Legislator Case Law & Legislation
B19982820005 DK

Tekniske Bestemmelser for Landmobile VHF/UHF radioanlæg indrettet helt eller delvist for datatransmission (* 1) TB 93 018 rev. A, Januar 1998

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1998 28200 Historic

Tekniske Bestemmelser for Landmobile VHF/UHF radioanlæg indrettet helt eller delvist for datatransmission (* 1) TB 93 018 rev. A, Januar 1998

Gyldighedsområde

Disse tekniske bestemmelser specificerer

1. De tekniske krav og tilhørende prøvningsforskrifter, som VHF/UHF radio-sendeanlæg indrettet helt eller delvist for datatransmission (sendere og sende-modtagere) skal overholde for at kunne typegodkendes til brug i frekvensbåndene 68-87,5 MHz, 146-174 MHz og 422-470 MHz.

2. De tekniske krav, som VHF/UHF radiomodtageanlæg skal overholde for at måtte anvendes sammen med de ovennævnte radiosendeanlæg.

Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af § 25 i lov nr. 394 af 10. juni 1997 om radiokommunikation og om tildeling af radiofrekvenser.

Ikrafttræden

Disse tekniske bestemmelser træder i kraft 1. januar 1998.

Overgangsbestemmelser

Indtil 1. april 1998 vil VHF/UHF radioanlæg indrettet til ovennævnte frekvensbånd tillige kunne typegodkendes efter

Landmobile radioanlæg indrettet helt eller delvist for datatransmission, TB 93 018, september 1993.

Typegodkendelse af sendeanlæg

Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af §§ 4 til 9 i Telestyrelsens bekendtgørelse nr. 957 af 12.december 1997 om godkendelse og omsætning m.m. af radioanlæg.

Tekniske krav

De tekniske krav med tilhørende prøvningsforskrifter, som anlægget skal opfylde, fremgår af følgende ETSI standard

- ETS 300 113, June 1996 Radio Equipment and Systems Land mobile service: Technical characteristics and test conditions for radio equipment intended for the transmission of data (and speech) and having an antenna connector

Endvidere fastsættes følgende

- Anlæggene skal være indrettet for 25 kHz kanalafstand.

- Den nominelle bærebølgeeffekt på senderens antennestik må højst være: 25 watt i frekvensområderne 68 - 87,5 MHz og 146 - 174 MHz 50 watt i frekvensområdet 422 - 470 MHz

Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.

Tekniske bestemmelser samt relevante love og bekendtgørelse kan fås/købes ved henvendelse til Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, tlf: 35430333, fax: 35431434.

ETSI dokumenter ((I-)ETS'er og TBR'er samt NET-standarder) kan købes hos Telestyrelsen.

ITU rekommandationer m.v. kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Geneve 20, tlf.: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.

Radiorelaterede rekommandationer herunder, ERC Decisions, Radiocommunica-tion Reports, Report Forms og Application Forms, Recommendations on Radiocommunications kan købes hos: ERO, European Radiocommunications Office, Midtermolen 1, 2100 København Ø, tlf: 35250300, fax: 35250330. For yderligere information henvises til ERO's hjemmeside på internettet (www.ero.dk).

ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund, tlf: 39966101, fax: 39966102.

Bekendtgørelse 1998 28200 Historic

(* 1) I overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 83/189/EØF er disse tekniske bestemmelser notificeret over for Europa-Kommissionen under nr. 97/0561/DK.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →