Tekniske Bestemmelser for Analoge Landmobile VHF/UHF radioanlæg (* 1) TB 92 026 rev. B, januar 1998
Statutory Text (2 Articles)
Tekniske Bestemmelser for Analoge Landmobile VHF/UHF radioanlæg (* 1) TB 92 026 rev. B, januar 1998
Gyldighedsområde
Disse tekniske bestemmelser specificerer
1. De tekniske krav og tilhørende prøvningsforskrifter, som analoge
VHF/UHF radiosendeanlæg (sendere og sende-modtagere) skal overholde for at kunne typegodkendes til brug i frekvensbåndene 68-87,5 MHz, 146-174 MHz og 422-470 MHz.
2. De tekniske krav, som VHF/UHF radiomodtageanlæg skal overholde for at måtte anvendes sammen med de ovennævnte radiosendeanlæg.
Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af § 25 i lov nr. 394 af 10. juni 1997 om radiokommunikation og om tildeling af radiofrekvenser.
Ikrafttræden
Disse tekniske bestemmelser træder i kraft 1. januar 1998.
Overgangsbestemmelser
Indtil 1. april 1998 vil analoge landmobile radioanlæg indrettet til ovennævnte frekvensbånd tillige kunne typegodkendes efter
Tekniske bestemmelser for analogt landmobilt VHF/UHF radiotelefonudstyr, TB 92 026 rev. A, november 1993.
Typegodkendelse af sendeanlæg
Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af §§ 4 til 9 i Telestyrelsens bekendtgørelse nr. 957 af 12. december 1997 om godkendelse og omsætning m.m. af radioanlæg.
Tekniske krav og prøvningsforskrifter
De tekniske krav med tilhørende prøvningsforskrifter, som anlægget skal opfylde, fremgår af følgende ETSI standard
- ETS 300 086, January 1991 Radio Equipment and Systems Land mobile service Technical characteristics and test conditions for radio equipment with an internal or external RF connector intended primarily for analogue speech.
- Amendment 1 to ETS 300 086, November 1996
Endvidere fastsættes følgende
- Anlæggene skal være indrettet for 25 kHz kanalafstand.
- Den nominelle bærebølgeeffekt på senderens antennestik må højst være: 25 Watt i frekvensområderne 68-87,5 MHz og 146-174 MHz 50 Watt i frekvensområdet 422-470 MHz
- Anlæggene må, foruden at være indrettet til telefoni, være indrettet for afsending eller modtagning af selektive opkald
Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.
Tekniske bestemmelser samt relevante love og bekendtgørelse kan fås/købes ved henvendelse til Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, tlf: 35430333, fax: 35431434.
ETSI dokumenter ((I-)ETS'er og TBR53er samt NET-standarder) kan købes hos Telestyrelsen.
ITU rekommandationer m.v. kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Geneve 20, tlf.: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.
Radiorelaterede rekommandationer herunder, ERC Decisions, Radiocommunication Reports, Report Forms og Application Forms, Recommendations on Radiocommunications kan købes hos: ERO, European Radiocommunications Office, Midtermolen 1, 2100 København Ø, tlf: 35250300, fax: 35250330. For yderligere information henvises til ERO's hjemmeside på internettet (www.ero.dk).
ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund, tlf: 39966101, fax: 39966102.
(* 1) I overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 83/189/EØF er disse tekniske bestemmelser notificeret over for Europa-Kommissionen under nr. 97/0561/DK.