Legislator Case Law & Legislation
B19986005405 DK

Teknisk forskrift om besætningens sprogfærdigheder i passagerskibe

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1997 60054 Historic

§ 1. Forskriften gælder for danske passagerskibe, samt udenlandske passagerskibe i rutefart til dansk havn eller mellem danske havne.

Stk. 2. Forskriften gælder tillige for færøske passagerskibe, således at hvor der i forskriften nævnes danske passagerskibe, danske havne og dansk sprog, i stedet forstås færøske passagerskibe, færøske havne og færøsk/dansk sprog.

Stk. 3. Forskriften gælder tillige for grønlandske passagerskibe, således at hvor der i forskriften nævnes danske passagerskibe, danske havne og dansk sprog, i stedet forstås grønlandske passagerskibe, grønlandske havne og grønlandsk/dansk sprog.

Bekendtgørelse 1997 60054 Historic

§ 2. Rederen og skibets fører skal sørge for, at alle besætningsmedlemmerne har sprogfærdigheder, der sætter dem i stand til at kommunikere indbyrdes og efterleve bestemmelserne i §§ 3-6.

Bekendtgørelse 1997 60054 Historic

§ 3. I skibe i fart mellem danske havne skal

1) der fra broen kunne gives sikkerhedsinformation over højttaleranlægget på dansk og engelsk, og

2) alle besætningsmedlemmer skal kunne kommunikere med passagererne på dansk.

Bekendtgørelse 1997 60054 Historic

§ 4. I skibe i fart mellem danske og nordiske havne gælder bestemmelserne i ' 3, dog kan kommunikationen med passagererne i stedet for på dansk foregå på svensk eller norsk.

Bekendtgørelse 1997 60054 Historic

§ 5. I skibe i fart mellem danske og ikke-nordiske havne skal

1) sikkerhedsinformation over højttaleranlægget gives på dansk og engelsk samt sprog, der tales i de lande skibet anløber, og

2) alle besætningsmedlemmer kunne vejlede og bistå med informationer på engelsk. For skibe i fart mellem danske og tyske havne kan anvendes tysk i stedet for engelsk.

Bekendtgørelse 1997 60054 Historic

§ 6. I danske skibe i fart mellem udenlandske havne, skal

1) sikkerhedsinformation til passagererne gives på de nationers sprog, der erfaringsmæssigt er repræsenteret om bord, samt engelsk, og

2) alle besætningsmedlemmer kunne vejlede og bistå med informationer på engelsk.

Stk. 2. Hvor andre sprog end de i stk. 1 nævnte er naturlige i forhold til passagererne, kan Søfartsstyrelsen træffe særlig afgørelse om sprog om bord.

Bekendtgørelse 1997 60054 Historic

§ 7. Det tillades, at der om bord er enkelte artister, specialister eller tilsvarende personer med specialopgaver, som ikke opfylder sprogkravene i §§ 3-6.

Bekendtgørelse 1997 60054 Historic

§ 8. Skibets nationalitet og sikkerhedssproget om bord skal gøres kendt for passagererne før ombordstigningen.

Bekendtgørelse 1997 60054 Historic

§ 9. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det betragtes som en skærpende omstændighed,

1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 15 i lov om skibes sikkerhed m.v. for samme eller tilsvarende forhold, eller

3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 4. Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.

Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået

eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 1997 60054 Historic

§ 10. Forskriften træder i kraft den 1. april 1998.

Stk. 2. Teknisk forskrift nr. 5 af 27. maj 1994 om besætningens sprogfærdigheder i passagerskibe ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 4. december 1997

Christian Breinholt

/Peter Lauridsen

Bemærkninger til teknisk forskrift om besætningens sprogfærdigheder i passagerskibe

Det enkelte besætningsmedlems mundtlige sprogfærdigheder skal sætte vedkommende i stand til at kommunikere med passagererne på det aktuelle sprog. Som vejledning bør det enkelte besætningsmedlem have sprogfærdigheder svarende til et ordforråd på omkring 400 relevante ord. Der henvises endvidere til vejledninger om sprogkundskaber fra den internationale maritime organisation (IMO).*)

*)Vejledninger om sprog i forbindelse med nødsituationer m.m. er under udarbejdelse i IMO.

IMO har udgivet følgende vejledninger

Resolution A.770(18)

Minimum training requirements for personnel nominated to assist passengers in emergency situations on passenger ships.

MSC/Circ. 673

On-board communication phrases for passenger care

MSC/Circ. 794

IMO Standard Marine Communication Phrases (SMCPs)

Bekendtgørelse 1997 60054 Historic

Teknisk forskrift om besætningens sprogfærdigheder i passagerskibe

I medfør af § 1, stk. 2, § 6, § 11, stk. 2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 26. juni 1996, som ændret ved lov nr. 887 af 3. december 1997 og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 694 af 17. august 1995 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →