Legislator Case Law & Legislation
B19990012705 DK

Bekendtgørelse om forretningsorden for Radio- og TV-Reklamenævnet

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

§ 1. Radio- og TV-Reklamenævnet består af 3 medlemmer, der udpeges af kulturministeren for en 4-årig periode. § 2. Radio- og TV-Reklamenævnet har ifølge loven om radio- og fjernsynsvirksomhed følgende opgaver § 3. Ved udøvelsen af beføjelserne i henhold til § 2, nr. 1 og 2, kan nævnet behandle klager over udsendte reklameindslag og tage sager op på eget ini § 4. Før nævnet træffer afgørelse i medfør af § 2, nr. 1 og 2, skal TV 2 eller vedkommende tilladelseshaver have adgang til at gøre sig bekendt med de § 5. Afgørelser om påtale eller pålæg skal ledsages af en begrundelse, der skal indeholde oplysning om eventuelle forskellige meninger under afstemnin § 6. Nævnets formand sørger for, at afgørelser om påtale eller pålæg snarest bringes til adressatens kundskab, samt for at afgørelserne offentliggøres § 7. Ved udøvelsen af beføjelserne i henhold til § 2, nr. 3, kan nævnet efter anmodning fra Danmarks Radio, TV 2, de lokale radio- og fjernsynsnævn, U § 8. Nævnet fremsender en begrundet udtalelse til Danmarks Radio, TV 2, de lokale radio- og fjernsynsnævn, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV eller Sate § 9. Nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde og leder forhandlingerne på nævnets møder. Han fastsætter tid og sted for møderne og påser, at de § 10. I nævnets beslutninger skal alle medlemmer deltage. I hastende sager kan sagen dog behandles af 2 medlemmer, såfremt 1 medlem har forfald på gru § 11. Hvis nævnet har besluttet, at et medlem på grund af inhabilitet ikke kan deltage i en sags behandling, kan sagen behandles af to medlemmer. Undt § 12. Nævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed. Såfremt kun to af nævnets medlemmer, hvoraf en er formanden, deltager i sagens behandling, jf. §§ 9 § 13. Formanden sørger for, at der tages referat af de stedfundne forhandlinger og de trufne beslutninger. Et medlem, der ikke er enig i en beslutning § 14. Ved udgangen af hvert finansår udarbejder nævnet en beretning om nævnets virksomhed i det forløbne år. Beretningen sendes til kulturministeren. § 15. Det påhviler nævnets medlemmer, sekretariat og eventuelle andre medhjælpere tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. § 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. marts 1999. Den fulde tekst

Statutory Text (17 Articles)

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 1. Radio- og TV-Reklamenævnet består af 3 medlemmer, der udpeges af kulturministeren for en 4-årig periode.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 2. Radio- og TV-Reklamenævnet har ifølge loven om radio- og fjernsynsvirksomhed følgende opgaver

1) Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om radio- og fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed (tilladelseshaveren) at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.

2) Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmæles indhold, form og plads.

3) Nævnet kan afgive udtalelser i sager om overtrædelse af lovens § 64 om reklamers identifikation samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter lovens § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser (såkaldt »skjult reklame«).

4) Nævnet rådgiver kulturministeren om indholdet af reklamer i radio og fjernsyn.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 3. Ved udøvelsen af beføjelserne i henhold til § 2, nr. 1 og 2, kan nævnet behandle klager over udsendte reklameindslag og tage sager op på eget initiativ.

Stk. 2. Klager over indholdet af reklameindslag, jf. § 2, nr. 1 og 2, skal indgives skriftligt til nævnet inden 4 uger efter, at indslaget er udsendt.

Stk. 3. Klager indsendes til Radio- og TV-Reklamenævnets sekretariat, Kulturministeriet, Nybrogade 2, Postboks 2140, 1015 København K.

Stk. 4. TV 2 eller vedkommende tilladelseshaver skal stille optagelser til rådighed for nævnet af det eller de reklameindslag, som sagen vedrører.

Stk. 5. Nævnet kan om fornødent opfordre repræsentanter for TV 2 eller vedkommende tilladelseshaver til at møde for nævnet til nærmere redegørelse.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 4. Før nævnet træffer afgørelse i medfør af § 2, nr. 1 og 2, skal TV 2 eller vedkommende tilladelseshaver have adgang til at gøre sig bekendt med det for nævnet foreliggende materiale og til at udtale sig om sagen.

Stk. 2. Nævnet fastsætter en frist for indsendelse af svar, der normalt ikke bør overstige 14 dage.

