Legislator Case Law & Legislation
B19980095305 DK

Bekendtgørelse om statsgaranterede studielån

22 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (22)

Kapitel 1 Kapitel 1 § 1. Finansstyrelsen administrerer statens garantiforpligtelse for studielån i pengeinstitutter. Kapitel 2 Kapitel 2 § 2. Tilbagebetalingen i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om statsgaranterede studielån udsættes, hvis låntager senere påbegynder eller genoptage § 3. Når et pengeinstitut anmoder Finansstyrelsen om at indfri et statsgaranteret studielån, skal følgende vedlægges § 4. Finansstyrelsen kan efter anmodning fra låntager forlænge garantien, når omstændighederne taler for det. Garantien vil normalt ikke kunne forlæng § 5. Bestemmelserne i lov om statsgaranterede studielån § 1, stk. 3, og § 2, stk.1, nr. 1, om garantiperiodens ophør og om tidspunktet for begyndelsen § 6. Pengeinstituttet afgiver årligt inden den 1. februar en opgørelse over hver låntagers statsgaranterede studielån pr. 31. december i det foregåend § 7. Låntagere, der har afbrudt uddannelsen eller har afsluttet uddannelsen inden det tidspunkt, der er angivet i den senest udstedte garantierklæring § 8. Finansstyrelsen udarbejder nærmere retningslinier for pengeinstitutternes administration af statsgaranterede studielån samt retningslinier for in § 9. Pengeinstitutternes afgørelser efter § 2, stk. 3, kan indbringes for Finansstyrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse. § 10. Finansstyrelsen giver pålæg om indeholdelse i løn m.v. for indfriede statsgaranterede studielån, herunder renter, omkostninger og udlagte retsaf § 11. Det indeholdte beløb indbetales til Finansstyrelsen af den, der har fået pålæg om lønindeholdelsen. Indbetaling skal ske, efterhånden som indeho § 12. Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal inden 14 dage give Finansstyrelsen skriftlig underretning, hvis skyldneren ikke er § 13. Skyldneren skal give Finansstyrelsen eller dennes inkassator alle nødvendige oplysninger om personlige eller økonomiske forhold af betydning for § 14. Klager skyldner over beslutningen om indeholdelse, afgøres spørgsmålet af Finansstyrelsen. Klagen sendes til Finansstyrelsen inden 2 uger efter, § 15. Reglerne i kildeskatteloven om fortrinsret for skatterestancer berøres ikke af krav på indeholdelse for misligholdt studiegæld. Træffer skattemy § 16. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 11, 12 og 13. § 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999. Den fulde tekst

Statutory Text (22 Articles)

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

Kapitel 1

Statsgaranterede studielån i pengeinstitutter

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

Kapitel 1

Statsgaranterede studielån i pengeinstitutter

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 1. Finansstyrelsen administrerer statens garantiforpligtelse for studielån i pengeinstitutter.

Stk. 2. Finansstyrelsen godkender de formularer, der anvendes ved administrationen af lånet.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

Kapitel 2

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

Kapitel 2

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 2. Tilbagebetalingen i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om statsgaranterede studielån udsættes, hvis låntager senere påbegynder eller genoptager en uddannelse, der er godkendt som en uddannelse, der giver ret til statens uddannelsesstøtte, eller er en forskeruddannelse.

Stk. 2. Finansstyrelsen kan bestemme, at tilbagebetalingen af lånet skal begynde før det i lovens § 2, stk. 1, nr. 1, fastsatte tidspunkt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv. Garantien ophører i så fald senest 15 år efter, at tilbagebetalingen skal påbegyndes.

Stk. 3. Pengeinstituttet kan fra tidspunktet for tilbagebetalingspligtens indtræden, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1, træffe afgørelse om at udsætte tilbagebetalingen, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel eller værnepligt ikke kan indgå en tilbagebetalingsordning. Pengeinstituttet kan give udsættelse med tilbagebetalingen i 6 måneder ad gangen i op til 4 år efter uddannelsens ophør. Anmodning om udsættelse herudover skal forelægges Finansstyrelsen.

Stk. 4. Afvigelser fra en indgået tilbagebetalingsordning aftales mellem låntager og pengeinstitut.

Stk. 5. Ved afgørelser om udsættelse med tilbagebetalingen efter stk. 3, 1. pkt., og aftaler om afvigelser fra en indgået tilbagebetalingsordning efter stk. 4 skal pengeinstitutterne tage hensyn til, at gælden fortsat kan tilbagebetales inden udløbet af garantiperioden, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 3. Når et pengeinstitut anmoder Finansstyrelsen om at indfri et statsgaranteret studielån, skal følgende vedlægges

1) transporterklæring udfyldt med en opgørelse af lånet,

2) gældsbeviser med tilhørende originale garantierklæringer, og

3) kopi af pengeinstituttets 3 rykkerskrivelser til låntager.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 4. Finansstyrelsen kan efter anmodning fra låntager forlænge garantien, når omstændighederne taler for det. Garantien vil normalt ikke kunne forlænges med mere end 5 år.

Stk. 2. Afgørelse om garantiforlængelse træffes på grundlag af en samlet vurdering af låntagers personlige og økonomiske forhold, studielånets hidtidige afvikling, og om restgælden må antages at kunne afvikles inden for den forlængede garantiperiode.

Stk. 3. Hvis låntager tidligere har fået bevilget udsættelse med tilbagebetalingen på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel eller værnepligt, vil garantien kunne forlænges med udsættelsesperiodens samlede varighed, jf. § 2, stk. 3, hvis låntager skønnes at være i stand til at afvikle studielånet inden for den forlængede garantiperiode.

Stk. 4. Finansstyrelsen kan afslå at forlænge garantien, hvis låntager afvikler anden betydelig gæld end studiegæld.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 5. Bestemmelserne i lov om statsgaranterede studielån § 1, stk. 3, og § 2, stk.1, nr. 1, om garantiperiodens ophør og om tidspunktet for begyndelsen af tilbagebetalingen af statsgaranterede studielån finder også anvendelse for statsgaranterede lån optaget efter den tidligere uddannelsesstøttelovgivning.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 6. Pengeinstituttet afgiver årligt inden den 1. februar en opgørelse over hver låntagers statsgaranterede studielån pr. 31. december i det foregående kalenderår. Indberetningen skal for hver studielånskonto, låntager har i pengeinstituttet, indeholde oplysning om

1) Registreringsnummer,

2) låntagers cpr-nr.,

3) låntagers kontonummer, og

4) saldo pr. 31. december og tilskrevne renter i kalenderåret.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 7. Låntagere, der har afbrudt uddannelsen eller har afsluttet uddannelsen inden det tidspunkt, der er angivet i den senest udstedte garantierklæring, eller senest er meddelt låntageren af SUstyrelsen eller Finansstyrelsen, skal straks give Finansstyrelsen meddelelse herom.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 8. Finansstyrelsen udarbejder nærmere retningslinier for pengeinstitutternes administration af statsgaranterede studielån samt retningslinier for indfrielse af lånene i tilfælde af misligholdelse. Finansstyrelsen udarbejder endvidere retningslinier for afgivelsen af den i § 6 nævnte indberetning.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 9. Pengeinstitutternes afgørelser efter § 2, stk. 3, kan indbringes for Finansstyrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Finansstyrelsens øvrige afgørelser efter lov om statsgaranterede studielån kan indbringes for finansministeren.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 10. Finansstyrelsen giver pålæg om indeholdelse i løn m.v. for indfriede statsgaranterede studielån, herunder renter, omkostninger og udlagte retsafgifter.

Stk. 2. Finansstyrelsen giver pålæg efter forudgående vurdering af skyldners personlige og økonomiske forhold.

Stk. 3. Finansstyrelsen giver ikke pålæg om lønindeholdelse for skyldnere, der kan dokumentere, at de modtager førtidspension, folkepension, efterløn, dagpenge eller lignende ydelser, medmindre særlige omstændigheder taler herfor. Finansstyrelsen giver ikke pålæg om lønindeholdelse for skyldnere, der har fået henstand med tilbagebetalingen af Finansstyrelsen eller dennes inkassator.

Stk. 4. Pålægget skal være skriftligt og gengive §§ 11, 12, 14, stk. 4, og 15.

Stk. 5. Der skal gives skyldneren meddelelse, når der er truffet afgørelse om pålægget.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 11. Det indeholdte beløb indbetales til Finansstyrelsen af den, der har fået pålæg om lønindeholdelsen. Indbetaling skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen. Sidste rettidige betalingsdag er den 15. i forfaldsmåneden. Fristen forlænges til den nærmest følgende hverdag, hvis sidste rettidige betalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag.

Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal ved indbetalingen give Finansstyrelsen skriftlig meddelelse om skyldners cpr-nr., navn og adresse, størrelsen af det indeholdte beløb og størrelsen af det indkomstbeløb, indeholdelsen er beregnet af.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 12. Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal inden 14 dage give Finansstyrelsen skriftlig underretning, hvis skyldneren ikke er eller ophører med at være beskæftiget hos den pågældende, eller hvis udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører.

Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give Finansstyrelsen alle oplysninger om skyldners arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Svaret skal gives inden 14 dage efter, at anmodningen er modtaget.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 13. Skyldneren skal give Finansstyrelsen eller dennes inkassator alle nødvendige oplysninger om personlige eller økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen og for spørgsmålet, om der kan foretages indeholdelse.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 14. Klager skyldner over beslutningen om indeholdelse, afgøres spørgsmålet af Finansstyrelsen. Klagen sendes til Finansstyrelsen inden 2 uger efter, at beslutningen er meddelt skyldneren.

Stk. 2. Hvis Finansstyrelsen efter en fornyet vurdering kan give skyldneren medhold, træffer Finansstyrelsen afgørelse i sagen.

Stk. 3. Finansstyrelsen sender sagen til Finansministeriet, hvis den oprindelige beslutning ikke ændres, eller hvis skyldneren fastholder sin klage. Finansministeriet træffer den endelige administrative afgørelse i sagen.

Stk. 4. Skyldnerens klage udsætter ikke lønindeholdelsen.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 15. Reglerne i kildeskatteloven om fortrinsret for skatterestancer berøres ikke af krav på indeholdelse for misligholdt studiegæld. Træffer skattemyndighederne beslutning om indeholdelse, går skattekravet forud.

Stk. 2. Krav på bidragsbetaling, der inddrives ved tilbageholdelse i løn m.v. efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, fyldestgøres efter skattekrav efter stk. 1, men forud for krav på indeholdelse for indfriede statsgaranterede studielån.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 16. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 11, 12 og 13.

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 281 af 13. maj 1998 om statsgaranterede studielån.

Finansministeriet, den 16. december 1998

Mogens Lykketoft

/Hans Henrik H. Østergaard

Bekendtgørelse 1998 953 Historic

Bekendtgørelse om statsgaranterede studielån

I medfør af § 2, stk. 2, § 3, § 5, § 6, stk. 2, og § 8 i lov om statsgaranterede studielån, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 16. december 1998, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →