Legislator Case Law & Legislation
B19990004605 DK

Bekendtgørelse om visse metoder for kvantitativ analyse af tekstilfiberblandinger

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1999 46 Historic

§ 1. Opstår spørgsmål om, hvorvidt fiberindholdet i tekstilvarer er betegnet og mærket i overensstemmelse med Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 516 af 3. juli 1998 om betegnelse og mærkning af tekstilvarer, kan dette kun fastslås ved analyser foretaget af et laboratorium, der er akkrediteret på området af Dansk akkreditering, DANAK, eller et tilsvarende organ i et andet EU-land.

Bekendtgørelse 1999 46 Historic

§ 2. Analyser af binære og ternære tekstilfiberblandinger kan kun foretages ved anvendelse af de i nedennævnte direktiver og henstillinger samt de i bilagene hertil angivne metoder

1) Rådets direktiv af 16. december 1996 om visse metoder for kvantitativ analyse af binære tekstilfiberblandinger (96/73/EF), offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 32/1 af 3. februar 1997. 1)

2) Rådets direktiv af 26. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kvantitativ analyse af ternære tekstilfiberblandinger (73/44/EØF), offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 83/1 af 30. marts 1973.

3) Kommissionens henstilling af 6. februar 1987 om visse metoder til fjernelse af ikke-fiberholdige materialer inden den kvantitative analyse af tekstilfiberblandingers sammensætning (87/142/EØF), offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 57/52 af 27. februar 1987, samt Kommissionens henstilling af 6. februar 1987 om de kvantitative analysemetoder til identifikation af acryl- og modacryl- samt chloro- og trivinylfibre (87/185/EØF), offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 75/28 af 17. marts 1987.

Bekendtgørelse 1999 46 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1999.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 20 af 16. januar 1990.

Forbrugerstyrelsen, den 26. januar 1999

Niels Erik D. Jensen

/Estrid Lind

Bekendtgørelse 1999 46 Historic

Bekendtgørelse om visse metoder for kvantitativ analyse af tekstilfiberblandinger

I medfør af § 11, i lov nr. 428 af 1. juni 1994 om markedsføring samt bekendtgørelse nr. 889 af 26. oktober 1994 om henlæggelse af visse beføjelser til Forbrugerstyrelsen, fastsættes

Bekendtgørelse 1999 46 Historic

1) Rådets direktiv nr. 96/73/EF er en kodificering af Rådets direktiv nr. 72/276/EØF, som ændret ved direktiverne 79/76/EØF, 81/75/EØF og 87/184/EØF.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →