Legislator Case Law & Legislation
B19980049405 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter (Mælkekvoter)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1998 494 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 779 af 14. oktober 1997 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Indgår en bedrift i et landbrugsfællesskab efter § 19, reduceres den medfølgende mælkekvote kun, hvis den overdrages mellem deltagerne inden femårsdagen for en deltagers indtræden, dog ikke ved en fællesskabsdeltagers død, ved udtræden med egen kvote eller ved fællesskabets opløsning fem år efter stiftelsen.«

2. §§ 17 og 18, affattes således

»§ 17. Tilbud om køb og udbud til salg af mælkekvote pr. 1. april i det efterfølgende afgiftsår indgives til opkøber. Budene skal være opkøber i hænde senest den 1. juni eller den 1. december. For juni 1998 skal budene være opkøber i hænde senest den 14. august 1998. Er den 1. juni eller den 1. december en søn- eller helligdag, er fristen den følgende hverdag. Tilbud om køb eller udbud til salg er bindende, når det er kommet opkøber i hænde. Budene skal indgives på en formular, der rekvireres hos opkøber.

Stk. 2. Ligevægtsprisen er den pris, der opnås når den udbudte salgsmængde enten er lig med den efterspurgte købsmængde eller lig med den laveste pris, hvortil ligevægtsmængden kan sælges. Ligevægtsmængden er den mængde, der opnås, når hele den udbudte mængde kan opkøbes og sælges. Prisen for en mælkekvote fastsættes som ligevægtsprisen ved en basisfedtprocent på 4,36. Denne pris justeres i forhold til bedriftens fedtprocent, jf. bilag III. Ligevægtsmængden fordeles proportionalt i forhold til den mængde, som den enkelte producent har efterspurgt af den samlede efterspurgte mængde til ligevægtsprisen eller derover. Tilbud om køb, hvor den angivne maksimumspris ligger under ligevægtsprisen, afvises og udbud til salg over ligevægtsprisen afvises.

Stk. 3. Opkøber kan i de i §§ 13, 14 og 32 nævnte tilfælde afgive tilbud om køb på producentens vegne til følgende formål i prioriteret rækkefølge

1) Afgørelser efter § 32.

2) Etablering af økologisk mælkeproduktion.

3) Trinvis tildeling ved etablering.

4) Etablering på bedrifter med mælkekvote.

5) Etablering på bedrifter uden mælkekvote.

Stk. 4. Ved salg af mælkekvote udbetales ligevægtsprisen til sælger i juli kvartal.

Ændringsbekendtgørelse 1998 494 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. juli 1998.

Ministeriet for Fødevarer, Landsbrug og Fiskeri, den 26. juni 1998

Henrik Dam Kristensen

/ Ove Mulvad

Ændringsbekendtgørelse 1998 494 Historic

§ 18. Producenter, der ikke er tildelt en mælkekvote, og producenter, der er tildelt en mælkekvote på indtil 150.000 kg mælkekvote inklusive forpagtet kvote, kan maksimalt købe 300.000 kg mælkekvote på en gang eller i løbet af fem år.

Stk. 2. Producenter, der er tildelt en mælkekvote, kan maksimalt købe kvote svarende til 2 pct. pr. afgiftsår af den hidtidige kvote, hvis mælkekvoten inklusive forpagtet kvote pr. 1. april i afgiftsåret udgør eller overstiger

1) 1997-1998: 800.000 kg 2) 1998-1999: 850.000 kg 3) 1999-2000: 900.000 kg 4) 2000-2001: 950.000 kg 5) 2001-2002: 1.000.000 kg

Dette køb kan foregå hvert afgiftsår eller opsamles over flere afgiftsår.

Stk. 3. Øvrige producenter, der er tildelt en mælkekvote, kan hvert afgiftsår afgive tilbud om køb af mælkekvote på maksimalt 150.000 kg. Der kan maksimalt købes 300.000 kg i løbet af fem afgiftsår. Mælkekvoten må efter køb maksimalt udgøre de i stk. 2, nævnte mængder, idet producenten dog altid kan købe 2 pct. af den hidtidige mælkekvote.

Stk. 4. Ved ophør af et forpagtningsforhold uden mulighed for at videreføre forpagtningen kan producenten indgive tilbud om køb af en tilsvarende mælkekvote.

Stk. 5. En købt mælkekvote får den basisfedtprocent, som den pågældende bedrift havde pr. 1. april i det foregående afgiftsår.

Stk. 6. Ved beregningen af grænsen for maksimalt køb anvendes for bud, indgivet senest i juni måned, mælkekvoten pr. 1. april i det foregående afgiftsår og for bud indgivet senest i december måned, mælkekvoten pr. 1. april i samme afgiftsår.«

3. Efter § 18 indsættes som ny paragraf

»§ 18 a. Producenter, der har solgt mælkekvote efter § 17, kan i perioden fra den 1. oktober til den 31. marts midlertidigt afstå den del af den solgte mælkekvote, som ikke er udnyttet. Anmodning om midlertidig afståelse kan kun indgives til opkøber i forbindelse med bud til salg af mælkekvote, og skal være opkøber i hænde senest den 1. juni, jf. § 17. I 1998 skal anmodningen om midlertidig afståelse være opkøber i hænde senest den 14. august 1998. Anmodning om midlertidig afståelse skal indgives til opkøber på en formular, som rekvireres hos denne.

Stk. 2. Producenter, der har købt mælkekvote efter § 17, kan i perioden fra den 1. oktober til den 31. marts midlertidigt leje mælkekvote, som afstås efter stk. 1. Anmodning om midlertidig leje kan kun indgives til opkøber i forbindelse med bud på køb af mælkekvote, og skal være opkøber i hænde senest den 1. juni, jf. § 17. I 1998 skal anmodningen om midlertidig leje være opkøber i hænde senest den 14. august 1998. Anmodning om midlertidig leje skal indgives til opkøber på en formular, som rekvireres hos denne.

Stk. 3. Prisen for den midlertidige afståelse eller leje i perioden fra 1. oktober til 31. marts afregnes særskilt med opkøber.«

4. I § 19 indsættes efter sidste punktum: »Aftaler om et fællesskab skal have en varighed på mindst et helt afgiftsår.«

5. I § 23, stk. 1, indsættes efter første punktum

»Mælkekvote tildelt efter § 14, stk. 1, eller købt efter § 18, stk. 1 skal være udnyttet med mindst 95 pct. på bedriften i et af de fem første afgiftsår efter tildelingen eller købet, før overdragelse til et landbrugsfællesskab kan finde sted.«

6. I § 30, stk. 2, ændres »§§ 11-14« til »§ 12-14«.

Ændringsbekendtgørelse 1998 494 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter (Mælkekvoter)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →