Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder(* 1)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 678 af 25. august 1997 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, foretages følgende ændringer
1. § 11, stk. 1 affattes således
»Kreaturslagterier og destruktionsanstalter skal i forbindelse med slagtning eller destruktion til CHR indberette CKR-nummer, dato for indleveringen af dyret og CHR-nummer på den besætning, hvorfra dyret er leveret.«
2. § 13, stk. 1, sidste punktum affattes således: »Sundhedsdokumentet kan anvendes op til 21 dage efter udskrift og er gyldigt på dato for underskrift og kun for een flytning på denne dato.«
3. I § 14 stk. 3, indsættes efter sidste punktum
»I stedet for det i § 13, stk. 1 nævnte sundhedsdokument anvendes et omsætningsdokument til slagtekalve. Omsætningsdokumentet har samme anvendelses- og gyldighedsperiode som sundhedsdokumentet.«
4. Overskriften mellem § 15 og § 16 affattes således
»Kontrol, betaling, straf og ikrafttræden«
5. § 16 affattes således
» § 16. Veterinær- og Fødevaredirektoratet og Plantedirektoratet forestår gennemførelsen af den kontrol, der er nævnt i lovens § 31.
Stk. 2. Veterinær- og Fødevaredirektoratet afholder udgifterne til den i § 5 nævnte mærkning .
Stk. 3. For sundhedsdokumenter, kvægpas og omsætningsdokument til slagtekalve betales i henhold til bekendtgørelse om betaling for autorisation, registrering, godkendelse, attestering, tilsyn eller kontrol m.v. udført af Veterinær- og Fødevaredirektoratet.
Stk. 4. For den i stk. 1, omtalte kontrol skal besætningsejeren betale en afgift i henhold til den i stk. 3, nævnte bekendtgørelse.«
6. Som ny § 17 indsættes
» § 17. Veterinær- og Fødevaredirektoratet træffer afgørelse om destruktion eller begrænsning i flytning af dyr i henhold til Kommissionens forordning (EF) 494/98 ved overtrædelse af reglerne om identifikation og registrering af kvæg. Forordningen fremgår af bilaget.«
7. § 17 ændres til § 18.
8. § 18 ændres til § 19.
9. § 19 ændres til § 20.
10. Som bilag til bekendtgørelsen indsættes bilaget til denne bekendtgørelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.
Veterinær- og Fødevaredirektoratet den 22. juni 1998
P.D.V.
Erik Stougaard
/ Chr. Due-Thomsen
»Bilag
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 494/98 af 27. februar 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 820/97 for så vidt angår anvendelsen af administrative minimumssanktioner i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder(* 1)
(* 1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning nr. 820/97/EF, EF-Tidende 1997 L 117 s. 1, om indførsel af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter, samt Kommissionens forordning nr. 494/98/EF EF-tidende 1998 L 60 s. 78 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 820/97/EF. Ifølge artikel 189 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.