Legislator Case Law & Legislation
B19980038305 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1998 383 Historic

§ 1

I Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 739 af 22. september 1997 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

»§ 2. I virksomheder med 5 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2 . Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.«.

2. § 22, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre sikkerhedsorganisationens medlemmer bekendt med påbud og øvrige skriftlige oplysninger om aktiviteter til beskyttelse og forebyggelse fra Arbejdstilsynet, bedriftssundhedstjenesten eller andre særligt sagkyndige.«.

3. I § 24, stk. 6 , indsættes som 2. pkt

»Sikkerhedsrepræsentanten må ikke stilles ringere på grund af de aktiviteter, der er forbundet med hvervet.«.

4. § 29, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Arbejdsgiverne skal oplyse hinanden om risici forbundet med den enkelte arbejdsgivers arbejdsopgaver på arbejdsstedet med henblik på at samordne deres foranstaltninger til varetagelse af sikkerhed og sundhed. Den enkelte arbejdsgiver skal videregive de modtagne oplysninger til sine ansatte, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse.«.

Ændringsbekendtgørelse 1998 383 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.

Ændringsbekendtgørelse 1998 383 Historic

§ 3

Stk. 1. I virksomheder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med

1) kontorarbejde eller andet administrativt arbejde eller

2) ekspedition og arbejde i forbindelse hermed i butikker,

skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet i en overgangsperiode på tre år fra 1. juli 1998 til 30. juni 2001 dog først organiseres, når der i virksomheden er beskæftiget 10 ansatte eller derover.

Stk. 2. Det er en betingelse herfor, at der er enighed herom enten på den enkelte virksomhed mellem arbejdsgiveren, arbejdslederen og øvrige ansatte eller ved aftale på organisationsniveau.

Arbejdsministeriet, den 22. juni 1998

Ove Hygum

/ Jørgen Eckeroth

Ændringsbekendtgørelse 1998 383 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →