Legislator Case Law & Legislation
B19980083505 DK

Bekendtgørelse om statens skoleskib DANMARK

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1998 835 Historic

§ 1. Formålet med skoleskibet DANMARK er bl.a. at give unge grundlag for at uddanne sig til skibsassistent samt eventuelt skibsofficer i handelsflåden.

Togtets varighed m.v.

Bekendtgørelse 1998 835 Historic

§ 2. Togtet, som varer ca. 20 uger, afsluttes med et værkstedsskoleophold af 2 ugers varighed.

Stk. 2. Uddannelsen om bord er ligestillet med et tilsvarende uddannelsesforløb på en søfartsskole.

Optagelse

Bekendtgørelse 1998 835 Historic

§ 3. Som elev kan optages unge, der

1) ved togtets begyndelse er fyldt 17 ½ år, men ikke 21 år,

2) har bestået en af Søfartsstyrelsen fastsat syns- og høreprøve for søfarende, og

3) er i besiddelse af gyldigt sundhedsbevis. Sundhedsbeviset må ikke indeholde begrænsninger i arbejdsområde, der hindrer tjeneste som skibsassistent.

Stk. 2. Under særlige omstændigheder kan optages elever, der er fyldt 21 år.

Stk. 3. Ansøgningsskema fås ved henvendelse til Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø.

Ophold på skoleskibet

Bekendtgørelse 1998 835 Historic

§ 4. Undervisningen på skoleskibet er gratis.

Stk. 2. For opholdet betales et vederlag på 400 kr. pr. uge af elever, som er fyldt 18 år.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for elevernes ophold om bord i skoleskibet, herunder vilkårene for beklædning og udrustning.

Stk. 4. Vederlag til dækning af ensartet beklædning og arbejdstøj samt til undervisningsmateriale fastsættes af Søfartsstyrelsen.

Generelle bestemmelser

Bekendtgørelse 1998 835 Historic

§ 5. Eleverne er med de fornødne fravigelser omfattet af følgende af sømandslovens bestemmelser samt de til disse hørende administrative bestemmelser: §§ 4, stk. 2, 27, 28, stk. 1, 30, stk. 1, 32, 34, 53, 54, 55, stk. 1 og 4, 59, 60, 62 og 63.

Bekendtgørelse 1998 835 Historic

§ 6. Eleverne er omfattet af de i medfør af lov om skibes sikkerhed m.v. fastsatte forskrifter for arbejdsmiljø i skibe.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelse 1998 835 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 501 af 22. september 1975 om statens skoleskib, som ændret ved bekendtgørelse nr. 517 af 28. november 1980, ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 25. november 1998

Niels J. Bagge

/Frantz Miller

Bekendtgørelse 1998 835 Historic

Bekendtgørelse om statens skoleskib DANMARK

I medfør af § 10, stk. 2, i lov nr. 16 af 13. januar 1997 om søfartsuddannelse, som ændret ved lov nr. 388 af 10. juni 1997, fastsættes

Formål

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →