Bekendtgørelse om den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og suppleringsuddannelsen

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur m.v.

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur m.v.

§ 1. Formålet med den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er på videnskabeligt grundlag at kvalificere studerende med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse, jf. § 5, stk. 1, til, på baggrund af videnskabelige og metodiske færdigheder inden for sundhedsvidenskaben at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den offentlige og private sektor.

Kapitel 2

Kandidatuddannelsen

Kapitel 2

Kandidatuddannelsen

§ 2. Uddannelsen består af en kandidatuddannelse på 2 år og en ph.d.-uddannelse på 3 år, jf. bekendtgørelse om ph.d.-graden. Uddannelsen udbydes ved Aarhus Universitet og ved Odense Universitet. Uddannelsen kan endvidere udbydes ved Københavns Universitet.

Stk. 2. De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san. ( candidatus / candidata scientiarum sanitas ).

Kapitel 4

Andre regler

Kapitel 4

Andre regler

§ 4. I tilknytning til kandidatuddannelsen udbydes en 1-årig suppleringsuddannelse, der skal introducere studerende med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse til forskningsbaseret uddannelse. Undervisningen på suppleringsuddannelsen er fordelt på

1) biomedicinske fag,

2) samfundsvidenskabelige fag, herunder samfundsmedicinske fag,

3) humanistiske fag,

4) forskningsmetodologiske fag,

5) kliniske fag,

6) sundhedsfaglige fag,

7) emnerapporter.

Stk. 2. Nærmere regler fastsættes i studieordningen.

Kapitel 5

Ikrafttræden

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 5. Kandidatuddannelsen er tilrettelagt for studerende, der enten har gennemført en mellemlang videregående sundhedsuddannelse suppleret med den 1-årige suppleringsuddannelse eller har en bacheloruddannelse inden for det sundheds- eller naturvidenskabelige fagområde eller anden relevant bacheloruddannelse, eller som har anden uddannelse, der ækvivalerer bachelorniveau.

Stk. 2. Det fastsættes i studieordningen

1) Hvilke mellemlange videregående sundhedsuddannelser der giver adgang til optagelse på den 1-årige suppleringsuddannelse.

2) Hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen.

3) Hvilke adgangskrav med hensyn til fag og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen.

§ 6. Kandidatuddannelsen skal

1) udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet under den adgangsgivende eksamen, jf. § 5, stk. 1,

2) sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af sundhedsvidenskabelig teori og metode ved analyse og løsning af problemer inden for offentlig og privat virksomhed, og

3) kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

§ 7. Kandidatuddannelsen består af 2 årsværk, der er fordelt på

1) biomedicinske fag,

2) samfundsvidenskabelige fag herunder samfundsmedicinske fag,

3) humanistiske fag,

4) sundhedsfaglige -, kliniske- og forskningsmetodologiske fag,

5) emnerapporter,

6) valgfag,

7) speciale.

Stk. 2. I undervisningen indgår miljømæssige problemstillinger, der er relevante for det pågældende fagområde.

Stk. 3. Valgfag svarende til 1/4 årsværk består af temakurser af direkte betydning for det sundhedsfaglige arbejde. Valgfag svarende til 1/4 årsværk kan bestå af temakurser, der angår emner af nærliggende betydning for det sundhedsfaglige arbejde. Vægtfordelingen mellem fagene og fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet fastsættes i studieordningen.

Stk. 4. Specialet består af en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Specialet skal have et sundhedsvidenskabeligt /fagligt sigte. Emnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/2 årsværk.

Stk. 5. Institutionen fastsætter i studieordningen indholdet og omfanget af de fag, der indgår i uddannelsen samt nærmere regler om udarbejdelse af speciale.

§ 8. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbeviser, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 9. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde

1) Beskrivelse af mål og indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag som brøkdele af et årsværk samt fagenes tidsmæssige indplacering i studieforløbet.

2) Beskrivelse af suppleringsuddannelsens indhold og af kandidatforløbet.

3) Regler om udbud af fag.

4) Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver og specialet på kandidatuddannelsen.

5) Beskrivelse af pensum og undervisningsformer.

6) Beskrivelse af, hvilke adgangskrav der er til supplerings- og kandidatuddannelsen.

7) Regler om meritoverførelse.

Stk. 3. En studieordning kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter , herunder censorformanden, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. De øvrige institutioner, som udbyder uddannelser efter denne bekendtgørelse, orienteres med henblik på koordinering.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer deri træder i kraft ved et studieårs begyndelse. I studieordningen fastsættes overgangsregler.

Stk. 6. Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til de øvrige institutioner, jf. stk. 4, censorer og Undervisningsministeriet til orientering.

§ 10. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 11. Undervisningsministeriet kan tillade institutionen at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 9, stk. 3, og i § 10, stk. 1.

§ 12. Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1998.

Undervisningsministeriet, den 10. august 1998

Margrethe Vestager

/Eva Ranch Christensen

Bekendtgørelse om den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og suppleringsuddannelsen

I medfør af § 2, stk. 1, og § 11, stk. 2, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, fastsættes