Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 192 af 25. marts 1998 om opdræt af strudsefugle affattes bilag 4 som bilaget til denne bekendtgørelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juni 1998.
Veterinær- og Fødevaredirektoratet, den 10. juni 1998
Erik Stougaard
/ Anette Hede Jensen
Bilag
»Bilag 4
Krav til indhusningsfaciliteter til strudsefugle.
1. Indhusningsfaciliteter til strudsefugle skal udover det i bilag 1, 2 eller 3 anførte opfylde følgende krav
a) For strudsefugle under 6 måneder gamle skal der minimum være en temperatur på 5oC.
b) Indhusningsfaciliteten skal være tør, velventileret og trækfri.
c) Der skal være vinduer eller ovenlys med et areal, der svarer til mindst 10 % af gulvarealet samt mulighed for tilstrækkelig kunstig belysning til, at alle fuglene kan tilses.
d) Til strudsefugle over 4 uger skal gulvene være dækket med halm, sand eller andet isolerende, blødt og absorberende materiale, der skal have en tør og løs beskaffenhed. Til kyllinger over 4 uger, men under 3 måneder, skal gulvene endvidere være faste. For kyllinger under 4 uger gælder kravene anført under punkt 3, b.
e) Der skal være mulighed for at isolere enkelte strudsefugle, og der skal være mulighed for at adskille grupper af dyr, specielt avlsgrupper i ynglesæsonen.
f) Indhusningsfaciliteten skal være konstrueret af materialer, der er nemme at rengøre.
g) Såfremt der ikke konstant er fri adgang til foder og vand, skal alle strudsefugle kunne drikke og æde samtidigt.
h) Til strudse over 6 måneder skal døråbninger til indhusningsfaciliteter være mindst 1,8 meter brede. Til emuer og nanduer over 6 måneder skal døråbninger være mindst 1,5 meter brede.
2. Læskure skal udover det i bilag 1, 2 eller 3 anførte, opfylde følgende krav
a) Læskure skal være overdækkede og have mindst 2 lukkede sider. Hvis der anvendes læskure med kun 2 lukkede sider, og der ikke samtidig er fri adgang til indhusningsfaciliteten, skal der placeres flere læskure i hver indhegning, således at læskurenes udformning og placering beskytter fuglene mod nedbør og blæst fra forskellige vindretninger.
b) Til strudse over 6 måneder skal døråbninger være mindst 1,8 meter brede. Til emuer og nanduer over 6 måneder skal døråbninger være mindst 1,5 meter brede.
3. For indhusningsfaciliteter til kyllinger gælder endvidere
a) De skal være forsynet med en varmekilde som angivet i bilag 7.
b) I indhusningsfaciliteter til kyllinger under 4 uger kan det undlades at anvende halm eller lignende strøelse, der kan give anledning til forstoppelse. Gulvene skal være skridsikre. Gulvene skal endvidere være faste eller der kan anvendes plastbelagt, perforeret overflade, der er konstrueret sådan, at kyllingerne, der går på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse; overfladen skal være jævn og stabil.«
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle
Ingen