindst 10 hverdage i forvejen. Hvor der ved gennemfart fordres forudgående anmeldelse, bør denne foretages mindst 3 hverdage før den ønskede gennemfart.
Stk. 5. Forsvarsministeren kan gøre undtagelse fra anordningens bestemmelser.
Kapitel 2 - Orlogsfartøjer
Kapitel 2
Orlogsfartøjer
§ 2. Ved dansk område forstås i denne anordning dansk landområde og dansk søterritorium samt luftrummet derover.
Stk. 2. Dansk søterritorium udgøres af ydre og indre territorialt farvand i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser herom.
Kapitel 3 - Militære luftfartøjer
Kapitel 3
Militære luftfartøjer
§ 3. Fremmede orlogsfartøjer må under gennemfart af ydre territorialt farvand ikke stoppe eller ankre, medmindre tilladelse hertil forud er indhentet ad diplomatisk vej, eller at dette følger med almindelig sejlads og navigation eller nødvendiggøres af force majeure eller nød.
Stk. 2. Såfremt flere end 3 orlogsfartøjer af samme nationalitet inden for samme tidsrum agter at foretage gennemfart af Store Bælt eller Sundet skal anmeldelse derom forinden ske ad diplomatisk vej. Anmeldelse er ikke fornøden for de i § 1, stk. 2, nævnte fartøjer.
Kapitel 4 - Ikrafttræden mv.
Kapitel 4
Ikrafttræden mv.
§ 4. Orlogsfartøjer kan foretage gennemfart af eller opholde sig i indre territorialt farvand, når tilladelse hertil forinden er indhentet ad diplomatisk vej.
Stk. 2. Gennemfart af Hollænderdybet/Drogden samt gennemfart af Lille Bælt og den i forbindelse hermed nødvendige sejlads ad korteste rute gennem indre territorialt farvand mellem Fyn, Endelave og Samsø kan dog finde sted, når anmeldelse derom forinden er sket ad diplomatisk vej.
§ 5. De i § 3 og § 4 nævnte tilladelser og anmeldelser er ikke nødvendige for fartøjer i nød. I sådanne tilfælde skal fartøjet afgive internationalt signal herom samt underrette dansk sømilitær myndighed - eventuelt gennem en dansk kystradiostation.
§ 6. Orlogsfartøjer må ikke uden særlig tilladelse inden for dansk søterritorium udføre videnskabelig eller militær aktivitet.
Stk. 2. Undervandsbåde skal på søterritoriet sejle på overfladen.
Stk. 3. Orlogsfartøjer skal inden for dansk søterritorium føre orlogs- eller nationsflag. Under ophold i havn kan dog flages i henhold til traditionelle flagføringsbestemmelser.
§ 7. Militære luftfartøjers flyvning over eller landing på dansk område kræver forud indhentet tilladelse ad diplomatisk vej.
Stk. 2. Tilladelse til overflyvning af eller landing på dansk område vil kun kunne gives under forudsætning af, at der forud for flyvningen til pågældende danske lufttrafiktjenesteorgan afgives en normal ICAO-flyveplan (International Civil Aviation Organization), og at flyvningen i øvrigt gennemføres i overensstemmelse med de af ICAO givne retningslinier samt de af danske luftfartsmyndigheder i tilslutning hertil givne bestemmelser.
Stk. 3. Bestemmelserne gælder ikke luftfartøjer i nød samt luftfartøjer, der med danske myndigheders billigelse udfører flyvninger i humanitært øjemed.
§ 8. Militære luftfartøjer må ikke inden for dansk område uden særlig tilladelse udøve videnskabelig eller militær aktivitet.
Stk. 2. Det er tilladt militære luftfartøjer at medføre fast installeret armering uden ammunition samt fotografiske apparater uden film, videobånd, disketter eller andre former for registrering af fotografisk materiale. Elektronisk udstyr, udover hvad der er nødvendigt af hensyn til luftfartøjers navigation, må ikke anvendes af militære luftfartøjer over dansk område.
§ 9. Anordningen træder i kraft den 1. maj 1999.
Stk. 2. Kgl. Anordning nr. 73 af 27. februar 1976 om fremmede orlogsfartøjers og militære luftfartøjers adgang til dansk område under fredsforhold ophæves.
Givet på Amalienborg, den 16. april 1999
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Hans Hækkerup
Anordning om fremmede orlogsfartøjers og militære luftfartøjers adgang til dansk område under fredsforhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt
Herved fastsættes følgende bestemmelser for fremmede orlogsfartøjers og militære luftfartøjers adgang til dansk område under fredsforhold