Stk. 3. Åbenbart grundløse klager kan nævnet afvise uden at inddrage TV 2 eller vedkommende tilladelseshaver.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 5. Afgørelser om påtale eller pålæg skal ledsages af en begrundelse, der skal indeholde oplysning om eventuelle forskellige meninger under afstemningen vedrørende såvel afgørelsen som begrundelsen for denne.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 6. Nævnets formand sørger for, at afgørelser om påtale eller pålæg snarest bringes til adressatens kundskab, samt for at afgørelserne offentliggøres, jf. § 2, nr. 1.

Stk. 2. Ved afgørelser rettet mod indehavere af en tilladelse til lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, underrettes det lokale radio- eller tv-nævn om afgørelsen.

Stk. 3. Ved afgørelser rettet mod indehavere af en tilladelse til satellitradio- eller tv-virksomhed underrettes Satellit- og Kabelnævnet om afgørelsen.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 7. Ved udøvelsen af beføjelserne i henhold til § 2, nr. 3, kan nævnet efter anmodning fra Danmarks Radio, TV 2, de lokale radio- og fjernsynsnævn, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, Satellit- og Kabelnævnet eller på eget initiativ fremkomme med udtalelser i sager om »skjult reklame«. Anmodning om udtalelser skal indgives skriftligt til nævnet.

Stk. 2. Det påhviler Danmarks Radio, TV 2 eller vedkommende tilladelseshaver at stille optagelser til rådighed for nævnet af de udsendelser, som sagen vedrører.

Stk. 3. Før nævnet afgiver sin udtalelse, skal Danmarks Radio, TV 2 eller vedkommende tilladelseshaver have adgang til at gøre sig bekendt med det for nævnet foreliggende materiale og til at udtale sig om sagen.

Stk. 4. Nævnet fastsætter en frist for indsendelse af svar, der normalt ikke bør overstige 14 dage.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 8. Nævnet fremsender en begrundet udtalelse til Danmarks Radio, TV 2, de lokale radio- og fjernsynsnævn, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV eller Satellit- og Kabelnævnet, som herefter træffer afgørelse i sagen. Udtalelsen skal indeholde oplysning om eventuelle forskellige meninger i forbindelse med dens afgivelse.

Stk. 2. Radio- og TV-Reklamenævnet skal have meddelelse om den trufne afgørelse i sager, hvor nævnet har afgivet udtalelse.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 9. Nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde og leder forhandlingerne på nævnets møder. Han fastsætter tid og sted for møderne og påser, at de for nævnet forelagte sager fremmes med tilbørlig hurtighed.

Stk. 2. Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. Sekretariatet indkalder og udsender materiale til nævnsmøderne senest 1 uge før mødernes afholdelse.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 10. I nævnets beslutninger skal alle medlemmer deltage. I hastende sager kan sagen dog behandles af 2 medlemmer, såfremt 1 medlem har forfald på grund af sygdom, bortrejse eller lignende. Undtagelsesvis kan nævnet, i tilfælde af at formanden har forfald, anmode ministeren om at udpege en midlertidig stedfortræder.

Stk. 2. I sager, der ikke tåler opsættelse, kan formanden træffe afgørelse på nævnets vegne, dersom det ikke er praktisk muligt at indkalde nævnsmedlemmerne.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 11. Hvis nævnet har besluttet, at et medlem på grund af inhabilitet ikke kan deltage i en sags behandling, kan sagen behandles af to medlemmer. Undtagelsesvis kan nævnet, i tilfælde af at formanden er inhabil, anmode ministeren om at udpege en midlertidig stedfortræder.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 12. Nævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed. Såfremt kun to af nævnets medlemmer, hvoraf en er formanden, deltager i sagens behandling, jf. §§ 9 og 10, gør formandens stemme udslaget i tilfælde af stemmelighed. I øvrige tilfælde, hvor kun to af nævnets medlemmer deltager i sagens behandling, kræves der enstemmighed.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 13. Formanden sørger for, at der tages referat af de stedfundne forhandlinger og de trufne beslutninger. Et medlem, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin mening tilført referatet.

Stk. 2. Kopi af referatet udsendes til medlemmerne i forbindelse med indkaldelse til det efterfølgende nævnsmøde. Hvis der ikke på dette møde fremkommer indsigelser mod referatets indhold, betragtes dette som godkendt.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 14. Ved udgangen af hvert finansår udarbejder nævnet en beretning om nævnets virksomhed i det forløbne år. Beretningen sendes til kulturministeren.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 15. Det påhviler nævnets medlemmer, sekretariat og eventuelle andre medhjælpere tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. marts 1999.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 490 af 11. juni 1997 om forretningsorden for Radio- og TV-Reklamenævnet ophæves.

Kulturministeriet, den 5. marts 1999

Elsebeth Gerner Nielsen

/Lars M. Banke

Bekendtgørelse 1999 127 Historic

Bekendtgørelse om forretningsorden for Radio- og TV-Reklamenævnet

I medfør af § 71, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 19. februar 1998, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →