Legislator Case Law & Legislation
B19990017305 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afgrøder dyrket på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1999 173 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 688 af 27. august 1997 om afgrøder dyrket på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 1 og 2, affattes således

»§ 6. Producenter af kontraktpligtige afgrøder dyrket på udtagne arealer skal levere hele den høstede afgrøde til opkøberen senest den 15. oktober i høståret. Producenten skal indsende oplysning om høstede og leverede mængder, således at de er EU-direktoratet i hænde senest den 10. november i høståret.

Stk. 2. Høstes og leveres mindre end det repræsentative udbytte for rug, hvede, byg, raps, rybs eller solsikke, jf. § 5, kan producenten for at opfylde leveringspligten efter denne ordning foretage den nødvendige supplerende levering med samme type afgrøde indkøbt eller dyrket på arealer, der ikke er udtaget af produktionen. Producenten skal indsende oplysning om de leverede supplerende mængder, således at de er EU-direktoratet i hænde senest den 10. december i høståret.«

2. § 6, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Meddelelse efter stk. 3, skal være EU-direktoratet i hænde senest den 10. november i høståret. Meddelelse om modtagelse af supplerende mængder efter stk. 2, skal være EU-direktoratet i hænde senest den 23. december i høståret.«

3. I § 8, stk. 1, udgår »§ 6, stk. 1, stk. 2, 2. punktum, stk. 3 og stk. 4,«.

Ændringsbekendtgørelse 1999 173 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. april 1999 og har virkning for alle kontrakter for høsten 1999 eller senere.

Fødevareministeriet, den 23. marts 1999

Henrik Dam Kristensen

/Henrik Trautner

Ændringsbekendtgørelse 1999 173 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afgrøder dyrket på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →