Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen (Matematik på matematisk linje)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
1. I § 8 indsættes som stk. 6
»Stk. 6. For en elev/kursist, der benytter sig af adgangen til 2. prøveforsøg, jf. stk. 5, er eksamensopgivelserne lig med de eksamensopgivelser, der ville have været gældende, hvis den pågældende var overført til særlige vilkår ved 1. prøveforsøg. En sådan elev/kursist har ikke krav på faglig vejledning, betaler ikke gebyr og kan kun aflægge 2. prøveforsøg ved egen institution. Rektor/forstander udpeger eksaminator ved den pågældende prøve.«.
2. § 39 affattes således
»§ 39. Lommeregnere, der benyttes ved de skriftlige prøver, må ikke kunne udføre abstrakt algebraisk symbolmanipulation. Der henvises endvidere til bestemmelserne i fagbilagene til gymnasie- og hf-bekendtgørelserne.
Stk. 2. Lommeregnere må ikke under prøven bruges til at udveksle oplysninger med andre.
Stk. 3. Eksaminanderne må ikke til eksamen medbringe andre mekaniske eller elektroniske hjælpemidler el. lign., der gør det muligt at udveksle oplysninger med andre.«.
3. I § 40, stk. 1, indsættes efter »tan«: », ln og log«.
4. § 53, stk. 6, affattes således
»Stk. 6. For elever på matematisk linje, der vælger matematik i det 1-årige forløb til A-niveau, fremkommer eksamenskarakteren i skriftlig matematik som et vægtet gennemsnit i forholdet 1:2 af karakteren ved prøven efter det 2-årige forløb til B-niveau og karakteren ved prøven efter det 1-årige forløb til A-niveau.«.
5. I § 53 indsættes som stk. 7
»Stk. 7. Beviset for en studentereksamen skal altid indeholde mindst 10 prøver, jf. Gymnasiebekendtgørelsen. I de 10 prøver kan indgå merit efter reglerne i Meritbekendtgørelsen, dog ikke i form af overførte årskarakterer.«.
6. § 56, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. For elever på matematisk linje, der vælger matematik i det 1-årige forløb til A-niveau, fremkommer eksamenskarakteren i skriftlig matematik som et vægtet gennemsnit i forholdet 1:2 af karakteren ved prøven efter det 2-årige forløb til B-niveau og karakteren ved prøven efter det 1-årige forløb til A-niveau.«.
7. I § 56 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 4. Beviset for en enkeltfagsstudentereksamen skal altid indeholde mindst 10 prøver, jf. Gymnsiebekendtgørelsen. I de 10 prøver kan indgå merit efter reglerne i Meritbekendtgørelsen, dog ikke i form af overførte årskarakterer.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998 og har virkning fra den 1. oktober 1998.
Undervisningsministeriet, den 22. juni 1998
Margrethe Vestager
/ Vagn Lauersen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen (Matematik på matematisk linje)
I bekendtgørelse nr. 904 af 11. oktober 1996 om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen ( Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen) foretages følgende ændringer
Ingen