Legislator Case Law & Legislation
B19986005505 DK

Teknisk forskrift om registrering af navigationsdata i hurtigfærger

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

§ 1. Denne forskrift finder anvendelse på alle fartøjer af typen "hurtigfærger", som defineret i § 4.

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

§ 2. Forskriften gælder for såvel nye som eksisterende hurtigfærger, der går i fast rutefart på dansk havn eller mellem danske havne.

Formål

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

§ 3. Formålet med denne forskrift er at give myndighederne mulighed for at kontrollere hurtigfærgers sejladsmønstre med henblik på øget beskyttelse af natur- og kulturværdier på og i havet, de rekreative interesser samt forbedret sejladssikkerhed.

Definitioner

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

§ 4. I denne forskrift forstås ved

1) "Hurtigfærge": Et fartøj, der opfylder de til enhver tid gældende internationale koder for højhastighedsfartøjer vedtaget i den Internationale Maritime Organisation (IMO).

2) "Positionsangivelse": Skibets position udlæst fra en navigationsmodtager.

3) "Hastighed": Skibets beholdne fart.

4) "Kurs": Skibets kurs udlæst fra et gyrokompas eller fra en navigationsmodtager.

5) "Vanddybde": Enten den aktuelle vanddybde taget fra skibets ekkolod eller den teoretiske vanddybde udregnet på baggrund af skibets position.

6) "Tidsangivelse": Lokaltid eller Universal Time Co-ordinated (UTC).

Tilsyn og kontrol

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

§ 5. Søfartsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i denne forskrift.

Udstyrskrav og opbevaring af data m.v.

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

§ 6. Der skal om bord i alle hurtigfærger ske en automatisk, elektronisk indsamling, registrering og lagring af navigationsdata fra det tidspunkt, skibet påbegynder sin rejse til rejsen er slut. Registrering er ikke påkrævet sålænge skibet ligger i havn.

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

§ 7. Navigationsdata skal som minimum omfatte elektronisk positionsangivelse, hastighed, kurs, vanddybde og tidsangivelse.

Stk. 2. Nøjagtigheden af positionen skal som hovedregel være bedre end 50 meter. Data fra satellitmodtager kan anvendes som kilde til ovennævnte navigationsdata.

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

§ 8. Indsamlingen af data på rejsen skal være hastighedsafhængig og skal som minimum ske for hver 0,1 sømil, skibet har tilbagelagt over grunden.

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

§ 9. De indsamlede data skal opbevares om bord i elektronisk form i en periode på minimum 6 måneder. Det må ikke være muligt at ændre i oplysningerne i denne periode.

Stk. 2. De indsamlede data skal på forlangende stilles til rådighed for Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan til andre offentlige myndigheder videregive data som nævnt i stk. 2, såfremt disse myndigheder vurderer, at nævnte data kan være af betydning for myndighedernes virksomhed eller en afgørelse, sådanne myndigheder skal træffe.

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

§ 10. I tilfælde, hvor tekniske problemer om bord i et skib allerede indsat i fast rutefart midlertidigt forhindrer registreringen af data, skal skibsføreren straks bestille service på udstyret, og samtidig give Søfartsstyrelsen underretning herom.

Straffebestemmelser

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

§ 11. Overtrædelse af forskriften straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

§ 12. Forskriften træder i kraft den 1. april 1998.

Søfartsstyrelsen, den 4. december 1997

Christian Breinholt

/P.G. Jeppesen

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

Teknisk forskrift om registrering af navigationsdata i hurtigfærger1)

I medfør af § 2, stk. 5, § 4, § 11, stk. 2, § 14, stk.2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 26. juni 1996, som ændret ved lov nr. 887 af 3. december 1997, efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 694 af 17. august 1995 og efter forhandling med miljø- og energiministeren fastsættes

Anvendelsesområde

Bekendtgørelse 1997 60055 Historic

1) Forskriften er notificeret i overensstemmelse med Rådets Direktiv 83/189/EØF, som ændret senest ved direktiv 94/10/EF.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →